Mishandling

Jeg har en neutraliseret hunkat;Fine,som jeg fik sidste år,det er min datters tidligere kollegas svigermor,der havde hende og som ville havde aflivet hende…Jeg har fået at vide,at Fine har været udsat for mishandling-kastet sko efter sig,blevet slået mm…Hun er 4 år gammel.De 3 første dage jeg havde hende,gemte hun sig under sofaen og spiste meget lidt…

Hun er tryg ved mig nu og elsker at blive nusset på maven,men til tider sker det at hun dukker sig og kniber øjnene i,når jeg vil klø hende bag øret.Eller hun synker helt i knæ med med bagbenene og vil ikke rigtig ha´ at jeg aer hende…
Jeg har tidligere haft katte ,der har været udsat for mishandling og hvor det tog 6-8 mnd,før de var helt trygge ved mig og som ikke fortsatte med at reagere,som Fine gør…
Er der nogle der har et par gode råd,med hvordan jeg helt får hendes tillid og som måske har været i samme situation…Hun kan heller ikke lide at blive løftet op,det har jeg prøvet 2 gange,hvor hun så ligger ørerne tilbage…
Hun har aldrig bidt mig eller revet mig…

Hej Ulla :slight_smile:

Jeg vil sige at nogle af de ting du nævner, altså ikke behøver at have noget med mishandlingen at gøre, men blot være en “særhed” ved din kat. En unik ting der er med til at forme dens personlighed :slight_smile:

Min Cheops bryder sig eksempelvis heller ikke om at blive løftet og båret på - han bliver helt stiv i kroppen og han får store bange øjne. I starten fægtede han også vildt for at komme ned. Jeg har bare måtte indse at jeg må lære at leve med at min kat ikke gider at blive båret og løftet på - selvom jeg ville elske at kunne gøre det.

Cheops viger også når man stryger ham over ryggen ind i mellem. Ikke hver gang. Det er sådan lidt a la “Jeg vil gerne nusses, men det skal være på mine præmisser, og jeg gider ikke NU!”

Chepsen elsker at få nusset ører og kan blive helt saglig så han begynder at savle af det - men jeg kan godt holde nallerne fra mavsen. DET gider han bare ikke. Så går han.

De to andre elsker mavsenussere og ruller gladeligt om på ryggen for at få en god nussetur - de elsker også at blive taget op og båret rundt på.

Det er bare en af de der ting der er en “særhed” ved Cheops. Det gør ham unik i min lille flok på 3 :slight_smile:

Ulla, fortsæt som du plejer, dog når hun viser tegn på at der er noget hun ikke bryder sig om, så stop.

Vis hende at du forstår hendes signaler :slight_smile:

Jeg tog nogle vildkattekillinger til mig for 1,5 års tid siden. 3 af dem var rimelig nemme at gøre tamme. Den sidste har jeg stadig selv og hun bliver nu snart 2 år. Hun bliver mere og mere kælen for hver dag der går. Så jeg vil sige giv det tid og så forvent ikke for meget af hende. Frigg får lov til at gøre hvad hun vil - skal hun have klippet kløer bliver hun holdt fast og det samme ved dyrlægen til tjek, men ellers så gør vi ikke noget Frigg ikke selv vil. Frigg kan nu løftes op og kæles med og hun hygger længere og længere tid af gangen, men når hun vil ned, så kommer hun ned. Hun kommer også selv og lægger sig og så hygger vi til hun går (eller vi skal noget andet :D). Hun kommer når vi kalder og hun er en rigtig glad kat, som spinder meget. Men hun har sine små særheder og der vil nok altid være lidt vildkat over hende…men sådan er hun så.
Jeg tror du skal prøve at give Fine tid og så være sammen med hende på hendes præmisser - og ikke sammenligne hende med andre katte, for der er jo ikke to katte der er ens :slight_smile:

Det har du nok ret i,at det er en særhed ligesom med din kat :slight_smile:
Geo,min hankat kan heller ikke ha`at jeg nusser hans mave ,men han elsker at blive båret og helst altid…

[quote=birtheras;360364]Ulla, fortsæt som du plejer, dog når hun viser tegn på at der er noget hun ikke bryder sig om, så stop.

Vis hende at du forstår hendes signaler :)[/quote]

Tak for svaret :slight_smile:
Jeg stopper også når hun viser at hun ikke bryder sig om at blive kælet mere.Og lader hende komme til mig,når hun er i humør til at blive nusset.

Held og lykke med hende - det er rart at hun får et bedre liv nu :slight_smile:

[quote=Nevadaisy;360377]Jeg tog nogle vildkattekillinger til mig for 1,5 års tid siden. 3 af dem var rimelig nemme at gøre tamme. Den sidste har jeg stadig selv og hun bliver nu snart 2 år. Hun bliver mere og mere kælen for hver dag der går. Så jeg vil sige giv det tid og så forvent ikke for meget af hende. Frigg får lov til at gøre hvad hun vil - skal hun have klippet kløer bliver hun holdt fast og det samme ved dyrlægen til tjek, men ellers så gør vi ikke noget Frigg ikke selv vil. Frigg kan nu løftes op og kæles med og hun hygger længere og længere tid af gangen, men når hun vil ned, så kommer hun ned. Hun kommer også selv og lægger sig og så hygger vi til hun går (eller vi skal noget andet :D). Hun kommer når vi kalder og hun er en rigtig glad kat, som spinder meget. Men hun har sine små særheder og der vil nok altid være lidt vildkat over hende…men sådan er hun så.
Jeg tror du skal prøve at give Fine tid og så være sammen med hende på hendes præmisser - og ikke sammenligne hende med andre katte, for der er jo ikke to katte der er ens :)[/quote]

Tak for dit svar :slight_smile: og råd…

Det har du ret i,at der er ikke 2 katte der er ens.
Hun kommer for det meste også når jeg kalder på hende,eller hun begynder at snakke meget og venter på jeg kommer til hende…Men helt sikkert er det hele på hendes præmisser.

Tak for det :slight_smile:

Meget er jo også op til kattens temperament. Jeg har haft Nugga i to år, og hun startede ud som en lille forskræmt kat på tre år, der boede bag køkkenskabene i den første måned. Nu er hun i den grad kommet ud, og hun har efterhånden også lært, at jeg ikke træder (alt for meget) på hende, så hun ikke behøver at krybe sammen og spunse afsted, når jeg kommer gående. Men alligevel er der perioder, hvor hun genoptager den måde at reagere på.

Jeg ved ikke helt, hvad der tricker det - måske er det perioder, hvor jeg selv er lidt stresset, ikke helt har haft tid nok til at sidde ned og kæle med hende og bare være der, har jeg på fornemmelsen. Hun bryder sig heller ikke om at blive løftet, men jeg har trænet det på den måde, at når hun har møvet sig op på bordet foran mig, har jeg løftet hende ned på mine ben - og SÅ har jeg kælet og rost. Det har hjulpet lidt - i hvert fald er det ikke hver gang, hun stiver sig, men jeg er for ufokuseret, for utålmodig og for ustabil i den træning af hende, til at det rigtigt batter - og nu er jeg bare lidt for gravid til at samle benene, så der kan sidde en kat. Jeg tror, jeg har gjort det igennem en måned og med ganske små resultater, så det er noget, der tager laaaaang tid.

Jeg tror ikke, at Nugga har været udsat for noget dårligt. Tværtimod har jeg indtryk af, at hun har været virkelig højt elsket i sin tidligere familie, hvor hun også har fanget mus og fugle og andet godt, som hun trofast har leveret under børnenes senge, men måske har en kombination af mange dyr og mange børn givet hende en stress-tur - jeg ved det ikke?

Men det er sjovt som den slags påvirker forskelligt. Billy har boet hos en pige på to år, som plejede at hive ham i halen og i det hele taget været ret hård ved ham. Hans opdrætter var overbevist om, at det var årsagen til, at han blev urenlig (der var nu også noget urinvejsproblemer inde over). I dag har jeg haft besøg af min famili, og Billy, som jo ellers har de dårligste oplevelser med små børn af de to, har med stor tilfredshed delt sin pude med Merle på to år - imens Nugga har holdt sig laaaaangt væk fra alting.

mvh. tina