Min kat er blevet en rigtig slem kat over for den anden :_(

Vi har jo som sagt 2 katte, Tiger og Molly.

Det har indtil for 6 måneder siden, haft et fint forhold, men det er blevet værre og værre.

Tiger er konstant efter Molly, hun jagter hende rundt i hele huset og angriber hende så Molly vræler og trænger hende op i hjørner og vogter hende når hun er på katte bakke.

Vi er selvfølgelig efter hende med vand sprøjt og skiller dem ad. Men vi er jo ikke altid hjemme til at stoppe det.

Problemet er i høj grad, at Molly INTET gør for at sige fra eller give tilbage, hun lader sig tryne fuldstændig, og jeg mener tryne, hun bare vræler og finder sig i det.

Det absolut ikke en holdbar situation og jeg må altså sige jeg ikke tror Tiger er en ond kat, jeg tror der foregår et eller andet, vi ikke kan se eller forstå.

Jeg vil virkelig gerne have nogle råd, for det er en rigtig trist situation og ingen af kattene er glade og vi er selv maste lige for tiden og kæresten bliver sur på Tiger og jeg forsvarer hende nok lidt, fordi hun er meget min kat.

Det skal siges vi planlægger at lade dem komme ud i nærmeste fremtid, vi har lavet kattelem og det hele, men det her lige været nytår og der ville vi ikke have dem ud pga fyrværkeri og nu er jeg på hospitalet og min kæreste går jo på arbejde hver dag så vi ville gerne vente til jeg kom hjem, for så er jeg der og kan gå ud og kigge efter dem en gang imellem eller hvis nu der sker noget, så er jeg der til at hjælpe.

Jeg tænker Tiger måske er frustreret, men samtidig synes jeg hendes adfærd er så voldsom, så… ja, vi er blanke men situationen er uholdbar og vi har brug for hjælp.

Jeg vil lige sige, det kan ikke komme på tale at sælge hverken den ene eller den anden kat, de har altid være gode venner så der må jo være sket et eller andet eller være en grund til det er sådan her nu.

Vi elsker begge vores katte meget højt og vil dem bare det bedste, men vi synes også det er en svær situation.

Kunne Molly eventuelt tænkes at fejle noget eller have ondt, uden at I har opdaget det? Katte er jo rigtig gode til at skjule den slags. Hvis Tiger fornemmer, at Molly af den ene eller den anden grund er svag, så kan det måske godt resultere i den adfærd.

Det er en ekstremt uholdbar situation, og jeg vil mene at I er nødt til at adskille kattene indtil I finder ud af hvad I vil gøre. Især når I ikke er hjemme.

Prøv at forestille dig at der var én efter dig konstant der ville angribe dig. Sådan har Molly det nu, og det må stoppe hurtigst muligt. Indtil I finder ud af hvilke tiltag I vil forsøge jer med, så vil jeg anbefale at lade Molly få noget fred og ro.

I risikerer at Molly vælger ikke at komme hjem hvis hun får adgang til udelivet - for hun er jo truet i sit nuværende miljø.

Holdningen om at det ikke kommer på tale at omplacere den ene eller anden kat kan vise sig at være egoistisk hvis I ikke kan rette op på problemet. MEN jeg håber dog at I kan løse problemet. En dyrlæge der har erfaring med adfærdsbehandling kan evt. hjælpe. Jeg antager at begge katte er kastreret - ellers ville jeg starte med det som det første.

resultatet blev jeg tog tidligere hjem og åbnede kattelemmen og Tiger var henne ved lemmen med det samme og for ud og så gik jeg ud på den anden side og så var jeg derude med hende lidt, gik så ind og gik ud igen, Molly havde jeg taget med ind i stuen så Tiger havde adgang til bryggerset og køkkenet og værelserne og så da jeg lidt tid efter ville se til hende, så sad hun i køkkenet og jeg lod hende komme ind og hun strøg lige forbi Molly og hoppede op i mit skød og skulle kæle og da hun hoppede ned igen ville Molly snuse til hende og Tiger lod hende gøre det.

Så kom kæresten hjem og så lod vi Molly komme ud også og hun har været ude lidt tid og så kom hun ind igen og sådan fortsætter det også med tiger og nu er Tiger så ude og Molly inde.

Jeg vil sige det er for tidligt og sige om problemet er løst men jeg bemærker allerede nu, at Tiger fuldstændig ignorere Molly, hun kan gå forbi hende og hun kigger lige på hende og så går hun videre. Det havde hun ikke gjort igår.

NU lader vi dem være ude nogle timer og så lukker vi lemmen af og så må de være inde og sove.

det lyder godt nok slemt. men vi må håbe at problemet stille og roligt forsvinder!! :frowning:

Jeg kan komme med en update. :slight_smile:

Efter Tiger har fået fri adgang til udelivet, så har der næsten ikke været nogen ballade, Molly er meget indenfor, men Tiger er meget ude og når hun er inde så sover hun.

Molly kan nu gå på kattebakke uden tiger gør noget, men det vidst ikke helt gået op for Molly endnu, så hun er stadig lidt nervøst anlagt når hun er på. Men ellers vil hun jo nok begynde at “gøre” udenfor. Men vi har kattebakken samme sted som altid, så de selv kan vælge.

Tiger virker meget mere glad, hun er så kælen når hun kommer ind og skal putte og hygge og så går hun ud igen.

Jeg tror vi har klaret situationen! :slight_smile:

Det lyder rigtig godt Cecilie :slight_smile:

Ps endelig ikke skælde og smælde af dem - det kan forværre det hele, hvis nu det kommer igen. Afled og søg råd

Det er et godt eksempel på et dilemma, man kan have som dyreejer. Hvornår skal man lade naturen gå sin gang, og hvornår er det et problem, der kan give langt større problematikker?
Jeg er sikker på, at mange løsninger kan findes her, og jeg tror også, at vejen frem kan være at lytte til de forskellige synspunkter, og så danne sit eget ud fra en filtrering af disse kommentarer.

Jeg har et søskendepar, og de var pot og pande, indtil Cherí en dag stak af. Sorgen var stor, da en uge var gået, og hun ikke var vendt tilbage, men imens livede Lucy op, som ellers havde været lidt tilbageholden/reserveret.
Da Cherí så pludselig kom hjem igen, var hun udsultet og fyldt med tæger, men ellers en alm. kat med underskud af alle komfortabiliteter.
En ting var dog helt anderledes fra før. Lucy var nu pludselig fjendsk overfor hende, og hvæsede og slog ud efter Cherí, når de ellers før kunne sidde i fællesskab ved foderskålen eller bare hygge sammen.
Cherí tog alle øretæver uden at tage til genmæle, men jeg fornemmede også, at hun ikke blev skræmt, så jeg opfattede det som en bevidst strategi. Mange måneder er gået, hvor Lucys tolerance stille og roligt er øget, og nu er de næsten tilbage til gamle dage, men de ligger ikke sammen mere.
Jeg har altid brugt den metode, at når en killing bliver gal og river mig, så gør jeg som om det ikke rører mig. Så finder de ud af, at det ikke betaler sig. Nu bruger Lucy så heller ikke klør mod Cherí mere, og det må være en tilgivelse i sig selv mod Cherí.