Snakkede med en “veninde” for noget tid siden. Det var hende vi fik (tog) vores kat fra tilbage i efterår 2007.
Lige pludselig spørger hun om vi stadig har kat…
Undre mig lidt, men siger bare ja
Og så spørg hun gud hjælpende om det er den samme kat!!
Dertil svare jeg vist noget i stil med: Nej hun irriteret os så vi aflivet hende
Hvortil jeg får spørgsmålet om vi så har en ny SØD en ???
Igen undre jeg mig lidt over at hun tror jeg mener det seriøst, men forklare hende bare pænt at det selvfølgelig er den samme:dokdok:
i 2008 får hun sig så en hund, men aflevere den tilbage efter noget tid da hun ikk må ha den i lejligheden.
i 2009 blir hun gravid
Så får hun sig en kat - omplaceret fordi den nappede sønnen
Så får hun en kat mere, og nogen måneder efter også søsteren til katten. søsteren bliver så afleveret tilbage (og skudt) og den andne kat savner søsteren og pisser i hendes tøj så den får hun omplaceret.
Så kommer der endnu en hund ind i billedet. En lille sød hvalp som de aflevere tilbage da den bliver for stor til at måtte bo i lejligheden (en regel boligselvskabet har fordi de ikke vil have store hunde)
Nu kommer der så en kat ind i billedet. De flytter i rækkehus og den bliver udekat.
Et halvt år har de haft denne kat - og så anskaffer de sig en kat mere så den har selskab…
De har ca haft den nye kat en måned - så siger de lejligheden op, og skiller sig af med den nye kat da de måske kun må have en det nye sted
Nu får de så tilbudt lejlighed og hun mener det er synd for den tilbageværende kat at skulle blive indekat så den giver hun væk.
Så flytter de ind det nye sted og efter en uge fortæller hun at hun har fået en ny kat…
Og det er så her at jeg flipper helt ud på hende… Jeg skriver en masse lange beskeder til hende, som slutter med at hvis hun nogensinde skiller sig af med min sin kat, så er mit venskab til hende fortid.
Den kat jeg fik af hende i 2007 er desuden født af hendes første kat som var udekat og u-stereliseret. Og den kat havde hun vel i et års tid…
Er mit “ultimatum” en overreaktion ?
Ps… Om der er flere katte jeg ikke har hørt om ved jeg ikke… Men jeg tror det ikke. I så fald er det “kun” et par stykker 
hvor er det dejligt , jeg synes bestemt os at det ku være GULD at få killinger på min efter min mening smukkeste huskat , men jeg valgte sterillisation for jeg synes sku ikke det er fair over for hverken misse mor eller killinger at lade dem blive aflivet osv. Tænk alt det arbejde en missemor lægger i at lære misserne at stå på egne ben , og det er bare spildt !