Milo (huskat, han, ca. 2 år) leder efter nyt hjem

#1

Vi er desværre i den situation, at vi må finde et nyt hjem til vores søde Milo pga. allergi. Vi vil gerne bare have, at han har det godt, så vi skal ikke have noget for ham. Vi har haft ham siden tidlig sommer 2018 og har aldrig haft problemer med ham, så det er kun baseret på vores dårlige helbred, at vi må lede efter et andet sted til ham.

Han er fra 15. november 2017 og er sund og rask. Steriliseret, vaccineret og øretatoveret. Står klar til selskab hver morgen, når man står op. Spiser al slags kattemad og rigtig gerne menneskemad. God til at fange fluer (og spise dem) og elsker at fange mus på snor. Også utroligt god til at tage en lur i vindueskarmen, på sofaen og nogle gange på ens ben. Han er vant til at være den eneste indekat i lejligheden, men er vokset op med både andre katte samt hund og vi tror også han vil blive glad for at blive udekat.

Så hvis du kan give ham et godt hjem, så skriv gerne! Der medfølger alt hvad man har brug for til at have en kat: kattebakke, kradsetræ, kradsetønde, mad, kattegrus, sele, halsbånd og legetøj.