Milo meget sløj efter vaccine

Hej med jer.

Milo har desværre haft det skidt og har fået problemer med nyrerne. Han har været indlagt og fået drop og blevet tvangsfodret, da han ikke ville spise. Han kom så hjem og var i bedring og spiste selv i 4 dage indtil han skulle til dyrlægen sammen med Simba til en planlagt vaccination og gennemcheck.

Men herefter så er Milo gået helt ned med flaget igen og spiser intet og vi har nu tvangsfodret ham de sidste 3 dage til et punkt, hvor han klart giver udtryk for at NU er det for meget. Så efter samråd med dyrlægen har vi nu stoppet tvangsfodringingen og adskilt Milo fra Simba for at sikre ham ro og mulighed for at spise i fred uden Simba som har haft en fest med alt det nyremad vi har forsøgt at lokke Milo med.

Men vi sad lige og tænkte om vaccinen virkelig have haft noget at sige i forhold til hans nedgang. Er der mon nogen der har nogen erfaringer med dette?

Milo er bare helt slap og ugidelig og virker som en der ikke har spist i flere dage på trods af at han netop har fået nok kalorier de sidste dage. Han drikker stadig og er ved vandskålen flere gange om dagen i flere minutter ad gangen. Vi har haft kamera på skålene de sidste par uger.

Han vil ikke have noget kontakt med nogen af os hvilket han ellers altid har opsøgt nærmest konstant. Så vi er ved at være meget fortvivlede og hvis han ikke spiser noget inden i morgen inde på værelset for sig selv, så kommer han til dyrehospitalet.

// Martin

1 Synes om

Vaccinen kan jo godt have presset immunforsvaret, så han bliver træt …

Krydser fingre for at han snart bliver bedre og mere sig selv igen :slight_smile:

1 Synes om

Hvad får han for nyrene? Det hjælper også at få styr på nyrerne på deres almene velbefindende. Har han tendens til at kaste op? Eller går til maden og går så ligesom fra den igen uden at spise? Det sidste synes jeg er et typisk tegn på kvalme. Mange nyrekatte har også problemer med for meget mavesyre, hvilket især kommer når de ikke får spist i et stykke tid, og forværrer så spiseleden. Der kan ormeprazol eller lign. hjælpe. Ligesom mirtazapin kan øge spiselysten

1 Synes om

Jeg ville i øvrigt overhovedet ikke fokusere på nyrefoder mens han har det skidt, men give ham alt han vil have, for går de først i stå, så er det værre end at de har nogle dage med det “forkerte mad” - og en fosfor hæmmer kan i øvrigt gøre meget der.

3 Synes om

Han får Pronefra 2 gange dagligt for nyrene. Så får han Cerenia 1 gang dagligt mod kvalme. Og så får han Mirtazapin til at styrke appetiten.

Han har tidligere haft tendens til at kaste lidt væske op ind i mellem, men det har ikke været et problem efter han kom på medicin.

Men ja, han har gået en del til madskålene og bare kigget og gået igen.

Han spiste desværre heller ikke i nat, hvor vi havde skilt Simba og ham fra hinanden, så han kunne få så meget ro som muligt og derfor har vi været på Universitetshospitalet på Frederiksberg med ham i dag, hvor han er blevet indlagt. Dyrlægen lød desværre ikke alt for optimistisk efter blod- og urinprøver. Men nu beholder de ham i hvert fald til på mandag og får lavet ultralydsscanninger og en stofskifteprøve og så ville dyrlægen overdrage ham til en anden på mandag, som skulle være specialist og så må vi se, hvad der sker.

Vi fik strenge ordre på, at vi ikke måtte give ham hans almindelige mad eller snacks. Dette fik vi at vide af vores normale dyrlæge og dyrlægen på universitetshospitalet bekræftede også, at dette var korrekt handlet, selvom vi så bestemt flere gange havde lyst til at give ham hans gamle vådfoder og snacks, som han elsker og helt sikkert stadig ville spise.

Det er næppe vaccinen - de moderne vacciner giver ikke samme bivirkninger som den gamle Felo Vax PCR. Mange af dem blev pænt sløje af den, men kun i et døgnstid. Så se bort fra den.
Hans kvalmebehandling er fin - der er ikke mere at gøre på den kant. Men det kurerer jo ikke noget, og hvis han er tilstrækkelig fuld af affaldsstoffer, så er han skidt og har kvalme. Blodprøverne taler sikkert sit tydelige sprog her - nyredegeneration er der ikke meget godt at sige om. Ja, det er korrekt at han har bedst af målrettet nyrediæt, MEN han har bedre af at få bare et eller andet end ingenting, hvis han nægter at tage nyrediæten til sig.
Jeg håber inderligt han er forsikret! Og jeg håber at de finder en løsning til ham, så han kan blive god igen, men det kan godt være noget bøvl med nyrekatte hvis først der er tale om akut svigt :frowning:
VH
Susanne