Milo har været sløj nytåret over , han stoppede næsten med at spise og drikke, så vi har måttet komme vand på hans snude, for at vække hans lyst til vand.
Lidt ostepasta hjalp ham igang med at spise lidt igen.
Han var/er varm og noget slingrende. Iaftes syntes jeg, det var for lang tid at vente mere og ringede til dyrlægevagten. Jeg beskrev så godt jeg nu kunne hans tilstand. Men vagtdyrlægen, som iøvrigt var i Års ca. 50 km herfra, mente at det godt kunne vente til vores egen dyrlæge åbnede idag.
Så da kl blev 8 i morges, havde jeg vores egen dyrlæge i telefonen, og fik en tid til Milo kl 14.15.
Han blev stoppet i transportkassen og sat i klapvognen og afsted til bussen det gik.
Det viste sig, at Milo havde høj feber og lungebetændelse. Så han fik en sprøjte Convenia og en med smertestillende. Og så skal jeg ringe på torsdag, og fortælle hvordan han har det.
Han har ligget og sovet på sofaen med et lille tæppe over sig, næsten siden vi kom hjem kl 15.30. Nu har han lige spist lidt suppe og nogle få stykker tørkost. Vand har han også drukket, og ligger nu på gulvtæppet, ved siden af sin fars stol.
Jeg håber det er tegn på, at det er ved vende .
Milo er ikke længere brandvarm, men han har ligget i min seng hele dagen. Han har kun spist og drukket lidt, når det er blevet stillet lige foran ham i sengen.
Jeg har lige været oppe og løfte ham ned på gulvet, så klynkede han lidt, men han drak en smule vand, da jeg satte skålen frem til ham og gik så med ned i stuen, selvom han havde lidt problemer med trappen.
Han lagde sig først ved foden af trappen, og lod sig så lokke med ind i stuen. Nu ligger han på gulvtæppet under spisebordet, og drikker af vandskålen, som jeg satte hen til ham.
Jaa! så rejste han sig lige og spiste nogle få stykker tørkost fra aktivitetsbrædtet.
Så har han lagt sig igen, så energien er kortvarig.
Men vi andre kan jo også være meget slappe, efter en infektion i kroppen og med 40 i feber.
Han fik vandskålen igen og ligger nu igen og drikker.
Milo er nu igen sit vante godmodige og drilagtige jeg, og helt rask . Det har været en lang omgang, men nu spiser han helt selv igen , han er endda begyndt at tigge ekstra mad. Så nu er alt som før .
Tak Eva, ja det er rigtig dejligt, at den “lille” bandit er blevet rask igen , selvom det betyder, at vi igen skal veje hans mad og holde øje med ham, så snart der er mad i syne .
Tilværelsen er altså ikke så rar, når vores pelsbørn er syge.
, han stoppede næsten med at spise og drikke, så vi har måttet komme vand på hans snude, for at vække hans lyst til vand.
.
. Det har været en lang omgang, men nu spiser han helt selv igen 
, han er endda begyndt at tigge ekstra mad. Så nu er alt som før 
.
, selvom det betyder, at vi igen skal veje hans mad og holde øje med ham, så snart der er mad i syne 
.