Nu taler jeg ikke om kommercielle firmaer, hvor man selv vælger at få en “min side”.
Selvom udtrykket i sig selv irriterer mig, så er der mulighed for et valg, og det er essentielt for mig.
F eks var der et par årtier, hvor man kunne gå ind i en hvilkensomhelst skobutik, og så stod valget mellem sort, sort, og sort… Der var ikke noget valg, og derfor fik de sørme ikke solgt sko til mig!
Der, hvor det virkelig generer mig som princip, er, når man ikke har et valg: Hvis man ikke er i arbejde, så skal man være tilmeldt AF/Jobnet (jvis man kan få dagpenge), og da er man nærmest pisket til at acceptere deres tvungne pådutning af en “Min” side.
Jeg bliver virkelig vred, når man prøver at pådutte eller påtvinge mig noget, hvor jeg ikke har et valg!
Og vrede kan være en virkelig effektiv drivkraft, brugt på rette tid og sted: Et adrenalinkick kan virkelig få en til at gribe til handling!
Et par eksempler:
Jeg skrev min magisterkonferens på rent raseri: Den selvglade, fascistiske idiot af en forfatter, som jeg skrev om, var så dygtig en selvpromovator, at han var sluppet af sted med at dupere det danske parnas til at tage hans mening om eget forfatterskab for gode varer.
Dette skole-eksempel på “The Intentional Fallacy” - dvs at acceptere forfatterens egen mening mht genre og litteraturhistorisk placering som sandheden - holdt bare ikke en milli-my!
Og min konferens dokumenterer det - skrevet på et stort fnys over, at verden vil bedrages!
Jeg tabte 30 kg over 8-9 mdr på rent raseri: Jeg var med i et operetteensemble, der var alle tiders kludrehoveder - men jeg skulle vise dem, hvem, der kan!
Problemet med “Min” side er sådan set ikke, at man har en profilside a la på KatteGale.
Problemet er, når man får et ikke-valg trukket ned over hovedet - og for så at få føjet spot til skade, præsenteres det som åh-så-personligt og mit eget tilvalg.
Dét er rent fup!
“Min” side?
Jeg har ikke ønsket den side,
jeg har ikke anmodet om en “min” side",
Jeg har ikke ansøgt om den side,
ejheller bestilt egen side på f eks Jobnet, eller hvad har vi.
Jeg har heller ikke købt og betalt nogen anden “Min” side end et domænenavn, der ikke indeholder ordet ‘min’.
Alligevel skal jeg med vold og magt have en “Min” side.
Det er altså ikke OK.
Det er det samme med min a-kasse: De sender ikke længere opgørelser ud på papiret, men kun på e-boks. Jeg har ingen e-boks, og har heller ikke behov for (eller ønske om) en sådan.
Men de sender da ufortrødent til den alligevel, formoder jeg :?
Det kan godt være, at jeg er en del af et mindretal i DK, som er OBS på borgerrettigheder, privatlivets fred.
Jeg ved godt, at mange mennesker bruger f eks Facebook mere eller mindre ukritisk. Men FBs forhold til menneskerettigheder og privatlivets fred er ret suspekt.
Alt, hvad man lægger på FB, er deres ejendom - ikke din!
Kan du leve med at være købt og solgt for ingenting, så vær’s’go.
Jeg køber den ikke. Jeg vil vælge selv, om jeg vil have en side eller ej, og beskyttelse af privathed er essentielt for mig.
Derfor vil jeg kun have de sider, som jeg selv har valgt. Ellers er de jo ikke mine, men oprettet på mine vegne af AF etc. Det er umyndiggørende og dermed ydmygende for voksne mennesker.
Det gør det lettere at acceptere de betydningsfulde ting som går i kage 
