Min elskede Duchés

Min aller første kat som Hed Dushés, blev den 08.03.2008 aflivet pga hun var meget syg, det viste sig hun havde FIP :ked::rip:

Hun nåede kun at blive 7mdr:ked:hendes mor var havl helldigbirma og hendes far var norskskovkat, jeg har egentlig aldrig været et katte menneske, men min veinde havde en indekat og jeg syntes den var rigtig sød, så jeg besluttede at købe en kat og købte så min smukke Dushés, det er den dejligste kat jeg nogensinde kommer til at have ejet.

Det skete meget hurtigt det hele en onsdag haltede hu lidt på det ene bagben, om torsdagen tog jeg hende til dyrlægen hvor de undersøgte hende for alt, de tog en masse blodpøver som desendte til tyskland + hun fik noget smertestillede, om fredagen to jeg der over igen da hun nu slebte benet efter sig :ked:det va meget hårdt at se på, hun fik så mere smertestillede, så blev det lørdag og nu var det begge ben hun ikke kunne bevæge, jeg lavede et rum til hende i stuen hvor bakken stod lige ved siden af sengen så hun ikke skulle så langt, jeg bar hende der over hvis jeg kunne se hun skulle der ind, men hver gang jeg rørte hende pev hun.
Jeg ringede til dyrlægen der sagde de ikke kunne gøre mere før prøverne kom. Hun kunne nu heller ikke drikke eller spise selv så jeg blende hendes mad og gav hende det med en sprøjte ligesom hendes vand.

Søndag morgen vågnede jeg ved hun fik nogle voldsomme kramper der minde om epeleptisk anfald, det var kl 06 om morgenen, jeg ringede straks til dyrlægen der sagde jeg bare skulle passe på hende da han ikke kunne gi hende noget imod det når hun ikke havde epelepsi :frowning:
Det skete igen et par timer efter og jeg kunne se hun var meget bange, jeg sad med hend ei armene så hun ikke skule slå sig.
Jeg ringede igen tl dyrlægen og sagde der skulle gøres noget lige nu!!!

da jeg kom der ud havde de fået svarene på prøverne ud for hver organ var der et tal, og ved hendes var det enten alt for højt eller helt i bund :frowning: hendes nyre fungerede ikke mere hendes lever gjorde heller ikke, og de sagde så det var pga FIP så de kunne intet gøre, jeg sagde hun skulle aflives på stedet mens jeg sad med hende, for når intet kunne gøres så skulle hun ikke lide mere.

Hun var den sidste der døde, hende jeg købte hende af kontaktede mig efter jeg havde givet hende besked om at jeg havde aflivet Dushés, hun sagde at hun var den sidste der var død, hendes søskende var blevet aflivet en måned efter de var kommet ud i deres nye hjem, en måned før min Dushés døde, var moren lige blevet aflivet pga det samme.

Dyrlægen sagde han havde aldrig set det på den måde før, normalt er der en tør eller en våd form, men Dushés passede ikke under nogen af dem men alligevel havde hun samme symptomer eller hvad man kan sige, han havde heller aldrig oplevet en hel familie var død af det næsten samtidigt:ked: han sagde man ikke vidste så meget om FIP endnu så han kunne ikke hjælpe mig.

Jeg fik Dushés kremeret og har hende i en fin krukke med hendes navn skrevet på.

Ikke engang for min værste fjende vil jeg ønske det sker for deres kat, det er noget af det mest modbydelige jeg har oplevet :frowning:

Jeg har derfor besluttet mig at hjælpe til med at donere penge til Winn Feline Foundation der har en mærkesag om FIP
jeg :bebe: til der kommer enten en vaccion mond det eller medicin der kan helbrede det, så der ikke er flere der skal opleve det.

Hvil i fred min elskede Dushés, jeg ved du har det meget bedre nu, jeg glæder mig til at se dig igen, jeg vil altid elske dig Moars store shesser pige

billedet til venstre er mens hun var rask, hvor biledet til højre var hvor hun var meget syg og næsten ikke kunne bære hendes bagben (man kan godt se på hendes øjne hun har det skidt)

Hvor var hun dejlig - synd det skulle gå sådan, det er så forbandet hårdt.

Men hun har det godt nu og du kan så tænke på den gode tid, du fik med hende, selvom den jo blev alt for kort.

:rip::rip::rip::rip:

ja det er rigtigt, det er bare så hårdt :ked:
først turde jeg slet ik anskaffe mig en kat igen fordi det var så hårdt.

men det gjorde jeg så heldigvis alligevel :slight_smile:

[quote=marion;87577]ja det er rigtigt, det er bare så hårdt :ked:
først turde jeg slet ik anskaffe mig en kat igen fordi det var så hårdt.

men det gjorde jeg så heldigvis alligevel :)[/quote]

Da jeg mistede min første kat, Nicky, troede jeg heller ikke, at jeg skulle have kat igen.
Men det fik jeg alligevel hurtigt - jeg kunne slet ikke føle mig hjemme, når der ikke var et lille pelsdyr at nusse om.

nej sådan havde jeg det også, så indtil jeg fandt en ny, der sjov jeg hos mine forældre for kunne slet ikke holde ud at være i min tomme lejlighed, det er alligevel vildt hvor meget ens kæledyr fylder i ens hjem :slight_smile:

Jeg kan ikke holde ud at være i et hus hvor der ikke er dyr hehe

Åh det gør mig ondt… FIP er en modbydelig sygdom for kat og ejer…

Godt hun fik fred til at rese videre - selv om det var tidligt…

RIP

MVH Helle

1000 tak

ja har også tænkt på at gøre sådan at et bestemt beløb fra hver solgte killing vil jeg sende til den der FIP undersøgelse for det er bare så forfærdeligt altså.

det vil jo ikke være det helt store beløb men altså :frowning:

Det er hårdt at miste et elsket dyr. Da min kat Dina døde (en jæger skød hende) ville jeg heller ikke ha’ kat lige med første, men så fik jeg Zilaz af en veninde, 3 uger efter Dina var død, og det hjalp meget på mig og mit humør. Jeg savner stadig Dina meget, men ved hun venter på mig.

sikke en trist historie…

:rip: smukke pige

mange tak for jeres søde ord og det i fortæller :slight_smile:
det er så hårdt når ens dyr ikke dør af alderdom.

åh nej dog hvordan kan nogen dog finde på at skyde en kat :ked::rip:

Trøste -kramer til dig. Hvor var det synd at du ikke fik lov til at beholde hende længere :rip:

1000 tak :slight_smile: ja det er så sørgeligt, tror aldrig jeg var blevet sådan en stor kattelesker hvis det ikke var for hende, hun smeltede mit hjerte fuldstændig -love