Missebarnet er normalt ikke særlig vokal.
Men nu kalder og kalder nu.
Går rundt og søger og kalder.
Kan hun lokke Betty til sig, bliver hun vasket og nurset som om hun var Missebarnets killing. Betty synes det er hyggeligt, men gider ikke i så lang tid som Missebarnet. Missebarnet ville elske at ligge med Betty hele dagen inde i vores seng.
Hvad sker der i hendes lille hvide hoved?
Vi troede hun var på vej i løb, men hun virker mere som en missemor end som en der vil lave killinger.
Kan det være fordi der er kommet rod i rækkerne pga Spætte er rejst fra os?
Eller er der rod i hendes hormoner?
Hun sørger og leder forvirret efter sin ven…
I kan ikke rigtig gøre andet end at aflede hende… tage hende op og nusse…
Her i huset har det næsten altid betydet en ny kat - ind i flokken med den nye og vær’s’go’… tag stilling til dét, i stedet for at gå og være så ked!
Jeg har nemlig aldrig kunne klare at være vidne til det i særligt lang tid…
Det lyder fuldstændigt som det “flip” Fanny fik en enkelt dag for et par måneder siden - og endda mens hun stadig var på p-piller. Efter at have gået og brokket sig over Ana det meste af tiden, skulle hun pludselig have pat 24/7 og Fanny var en Meget Stolt Mor. Dagen sluttede af med, at de gik op på hemsen og gjorde fødehulen klar og lagde sig til at vente på, at der kom babyer
[QUOTE=Temple Bar;633863]Det lyder fuldstændigt som det “flip” Fanny fik en enkelt dag for et par måneder siden - og endda mens hun stadig var på p-piller. Efter at have gået og brokket sig over Ana det meste af tiden, skulle hun pludselig have pat 24/7 og Fanny var en Meget Stolt Mor. Dagen sluttede af med, at de gik op på hemsen og gjorde fødehulen klar og lagde sig til at vente på, at der kom babyer
Dagen efter var hun helt normal igen :)[/QUOTE]
Missebarnet kunne ikke udstå Betty for et par dage siden.
Nu er hun helt forvandlet, og vil have hende mellem armene hele tiden.
Mon det vil være en ide at sende hende til hankatten nu?
[QUOTE=Ann K;633862]Hun sørger og leder forvirret efter sin ven…
I kan ikke rigtig gøre andet end at aflede hende… tage hende op og nusse…
Her i huset har det næsten altid betydet en ny kat - ind i flokken med den nye og vær’s’go’… tag stilling til dét, i stedet for at gå og være så ked!
Jeg har nemlig aldrig kunne klare at være vidne til det i særligt lang tid…[/QUOTE]
Hun har aldrig virket ret knyttet til Spætte. Mere sådan - nå, er du der?
Det var Gakke tilgengæld, han elskede hans allerbedste Spætteven så højt
Men jeg har også tænkt på om det er Spætte hun mangler.
Jeg savner ham så forfærdelig meget…
Vi har ikke råd til at få en kat mere.
Det var dyrt at sende Spætte ud på den sidste store rejse…
[QUOTE=PiaR;633871]Missebarnet kunne ikke udstå Betty for et par dage siden.
Nu er hun helt forvandlet, og vil have hende mellem armene hele tiden.
Mon det vil være en ide at sende hende til hankatten nu?[/QUOTE]
Hvis det er samme “flip” som Fanny er jeg ikke sikker på, det er tid til det lige nu - men vent og se, hvordan hun opfører sig imorgen. Her i huset var det meget bogstaveligt én dag og så ikke mere, mens hun var på p-piller
Jeg ville se tiden an, hvis det var mig. Hvis det er sorg, så kunne det være meget værre, og jeg opfatter det positivt, at hun har kastet sig over Betty i stedet. Er hun i løb? Prøv at klappe hende på numsen og se, om hun reagerer på det?
Pia…
Hvorfor tror du at vi valgte at sende Aske og Tjalfe afsted samtidig?"
Hvis du havde besøgt mig mens de to drenge stadig var i live, ville du have undret dig meget over den beslutning… For de “havde jo ikke noget sammen”…
Eller - sådan så det ud!
Virkeligheden var at de to drenge altid vidste hvor hinanden var og hvad der foregik i den andens liv! Hvis den ene blev syg, så var den anden der omgående - og selv Jan og jeg skulle passe lidt på i den slags situationer - de beskyttede hinanden! Da Aske i sin tid var indlagt effter sit uheld, gik Tjalfe grædende rundt i tre dage, inden han opgav at lede efter sin ven og bare blev deprimeret i stedet…
De var hinandens bedste venner!!!
Det eneste billede jeg har af dem, hvor de ligger og putter med hinanden, er det, som jeg satte ind i deres mindetråd… for sådan lå de ellers aldrig!!!
Og derfor skulle de afsted sammen… venner til det sidste… selv om man skulle se godt efter, for at vide det…
Vi var så priviligerede at vi kunne se det inderlige venskab, fordi vores drenge havde den alder de havde og havde boet sammen så længe…
Det er nemlig hundesvært at se dynamikken i en katteflok - og nogle gange bliver man virkelig overrasket over at tingene har forholdt sig helt anderledes, end man havde forestillet sig…
Den kat, som har været mest påvirket af at de to gamle drenge er væk, har til vores overraskelse faktisk været Thane (vi troede det ville være Ting, som er lidt af en tryghedsnarkoman)… Åhh hvor gik han og kaldte og ledte den første uge
Og så var det at vi speedede sammenføringen med Brian op…
Vi havde satset på at have ham i baghånden netop til at smide ham ind i flokken, så de fik noget andet at beskæftige sig med… desværre løb vi så ind i problemet med hans racisme… men selvfølgelig - det gav også noget at spekulere over for resten af Banden
Det kan selvfølgelig også være noget hormonelt… Men i og med at det er kommet i umiddelbar tilknytning til Spættes farvel, så tror jeg mere på at hun er ked… og forsøger at sikre sig at resten af hendes flok i hvert fald er til stede…
Nu ved jeg ikke oj hvad der er gået forud for dagen i dag men mine gamle mogger kan efter en løbetid blive skinddrægtige og så får man jo altså også killinger til sidst OG de skal jo så passes i x-antal uger. Er der ingen ledige killinger har vi en stående aftale om at så må de jo bruge hinanden hvilket de gør med det mest salige missemorsudtryk i deres små ansigter.
Selv hvis Missebarnet ikke har været specielt knyttet til Spætte, er der jo sket noget i flokken. Det er nok den utryghed hun reagerer på.
Ja, stakkels Missebarn - men godt hvis det bringer hende og Betty nærmere.
og leder forvirret efter sin ven…
