Jeg har tænkt på noget. Jeg kunne aldrig drømme om at kalde MIs mis mis efter mine dyr. jeg ved ikke hvorfor. De har navne og kælenavne, men den der mis mis mis ting det passer ikke ind herhjemme.
Tara er fx ikke en mis mis mis:-) Eller Maggie! Uha dada.
Tip og Nanoq er fyldt med visdom i øjnene - sku jeg kalde mis mis mis til sådanne dyr?
Ikke herhjemme - det har jeg tænkt over. Jeg ved ikke hvorfor… men sådan er det blevet.
Min hund siger jeg fx heller ikke “skal du ud og tis?” til. Jeg tager snoren og så siger jeg noget ala “Nå Muslinger (kattene) nu går Helle og Ace en tur. Vær søde til vi ses”
Det slog mig i dag:-) Jeg taler til mine dyr på en anden måde end mange andre! Jeg bilder mig ind, at det er respekt, men det kan være menneskeliggørelse:-)))) hehe
tja jeg kalder heller ikke mis mis mis herhjemme
Men hjemme på gården der bliver der altså kaldt mis mis mis miiiiiiiser miiiiiiiser miiiiiser mis mis mis når kattene skal kaldes fra markene, det har vi altid gjort og misserne har altid lystret…så jo har skam kaldt mis mis mis mange gange i mit liv bortset fra når jeg skal have fat i min dejlige Sun, så kalder jeg sunny sunny sunny og så kommer min gamle kat løbende -forelsket
Kalder jeg på hele flokken, er det Mislingerne mislingerne mislingerne… Det er faktisk dem selv, der har bestemt det… For en da jeg sagde mislingerne, kom hele flokken… Prøvede så et par gange til, og flokken kom i samlet trop… Så det blev sådan…
Men jeg snakker osse meget med dem… Og både på alm sprog, og på deres. Jeg bilder mig selv ind (Nej, ved det faktisk) at jeg har ramt en del af deres sprog rigtigt… Spec når vi kan “diskutere” om tingene af og til… Jo ikke altid, de er enige med mig…
Men jeg respekterer dem højt… Somme tider tror jeg faktisk, at kattes intelligens er større en menneskets… Men dér blander jeg muligvis deres veludviklede instinkter og sanser med, som de klart har flere af, end vi har…
Men nej: Mis mis mis… Bruger jeg aldrig, føler det er lidt som at nedværdige det stolte og intelligente dyr, som katten er, ved at bruge det…
I de 3-5 måneder af min barndom hvor vi i min familie havde kattekillinger, kaldte jeg på dem “misserne misserne misserne”. Panter som jeg havde efter det kunne jeg altid kalde til mig sådan, når hans navn ikke ‘virkede’ da han var blevet stor.
-forelsket
Nej “mis mis mis”… er det ikke bare noget de siger i Far til fire?
Når her er samlingstid kaldes der “Kiiiittiiiies” kombineret med høje kysselyde-høhø
Det virker, der kommer en flyvende flok, hvilket altid får besøgende til at falde i svime over de her fantastiske katte når det er tid for en demonstration:)
Misserne tror jo bare det er spisetid-høhø
Marina
Nej… her bruges ikke mis, mis mis…
Men derimod
MAAAAAMSEEEEEEE… det får sjovt nok hele banden til at komme springende!
Ang hundeluftning… Jeg spørger aldrig om de vil med - det vil de jo altid, så det virker tåbeligt på mig… men signalet er at jeg siger: Kom her, du skal have tøj på! - i betydningen af at vovse skal have sele og snor på
Jeg kan sagtens finde på at sige Tissetår, især til Dise… begge hunde har nemlig lært at tisse på kommando Uendeligt praktisk, når man har rejst i timevis og kun har mulighed for et kort ophold på en kedelig rasteplads - og gerne vil være sikker på at Vovse ikke ligger med en fyldt blære de næste mange timer…
(Ren projicering af mine egne følelser… jeg hader at skulle tisse - og så ikke kunne komme til det! )
Jeg bruger heller ikke “mis mis mis mis…” ved egentlig ikke helt hvorfor!!!
Jeg kalder “Bamme” som er hans kælenavn hvis han skal komme og det bare er for hyggens skyld, eller hvis det ikke er helt vildt vigtigt, han reagere nemlig kun på det når han selv gider!!
Men hvis jeg siger “Bamse” får han øjenkontakt og så siger “kom” i et lidt fast toneleje så stæser han ind til mig, det ser simpelthen bare SÅÅÅÅ sjovt ud. De små hjulbenede pølseben, hans hurtige vrikken fra side til side og meget store intense øjne gør bare, at han er sådan en lækkermås at se på når han kommer der!! - men det er også fordi han som regel ved vi skal træne når jeg kalder sådan og det elsker han bare!!-wehuu
Mine katte hedder deres navne og kælenavne. Det er dem jeg bruger, når jeg kalder på dem.
Da Mea var udekat lærte jeg hende i stedet at komme når jeg piftede Meget mere praktisk, og knap så fjollet en fornemmelse jeg så stod med
Men ude hos mine bedsteforældre (nedlagt landmandssted) har jeg altid gladeligt skrålet “MIIIIIS MIS MIS MIS MIIIIIS MIS MIS MIS” når jeg ville have dem til at komme og snakke med mig. Nok både fordi det var det min bedstemor kaldte og fordi den første mis derude hed Missemor.
Jeg bruger for det meste deres navne - men i hvad der selvfølgelig må være et “momentarily insane” øjeblik, kan jeg godt komme til at sige “er du mors lille misser” -upssa -upssa -tihi -LOL
Det er så ikke nu at jeg skal fortælle at de år jeg boede i USA havde vi to dejlige huskatte en han og en hun. Den ene hed Oliver som jo er helt normalt og den anden hed “mors mis” -LOL - Jeg var helt smadret hver gang min amerikanske kærste gik rundt og kaldte - Mors mis - Mors mis, hvor er du -LOL
Men det er nok kun mig der har humor på den måde -upssa -tihi
Rikke - Haha! Ja, du fik mig i hvert fald også til at grine ved at male det billede. Kan lige forestille mig det. Så det er nok ikke kun dig der har den humor
jeg går og fører samtaler med mine katte, men de bliver kaldt ved navn medmindre de alle 5 er ude og der er mad, så holder jeg mig til at kalde “misserne, skal i have mad?”
og når de er ved at spænde ben for mig når jeg går i køkkenet så er de “tossede kræ”…
og så kommer de gerne når jeg fløjter, også sådan jeg kalder dem til mig hvis de er ude på længere ture eller er ude på odagelse mens jeg har været inde og handle…
bortset fra når jeg skal have fat i min dejlige Sun, så kalder jeg sunny sunny sunny og så kommer min gamle kat løbende -forelsket
Uendeligt praktisk, når man har rejst i timevis og kun har mulighed for et kort ophold på en kedelig rasteplads - og gerne vil være sikker på at Vovse ikke ligger med en fyldt blære de næste mange timer…
)