Min kat har det dårligt

Min Kat, Yugi, har det rigtig skidt. Hun startede i går med at kaste op et par gange og hun mistede mad/drikke lyst. Hun vil ligge for sig selv og når hun går lidt rundt foregår det i et meget stille tempo. Min skræk var jo at det var endnu en hårbolle der sad fast ( hun blev opereret for det i marts) symptomerne er næsten de samme, dog har hun ikke kastet op siden i går.
Jeg tog til dyrlægen med hende i dag. Hendes temperatur 39,3 som dyrlægen sagde var normalt, hun kunne ikke mærke noget i tarmen, men valgte at tage et røntgenbillede for at se om der stod noget. Det gjorde der ikke, men der var en del luft. Jeg skal give hende Lactulose og ZooLac 2 gange daglig, hvis ikke det har hjulpet i løbet af 1 dag eller 2 synes dyrlægen at der skal røntgen med kontraststof.
Jeg synes det er lidt drastisk når nu der ikke viste sig noget på røntgenbilledet, men jeg er jo heller ikke dyrlæge. Jeg tvinger lidt vådfoder i hende for hun har simpelthen ikke lyst og det bliver nede. Jeg synes det virker som om hun har ondt når hun går meget stille rundt og hun hopper heller ikke op i kradsetræerne.
Hvad mener i ? er det nødvendigt at tage røntgen med kontrast ?
Det er ikke sjovt at se hende i den tilstand, jeg bliver godt nok ked af det.
Mange hilsner
Gitte

Jeg glemte at skrive at hun fik en indsprøjtning med kvalmestillende som ikke har haft en virkning, endnu i hvert fald.

Gitte, hvis ikke Yugi har det bedre i løbet af et par dage, så ville jeg nok følge dyrlægens råd, og få hende røntgenfotograferet med kontrastvæske.
Det lyder drastisk, men der skal jo stilles en diagnose, så hun kan blive hjulpet.
Men jeg krydser fingre for, at hun er sig selv igen snart.
:kryds: :kryds: :kryds: :kryds: :kryds:

Blev der taget blodprøver?
Kvalme/madlede kan jo være symptomer på et væld af sygdomme.

Er din dyrlæge katte-dyrlæge?
Hvis ikke så overvej at køre til en anden og hør dem hvad der er galt.
Hvis du ikke kender en katte-dyrlæge, så oplys by/del af DK hvor du bor, så skal der nok være nogen herinde som kender en god katte-dyrlæge.

@Susanne_W kan du evt hjælpe her?

Undskylder den sene tilbagemelding. Der blev ikke taget blodprøver kun røntgen. Jeg bruger Skovlunde dyrehospital som vist er temmelig godt. Jeg føler lidt, at det kun var tarmen der blev vist interesse for. Det er måske fordi, at efter operationen for hårbollen tog det temmelig lang tid med heling. Efter 3 dyrlægebesøg fik Yugi til sidst sat clips i såret og det hele var først lægt 6 uger efter.
I går da jeg måtte tvinge lidt mousse og vand i hende gik hun bagefter selv til vandskålen og det har hun gjort et par gange. Når jeg tilbyder mousse er hun så småt begyndt at slikke på det. Hun har tisset en enkelt gang i går, endnu ikke nogen pøller.
Hun går stadig meget forsigtigt rundt, næsten som om at gulvet er varmt. Der er lidt bedring fra i går, men slet ikke nok synes jeg.
MvH
Gitte

7 Synes om

Skovlunde er mig bekendt ganske udmærkede til katte.

Pøj pøj med hende, lyder til du passer godt på hende selvom det ikke går helt så hurtigt frem som du godt kunne ønske.

Jeg har også Skovlunde Dyrehospital og har stor tiltro til dem, men jeg vælger også kun at komme til to af dyrlægerne.
Jeg er mest hos Pernille, og min Eddie havde i februar lidt af de samme symptomer som du beskriver.
Vi tog blodprøver og fik ham scannet. Udfra blodprøverne kunne de se der var en påvirkning af leveren og scanningen bekræftede dette.
Diagnosen blev en eller anden form for betændelse i lever og galde veje.
Han fik væske og kvalmestillende da han var inde for at blive scannet og fik derefter 10 dage på antibiotika, prednisolon og noget appetit stimulerende.
Han fik det klart bedre og trappede ud af prednisolonen over et par uger.
De var ret sikre på diagnosen udfra blodprøver og scanning, næste step ville have været en leverbiopsi, men da der ikke var den store forskel på behandlingsmulighederne, valgte jeg dette fra. Han skulle ikke i narkose sådan som han havde det.
Det er rigtig vigtigt at der kommer en eller anden form for føde ned. Kvalmen forstærkes når der ikke er noget i tarmene og leveren påvirkes yderligere, så det er en ond cirkel.
Lige i situationen er det lidt ligegyldigt hvad de spiser bare der spises og drikkes lidt.
Kogt kylling i små stykker sammen med kogevandet kan måske friste. Jeg kogte er overlår med skind, fedt mm. for at give vandet lidt kraft også.
Prøv at spørge om ikke en scanning kan give lige så gode svar som en røngten med kontrast. Jeg tror det er mindre belastende for katten at undgå kontrastvæsken i tarmsystemet.

Held og lykke med hende.

2 Synes om

Jeg siger på ingen måde at din pige fejler det samme, men blot at blodprøver sammen med en scanning kan give nogle svar :slight_smile:

2 Synes om

Tusind tak for jeres svar det er jeg rigtig glad for. Da jeg var hos dyrlægen spurgte jeg om det ikke var bedre med en scanning fremfor røntgen, men hun sagde man bedre kunne se hvis der var et stop i tarmen med røntgen. Da hun blev opereret for hårbollen var det på Gentofte dyrehospital, det var dem der havde weekendvagten og der blev hun scannet fordi det var bedre at se hvis der var noget, end med et røntgenbillede. Jeg kan godt blive lidt forvirret over disse meldinger.
Jeg har givet hende mousse med sprøjte, vand begyndte hun selv at opsøge. I går eftermiddag var hun friskere og hun ville gerne kæles med, hun spiste igen lidt af sig selv og hun opsøgte vanskålen mange gange så om aftenen havde hun det bestemt bedre og hun sov igen hos mig om natten :kissing_heart: I morges sad hun fuldstændig som hun plejede og ventede sammen med brormand på en klat vådfoder :grinning_face_with_smiling_eyes: jamen altså, her går jeg og har nerverne uden på tøjet fordi hun er så skidt og så sidder hun bare der glad og morgenfrisk :smiling_face_with_three_hearts:
Det er virkelig underligt, at katten kan være så dårlig så man tror, at det her går slet ikke og man går og småtuder, så efter 4 - 5 dage hvor jeg har fået grå hår til samlingen så er hun faktisk helt på dupperne igen, det er altså mærkeligt.
Tusind tak til jer og rigtig god dag :slightly_smiling_face:
Mvh
Gitte

12 Synes om

Åh hvor godt at hun har det bedre, forhåbentlig var det bare en “se om min ejer er på dupperne tur”, sådan en har jeg lige selv været igennem. Men nøj hvor man når mange tanker igennem. Forsat god bedring til hende. :hjerte:

1 Synes om

Tak skal du have :slightly_smiling_face: håber ikke de vil teste mig for tit :grinning_face_with_smiling_eyes:
Ja, der går mange tanker igennem hovedet på en og i den retning får fantasien frit spil.
Håber din kat er helt ovenpå igen :hugs:

1 Synes om

Det er hun, hun tog to døgn hvor maven drillede, og jeg tog en uge hvor jeg havde kattene (har to) afskilt så jeg kunne holde øje med hvad der kom ind og ud af hende. Tror egentlig jeg havde det værre end hende, fordi jeg bekymrede mig så meget. :grin:

1 Synes om

Jeg holder også lige nu øje med hvad der kommer ind og ud, når hun har været på bakken går jeg ud og graver efter guld :grin:

2 Synes om