Suk
I starten af April i år, vlev der fremlyst en ung han kat gennem den lokale avis, og her også:
http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?38872-Endnu-en-efterladt-kat(Horsens)
Han, som var en hun blev reddet, og kom her ud på landet til voes lille flok. og hold da op, den lille pige havde en personlighed som en rottveiler, mine to hanner blev kostet rundt med, Djengis min bengaler var SÅ nysgerrig, men hun, rødhåret, og kvinde som hun jo var, satte ham på plads ved det mindste fnidder.
flokkens alpha, Mikkel var ligeglad med hende, til dag 3, hvor han var på vej over til foder skålen, og hystaden løb hen og beskyttede maden, ved at hvæse af ham, SÅ var det nok, og hun fik tur.
sådan ‘nu skal du liiiige styre dig tøs’ uden klør, men nok til at hun blev klar over hvor hun stod.
Da hun begyndte at måtte komme ud, gik der ikke længe inden hun stolt fremviste sine talenter som musefanger, i løbet af en 10 dages periode, kom hun hjem med 16(!) mus, og 2 muldvarpe, og det er kun dem jeg har set.
Nogen putte-i-sofaen-og-spinde-hele-aftenen kat blev du aldrig, når man lå på sin pude på spisebordet, ville man rigtigt gerne nusses, men det der med at blive samlet op, gav skrammer til dem der prøvede.
Igår mandag skete så det alle katteejere frygter, min nabo, som selv har 6 katte, kom og bankede på, de havde fundet en kat, de mente mindede om en af mine, ude ved vejen, ramt af en bil, og død, Mikkel sad midt i stuen, så det kunne jo kun være en.
Min første tanke var at finde hendes papirer med øre numre, og ledte efter det, da det gik op for mig at jeg nok ville være istand til at kende hende, og ganske rigtigt, haldespidsen var nok, det var vores mispige…
Ikke en skramme at se på hende, munden stod lidt åben, og tungen stak lidt ud, men ellers sov hun bare, ingen blod i næsebor eller svælg, så naboen og jeg blev enige om at det var gået stærkt, måske havde hun slet ikke opdaget hvad der havde ramt hende.
Naboen og jeg begravede hende i fællesskab nedenfor et kæmpe ahorntræ der står midt imellem vores haver.
Det var ikke længe hun fik her hos os, men jeg er sikker på at hun nød hvert et sekund.
Men hvor er det altså hårdt, 2 katte mistet på et år, en til sygdom, og en til trafikken. Mikkel kan heller ikke helt finde ud af hvad der sker…
/Johnny
så hun kan komme på sikre poter over regnbuen