I dag, den 10. juni passerer vor skovkatte-dronning endnu en milepæl, idet hun fylder 17 år. Vor udsendte
medarbejder er i den anledning blevet bevilliget et eksklusivt interview med fødselaren, som ellers foretrækker et
liv uden for mediernes rampelys.
Deres Majestæt voksede op i ydmyge kår?
Ja, det stod bestemt ikke skrevet i stjernerne, at jeg en dag skulle blive dronning. Jeg og mine to søskende blev
født af en enlig mor på 1. sal i en ydmyg lejlighed i Taastrup. Jeg havde dog den lykke at blive udvalgt til at blive
boende hjemme i modsætning til min bror og søster, som begge blev sendt ud i verden som ganske unge. Jeg
var ikke specielt smuk som barn, så jeg tror faktisk, jeg blev valgt som “beholderen” på grund af mit lyse sind og
kvikke hoved.
Og hvordan var Dronningens skolegang?
Jeg havde en “onkel” som privatlærer derhjemme. Skæbnen ville, at jeg kom under poterne af den store huskat
Rudolf, vel nok vor tids største filosof og tænker. Hans visdom kom til at betyde umådeligt meget for mig. Ja, jeg
plejer at sige, at alt, hvad der er værd at vide, ved jeg fra Rudolf. En dygtig mentor og en ejegod kat, det var han.
Var det på grund af Rudolf, at Deres majestæt aldrig indgik ægteskab?
Til dels, ja. Når jeg ikke kunne få Rudolf, kunne det også være lige meget med det pjat. Der blev gjort et par forsøg
med at få mig koblet sammen med unge kavalerer, men der kom ikke noget ud af det. De var ellers begge to
nydelige unge røde hankatte, men måske bare lidt for unge og generte…
Og hvordan med udstillingskarrieren?
Blev heller aldrig til så meget. Der var simpelthen så mange brune makreltabby skovkatte dengang, at en lille tøs
fra forstæderne ikke havde en chance for at blive Ex1. Og så havde jeg nok også for lidt hår på kinderne som ung
- det kom først senere. Jeg indså hurtigt, at mit kald i tilværelsen var at følge Rudolf overalt som hans loyale
næstkommanderende.
Men så pludseligt en dag var Deres Majestæt selv blevet Dronningen i huset?
Ja, det var jo et frygteligt chock for alle, da Rudolf blev syg. Da de kom hjem med den tomme kasse, vidste jeg
først slet ikke, hvordan livet skulle kunne gå videre. Det var jo ham, der holdt verden i gang! Men jeg er sej og
skæbne forpligter, så jeg tog opgaven på mig som husets førstekat. Og enekat var jeg også i næsten 6 år, tænk
engang! I den tid lærte jeg mig selv at begå mig blandt menneskene i en grad, så jeg nok i dag kender dem
bedre, end de selv gør. Jeg taler også menneskesprog flydende, selv om de ofte overhører mig, når jeg vil give
mit besyv med.
Jeg fornemmer, at Dronningen ikke synes, hun er blevet taget med på råd så ofte, som hun burde?
Korrekt. Som førstekat har man vel også lidt at skulle have sagt, men hidtil har menneskene her i huset ikke
konsulteret mig om anskaffelse af andre katte. Da jeg jo selv er kat, burde det have være en helt naturlig ting. Jeg
skal ikke sige noget ufordelagtigt om Ivanhoe, for han var da en høflig ung kat, der kendte sin plads, men den
næste, de kom med, hun har været lidt af en prøvelse. Snehvide har såmænd aldrig gjort mig noget, men hendes
mangel på respekt for mig som førstekat er rystende. Det er såmænd ikke så meget min person, som embedets
anseelse hun dermed fornærmer. Mine hvæs har hun aldrig taget sig ikke af - og så er hun også dobbelt så tung
som jeg…
Dronningens husholdning flyttede jo sidste år?
Ja, lejligheden var efterhånden blevet lidt trang, så jeg rådede mine mennesker til at tilvejebringe en mere
passende bolig med de ønskede faciliteter. Trappen krævede lidt tilvænning, da mine tidligere paladser altid har
været i et plan, men nu løber jeg op og ned - trods min gigt. Og mit foretrukne kradsetræ står med umiddelbar
udgang til terrassen, hvilket gør min dagligdag meget nemmere og også mere behagelig, da jeg nu kan tælle
fuglene fra min overkøje. Samværet med Snehvide går også meget bedre, efter at vi er flyttet, så luftforandringen
har bestemt været gavnlig for alle. Og selv forplejningen er meget bedre her…
Og fremtiden, Deres Majestæt?
Fremtiden er uendelig - det lærte Rudolf mig i sin tid. Indtil videre har jeg overlevet hver eneste kat, jeg har boet
sammen med, og det agter jeg at blive ved med.
Flere Milly-billeder på hendes egen hjemmeside.