Milo mad igen igen

Ja, jeg er jo begyndt at købe mad til Milo, hos “Rigtig Hundemad”. Han vil gerne spise deres fjerkræmix, indmadsmix (oksehjerte, lever og nyre) men gider ikke deres fisk og fjerkræ med ben.
Der udover spiser han gerne rå kylling filet i strimler og friskhakket oksekød fra vores slagter.
Jeg har fået at vide hos Rigtig Hundemad, at jeg skal variere mellem fjerkræmix og indmadsmix. Og at han skal have 2% af sin vægt, hvis han var normalvægtig.
Milo er en almindelig stor huskat, som burde veje ca 6 kg, men han vejer tæt på 10 kg.

Hende der har Rigtig Hundemad i Randers sagde, at når han også får tørkost (Sanabelle hair and skin, med 19% fedt), skal jeg kun give ham 25 g tørfoder og 50 g råt, hvis han skal tabe sig. Det synes jeg altså ikke er ret meget, og Milo kan så heller ikke blive mæt, af den mængde.
Hun syntes heller ikke, at han skulle have vådmad, for sovsen deri bliver han fed af.
Og hun syntes at der var alt for meget fedt i hans tørkost, det skulle helt ned på 10 %.

Det har fået mig til at tvivle på, at hun ved ret meget om hvad katte har behov for.

Meningen er at Milo skal have både vådt, tørt og råt. Men jeg har lidt svært ved at finde ud af hvilke mængder han skal have af hver slags. Han skal selvfølgelig tabe sig, men helst heller ikke ligefrem sulte.
Jeg har også købt Felini complete, men det er han så helst foruden, er det nødvendigt at bruge det når han også får vådt og tørt?

Hjælp i form af vejledning, modtages meget gerne :).

Hvis hun bare overfører principperne fra hund til kat, er det i hvert fald ikke så godt.

Helt personligt ville jeg nok holde mig til en ting, enten barf eller vådfoder eller tørfoder, i stedet for at give lidt af det hele. Hvis du skal kontrollere, hvor meget han får, er det altså svært at beregne med tre så forskellige størrelser, som kun kan sammenlignes efter en masse omregninger.

Ja Ingrid, det er nemlig svært, men jeg kan ikke holde ham af tørkost, i hvertfald ikke endnu, for han er ikke meget for tilsætningerne (Felini complete). Og vådkost, der er det nærmest bare den vandfortyndede sovs han spiser.
Og må han godt få henholdsvis fjerkræmix og indmadsmix skiftevis hveranden dag. Jeg mener at have læst, at der kun må serveres indmad 2 gange om ugen. Og der er indmad i begge de to varianter, den ene fra fjerkræ og den anden fra okse.

Enhver foderproducent sælger for at tjene… Der er så mange udgaver af hvad den ene synes er rigtig og hvad en anden synes…

Det med at veje af synes jeg selv er misvisende for det handler jo også om hvor meget katten forbrænder i løbet af en dagen…

Men giv ham da det han fungere på og overvej om du kan få ham til at bevæge sig noget mere… Gider han drillepinde? Kan du gemme lidt af hans ynglingsmad forskellige steder hvor han skal hoppe for at finde det… Kan i havde det sjovt med katte agilyti… Eller bare sådan et eller andet så han bevæger sig mere end han plejer

[QUOTE=line_refsgaard;1249558]Enhver foderproducent sælger for at tjene… Der er så mange udgaver af hvad den ene synes er rigtig og hvad en anden synes…

Det med at veje af synes jeg selv er misvisende for det handler jo også om hvor meget katten forbrænder i løbet af en dagen…

Men giv ham da det han fungere på og overvej om du kan få ham til at bevæge sig noget mere… Gider han drillepinde? Kan du gemme lidt af hans ynglingsmad forskellige steder hvor han skal hoppe for at finde det… Kan i havde det sjovt med katte agilyti… Eller bare sådan et eller andet så han bevæger sig mere end han plejer[/QUOTE]

Milo bevæger sig ikke særlig meget, og er meget madglad. Desværre to ting, som ikke harmonerer særlig godt.

Men uden at kunne få beviser for det lige nu, ser det ud, som om han har tabt sig lidt. Så måske har det alligevel hjulpet med den rå mad, selvom han efter butikkens indehavers mening, fik alt for meget af det hele. Jeg har tidligere givet ham 80 gram rå kød og op til 60 gram tørkost dagligt, + en spiseskefuld vådmad med ekstra vand 3-4 gange pr dag.
Fredag fik jeg så at vide, at han kun måtte få 50 gram råt og 25 gram tørkost pr dag og ingen vådmad.

I morgen må vi forsøge at veje ham, selvom han synes det er meget farligt, og se om han virkelig har tabt sig. Hvis han har det, tror jeg, at jeg fortsætter med de 80 g råt og tilskud af tørt og vådt, som før.

Mht vejning. Har han en svaghed for kasser mpake? Vi vejer vores ved at stille en kasse på vægten og så strømmer de til :wink:

Jeg synes, det lyder af meget, det du giver ham. 60 gram tørfoder er i sig selv tæt på at være den anbefalede dagsration til en kat af hans størrelse, altså 6 kilo. Det afhænger af foderet, men du kan jo se, hvad de skriver på posen.

Selvfølgelig skal man ikke følge anbefalingerne slavisk, men når katten ikke selv kan finde ud af at dosere maden, skal man jo have et eller andet at gå ud fra. Hvis han fortsat skal have samme mængde råt og vådt - og det kan der jo være mange gode grunde til - så tror jeg alt så også det ville være en god ide at skære lidt ned på tørfoderet.

Men selvfølgelig - hvis det viser sig, han har tabt sig, er der jo ingen grund til at ændre på noget :slight_smile:

[QUOTE=galath;1250005]Jeg synes, det lyder af meget, det du giver ham. 60 gram tørfoder er i sig selv tæt på at være den anbefalede dagsration til en kat af hans størrelse, altså 6 kilo. Det afhænger af foderet, men du kan jo se, hvad de skriver på posen.

Selvfølgelig skal man ikke følge anbefalingerne slavisk, men når katten ikke selv kan finde ud af at dosere maden, skal man jo have et eller andet at gå ud fra. Hvis han fortsat skal have samme mængde råt og vådt - og det kan der jo være mange gode grunde til - så tror jeg alt så også det ville være en god ide at skære lidt ned på tørfoderet.

Men selvfølgelig - hvis det viser sig, han har tabt sig, er der jo ingen grund til at ændre på noget :)[/QUOTE]

På posen står der at 50 g passer til 3 kg kat, 4-5 kg kat skal have 65-75 g, 6 kg kat skal have 85 g.
Men jo mere råt han får, jo mindre spiser han af det tørre. 60 g er max. hvad han får, han får ikke det hele hældt op med det samme, men i små mængder gennem hele dagen, så hvis han kan klare sig med feks 30 eller 40 g så er det det han får.

Vi skal lige vente på, at vi begge + katten er inde, så stopper vi ham i transportkassen og vejer ham i den. Vi har en elektronisk badevægt, og jeg ved at kassen vejer ca 2 kg.
Ellers må han med en tur til Hadsund og vejes hos dyrlægen, hvis det ikke lader sig gøre, med vores egen vægt.

:høhø:
Nej han er ikke en af kassetosserne:p, sådan nogle har vi også:høhø:.
Den ivrigste er Mille, hun ville omgående hoppe op i den og nægte at forlade den igen, og tilmed øjeblikkeligt smide eventuelle andre interesserede ud af kassen med det samme.

Vi må prøve at se, om ikke det lader sig gøre med transportkassen. Han kan godt li’ at komme ind til Susanne, vores dyrlæge, så hvis han tror han skal derind, går han måske selv ind i den:).