Min Emil ville i dag være blevet 13 måneder.
Desværre begravede vi ham i går 
Hans tid var kommet - vi havde alle kæmpet med og for ham, længe - længere end vi nok havde burde.
Jeg ville ønske jeg havde gjort mange ting anderledes - at jeg havde reddet dit liv.
Vi savner dig alle tre herhjemme. Emma går og kalder, og savner en katteven… Selv juletræet er ikke sjovt uden dig. 
Jeg vil aldrig glemme dig, lille kattemis… Før dig, kunne jeg slet ikke lide katte. Men da vi så dig første gang, da du kun var få dage gammel - begyndte vi at smelte. Da du blev et par uger, var vi solgt. Du havde sat dine små poter lige i vores hjerte.Selvom vi ikke havde en livsstil som passede til at have kat, ja selvom vi ikke havde lyst til at have en KAT. Så havde vi lyst til at have DIG. Lille Emil… Eller… Du har heddet forskelligt… Du blev døbt Høvlebænk først(! Ligesom nissen…) … Men i i daglig tale blev du kaldt RETARDO… Fordi du ikke var helt som de andre 
Vi lagde vores livsstil om, bare for at vi kunne have dig…
Du blev vores et og alt… Lige til vi fik Emma. Vi var SÅ bange for hvordan du ville reagere på en lille ny mis… Men du var så glad for hende! Du elskede hende fra første øjeblik (Hun skulle dog have lidt tid, før hun følte det samme).
Men du var altid vores øjesten…
Farvel… Ikke bare til min lille kat, som slet ikke fik levet nok… Men også til den bedste dyreven man kan få!
til dig… du gjorde hvad du kunne…
