Nu har jeg præsenteret jer for tre af mine herskere, så det må være tiden at præsentere jer for dronningen over dem alle.
Misse Møghe.
Men jeg synes, I skal kende hendes historie, da den ikke bare er en ‘killing der flyttede fra sin mor og i nyt hjem’ historie - som de andre tre.
Min far boede i et lille rækkehus, og en dag opdagede han, der kom en lille mis og åd brødet, som han lagde ud til fuglene, men han ville ikke fodre den for meget, da katten jo nok måtte bo hos nogen. Da det havde stået på i over en uge, spurgte han pedellen (eller hvad han nu var), om han ikke kunne finde ud af, hvor den stakkels mis hørte til. Det viste sig, at en familie, der boede på en parallel vej, var flyttet - uden at tage katten med. Pedellen kontaktede familien, men de var ikke interesserede, for de måtte ikke have kat i deres nye lejlighed. :mad:
Dén dag åbnede min far døren, Misse gik lige ind og satte sig ved køkkenbordet, til hun fik en godbid, derefter gik hun ind i stuen, hoppede op i sofaen og lagde sig til at sove. Huset var hermed godtaget. 
Det her foregik i maj, og ca. fem uger senere fødte Misse tre døde killinger i min fars udestue. Han var en gammel mand og kunne ikke rigtig gøre noget, så han ringede til dyrlægen og spurgte, om hun ville komme og hente kat og killinger, sterilisere Misse og komme tilbage med hende, når hun var frisk igen.
Dyrlægen sagde, at det jo altså ville blive dyrt, men min far sagde bare: “Det spurgte jeg ikke om, - vil du gøre det, eller skal jeg have fat i en anden.?”
(Gæt selv.) ^^
Knapt seks år senere var min far blevet så dårlig, at han måtte på plejehjem, så Misse flyttede ud til os, hvilket jeg allerede havde lovet, da han tog hende ind. Og ind flyttede hun - med fynd og klem… Ikke en eneste turde sige hende imod. Vores to hunde var på det tidspunkt teenagere og et par rigtige bøller, men det fik frk. Møghe hurtigt sat skik på. 
Arthur prøvede i lang tid at bevare værdigheden som den ældste og (efter hans mening) den, der bestemte. Men efter et par år opgav han, og nu lader han bare som om, han er ligeglad.
Kathrine og Tjalfe skal stadig sættes på plads en gang imellem, men ellers tager Misse Møghe alt med ophøjet ro.
Hun var jo voksen, da hun flyttede ind her, og min far boede i et næsten bilfrit område, så der kom hun ud, når det passede hende. Så da det blev forår - efter fire måneders plageri ved døren, prøvede jeg at lade hende komme ud under opsyn. Senere lod jeg hende være ude meget kort tid af gangen, hvor jeg var rystende nervøs. Men så en dag fortalte genboen, at hun tit havde set ‘den sjove kat’ sidde i indkørselen, og når den så forsvandt om bag hækken, kom der altid en bil, knallert eller cykel et øjeblik efter. Hun havde heller aldrig set katten gå over vejen, så da begyndte jeg at slappe mere af. Senere igen har forskellige naboer fortalt lignende historier, så nu tør jeg godt lade hende være ude, - når hun altså vil…
Her kommer så et par billeder af husets - og havens dronning:
Sådan så hun ud, lige efter hun var steriliseret:
Her er hun samme dag, hun flyttede ind hos os:
Og et par dage efter:
Første gang hun var i haven hos os:
Så følger der lidt billeder i forskellig, blandet (u)orden:
Wow, - der er ryddet op på skrivebordet… Underligt…
Eftersom hun så ud, da hun flyttede ind hos min far, hvor meget hun har forandret sig - og ved at sammenligne med Arthur,
er jeg kommet frem til, at hun er mindst 11 år - måske 12. Det er selvfølgelig gætteri, og jeg hører gerne andre bud.
.
