Mindeord fra en kattegale facebook bruger

denne her medrivende historie syntes jeg ikke skulle gå tabt, da forfatteren ellers gerne ville have den ind på vores facebook gruppe, men det er jo ikke lige det facebookgruppen er til, så jeg forslog “forfatteren” betina Wind Nørgaard Pedersen at jeg kunne lægge historien herind og det ville hun meget have jeg gjorde.

Er så ked af det lige nu og forstår slet ikke noget som helst:cry::cry::cry: Min elskede skovkat (hittekatten) Chilli kom hjem i forgårs nat, efter ca 6-7 dage på tur i byen (det kan han godt gøre engang imellem for han er byens mest elskede kat og næsten alle steder han kommer hen får han lækker mad af folk) Han havde da han kom ind tabt sig utrolig meget synes jeg og havde flåd fra næse og øjne, som jeg fik tørret væk. Vi blev enige om at ringe til dyrlægen næste morgen (dvs igår). Da vi vågner næste morgen, er han meget træt og sover en del (det er også meget naturligt for ham når han har været længe væk hjemmefra) så jeg tørrer bare flåd fra næse og øjne igen og ringer til dyrlægen og fortæller hende hvad jeg oplever og hvad jeg gør herhjemme. Hun siger at det godt kunne tyde på katteinfluenza og at jeg bare skal blive ved med at tørre flåd væk og så får jeg en tid til idag (dvs næste dag) han bliver dog mere og mere sløv i løbet af dagen og jeg prøver at give ham hans yndlingsmad whiskas i pose og lidt fløde (da han jo har tabt sig pænt meget synes jeg) men han gider ikke rigtig at spise eller drikke noget. Jeg ringer igen til dyrlægen, som fortæller mig at det er det rigtige jeg gør og at jeg bare skal blive ved. Desuden fortæller hun mig også som en sidebemærkning at Chilli er blevet vaccineret mod kattesyge og katteleukæmi så det kan næsten kun være katteinfluenza. Jeg tænker okay jamen så er der jo ikke andet for end at blive ved. Det gør jeg så.
I løbet af aftenen bliver det dog værre og værre med Chilli og han kan ikke finde ro nogle steder og er iskold. Så vi lægger ham foran brændeovnen så han kan få varmen hvilket ser ud til at hjælpe ham lidt. Jeg giver ham så lidt fløde på fingeren som han drikker og han drikker derefter lidt mere fløde fra skålen og jeg tænker at det så nok var fordi han frøs. Vi sætter os så lidt fra ham og giver ham lidt fred. En time efter kommer der nogle uhyggelige miaven fra ham og min mand skynder sig ned efter ham og giver mig ham. Jeg kan se den er helt gal med ham og han kan ikke trække vejret. Jeg råber til min mand at han skal skynde sig at ringe til vagtlægen, hvilket han allerede er igang med. Han får omsider efter en masse omstillinger og pladren fra forskellige maskiner fat på dyrlægen som ber os komme med det samme! Det når vi bare ikke for i samme øjeblik min mand lægger røret på trækker Chilli vejret for allersidste gang. Alt liv forsvinder fra hans smukke øjne og han ligger bare og stirrer tomt ud i luften i mine arme (det bedste sted at ligge hvis man spørger Chilli :heart:)
Min mand ringer så tilbage til dyrlægevagten og fortæller hvad der er sket hvorefter dyrlægen beder om at høre hele forløbet, hvilket han får. Han fortæller så at det kan tyde på at Chilli er død af kattesyge. Det forstår jeg simpelthen ikke noget af?? Er katte ikke sikret mod kattesyge når de bliver vaccineret? Han har fået vaccination mod det lige siden vi fandt ham overladt til sig selv som stor killing for 3 år siden? Kan det være noget han er født med? Det skal siges at han var far til 5 små killinger i sommeren som alle døde inden de blev 14 dage gammel. Jeg har snakket med vores søde kvindelige dyrlæge hertil morgen omkring Chilli (hende jeg snakkede med igår morges også som fortalte at Chilli var vaccineret mod kattesyge) hun fortæller mig at han kan være født med kattesyge og dermed have givet det videre til sit afkom som så ikke var modstandsdygtige nok til at bekæmpe det som han var. Men selvom hun blev ved med at sige at der intet var vi kunne have gjort anderledes så er jeg stadig forvirret og fortvivlet og ked af det. Jeg forstår ingenting af det her? Det gik så stærkt det hele. Han var min allerbedste ven :heart:Jeg forstår det simpelthen ikke…

her er et billede af chili

[QUOTE=johnny;1302732]hun fortæller mig at han kan være født med kattesyge og dermed have givet det videre til sit afkom som så ikke var modstandsdygtige nok til at bekæmpe det som han var.
[/QUOTE]
Sikke noget skrækkeligt sludder! Kattesyge er smitsomt, ikke arveligt. Og det er såmænd ikke usædvanligt at et helt kuld efter selv fuldstændigt sunde og raske forældre går til, fordi kattekillinger bare er ret sarte, ligesom alle andre nyfødte væsner.
Og for god ordens skyld så er det rent gætværk at det er kattesyge. Uden obduktion eller vævsprøver der bekræfter det, så er han beklageligvis død af “et eller andet”. Det primære symptom på kattesyge er blodig diarre og feber - der kan også være flåd fra næse/øjne, men det er ikke de primære symptomer. Voksne, vaccinerede katte vil kun yderst sjældent blive angrebet af kattesyge - det er en meget god og effektiv vaccine, vi har! Normalt bliver kun killinger og uvaccinerede voksne angrebet. Han var ikke et typisk emne, og hans symptomer tyder ikke på det… Men uden at han er undersøgt grundigt, er det umuligt at sige, hvorfor han er død. Sikke et trist forløb, stakkels kat og stakkels ejere, det er grimt når de på den måde død i hænderne på en.
VH
Susanne

Det er så tungt at miste.:trøste:
Hvil i fred. smukke Chilli.:rip:
:lys:

Vaccination mod FeLV er heller ikke nogen garanti - den giver ikke 100% beskyttelse og katten kan også have været smittet som lille - katte kan leve i mange år med FeLV - og smitte andre undervejs…for så pludselig blive syge og dø…

og så er det måske bare mig der ikke kan forstå de ikke stod hos deres dyrlæge næste morgen - når mis er været væk i en uge og kommer syg/tynd hjem - og ligeledes at dyrlæge ikke anbefalede dem at komme med det samme.

rigtig synd for katten :frowning:

edit: og hvis katten fik killinger i sommer var han måske ikke neutraliseret - hvilket jo forklarer strejfen…

[QUOTE=Musashi;1302753] rigtig synd for katten :frowning:

edit: og hvis katten fik killinger i sommer var han måske ikke neutraliseret - hvilket jo forklarer strejfen…[/QUOTE]

Og i så fald ligger min sympati desværre udelukkende på kattens side - jeg har generelt ikke meget til overs for folk, der lader deres fertile katte løbe frit…

Beklager min kommentar ovenfor - det er netop gået op for mig, at dette er en mindetråd, og dermed ikke det rette sted at lufte kæpheste…

Det er jeg faktisk rigtig glad for at du skriver. Jeg er Chilli’s madmor og han var min bedste ven. Jeg har forsøgt at lede nettet igennem for at finde en eller anden forklaring på hvad, der skete med min ven, men syntes kun jeg bliver mere og mere forvirret, af at læse. :frowning: Vi ved jo ikke om han har haft blod i afføringen idet han havde det med at “smutte” fra os (min mand er blind og jeg sidder i kørestol).

Må erkende at jeg sagtens kan forstå DortheH ang det med min vens fertilitet. Og havde jeg boet i en bare lidt større by så havde jeg også fået ham kastreret (vi bor max 200-250 mennesker) og en nabo vil så gerne have haft killinger med lige præcis Chilli’s sind og udseende, samt hendes EGEN hunkats sind og udseende og bad os vente med at kastrere indtil det var lykkedes at få bare 1-2 levende killinger. At vi ikke tog Chilli til dyrlægen med det samme? Det ville vi også have gjort, men hun havde ikke tid til os selvom jeg tryglede og fortalte hende hvordan han så ud (for han havde ikke feber så hun var overbevist om at det ikke var alvorligt) selv da jeg ringede 2 gang havde hun stadig ikke tid og jeg var ikke interesseret i, at lade Chilli være i en transportkasse han hader og opholde sig et sted han ikke kender, hvor han hverken kan få mad eller kattebakke i flere timer, når han så sådan der ud, så jeg stolede blindt på hvad dyrlægen sagde, da jeg aldrig har oplevet det her før og dermed ikke vidste hvad jeg skulle gøre. Men til information kan jeg oplyse at mine 3 andre “hitte-katte” er steriliseret og vaccineret, samt chippet (chippet og vaccineret var Chilli også) og de har idag alle 3 været en tur ved dyrlægen og få taget blodprøver og er blevet undersøgt i tilfælde af at Chilli kan have smittet dem måske. Svarene får vi inden fredag. :)Men jeg siger bestemt også stakkels Chilli. Det var synd for ham, at han skulle ende sine dage på denne måde. Han er DYBT SAVNET.

Kære Louisa. Det gør mig virkelig ondt, at I har mistet jeres elskede kat. :rip: