Mjaven - hele tiden

Jeg har fået så meget hjælp herinde, at jeg næsten ikke kan få mig til IGEN at lave et indlæg, men nød bryder alle love …

Vores lille Mille Mis er nu 5½ måned. Hun nyder adgangen til vores nu sikrede altaner. Hun graver og tisser i mit højbed, der egentlig bruges til kattegræs, men på den anden side, bedet er der for hende, så hun må gøre med det hvad hun vil. På grund af det milde efterår er der stadig insekter, som hun jagter og nedlægger.

Indenfor har jeg på en væg i stuen bygget klatrevæg til hende, og jeg forsøger at aktivere hende så meget som muligt hver dag, både med leg og med nye tiltag (senest en papkassetunnel, hun er meget glad for).

Så nu burde alt være lutter idyl … men ak.

Mille er begyndt at mjave. Og jeg er begyndt at få stress over det. Nu har vi netop haft weekend, hvor jeg lagde mig med influenza, og derfor har været sygemeldt også mandag og i dag. Mille begynder at mjave fra ca. kl. 5 om morgenen. Jeg står så op og lukker op ud til altanen, hvor hun så går ud og sidder og kigger på trafikken på vejen. Men hver gang hun ser mig, mjaver hun. Hvis jeg sætter mig bare 5 minutter med min morgenmad ved computeren mjaver hun. Det er som om hun slet ikke kan fungere, hvis jeg ikke konstant giver hende fuld opmærksomhed. Det skal dog tilføjes, at så længe jeg laver noget aktivt, der ikke har med hende at gøre, så er det ok med hende. Hun elsker at være med på køkkenbordet når jeg bager og laver mad, hun er med, når jeg tørrer støv af og lægger vasketøj sammen og siger ikke en lyd imens.

Hvis hun sover til middag og jeg går ind i et andet lokale, vågner hun og følger efter mig derind. Går jeg ud i køkkenet går hun med og løber ofte videre ud på altanen, men så snart hun ser jeg forlader køkkenet følger hun efter mig.

Det underlige er, at hun ikke på nogen måde viser tegn på separationsangst når min søn og jeg ikke er hjemme. Hun er normalt alene hjemme fra kl. 7.30 til ca. 14. og vi kommer aldrig hjem til et raseret hjem. Faktisk fungerer hverdagene langt bedre. Her er mit indtryk, at hun sover når hun er alene, og når vi så kommer hjem, leger vi med hende og åbner til altanerne. Hun sover fint i soveværelset om natten og når mit vækkeur ringer, kommer hun op i sengen og ligger en 20 minutters tid og bliver nusset, mens hun spinder sageligt.

Det er altså ‘kun’ de dage, hvor vi er hjemme hele dagen, at problemet er der. Og jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan være, at hun fungerer så fint de dage vi IKKE er så meget hjemme, og så er så krævende når vi er hjemme.

Jeg har i år 14 dages fri i forbindelse med jul og nytår, og jeg glæder mig overhovedet ikke til ferien ved tanken om at hele min ferie kommer til at foregå med en drillepind i hånden for at få hende til at holde bøtte (hun tigger ikke om mad, da hun har adgang til dette hele tiden).

Hendes mjaven (på fridagene) aftager i løbet af eftermiddagen, og begynder så først igen når vi nærmer os sengetid.

Jeg har hørt, at jeg ikke bare må ignorere hendes mjaven, og jeg tør heller ikke gøre det, for hun bliver mere insisterende, og jeg har en overbo, der sagtens kunne finde på at klage over det, og så får jeg bøvl med udlejer.

Så har jeg overvejet at få en kat mere, men flere ting gør det kompliceret:

  1. At finde en jævnaldrene, der vil kunne fungere som indekat
  2. Hvis de ikke vil kunne enes
  3. Hvis det heller ikke ændrer Milles adfærd, men der pludselig er ti katte, der mjaver
    Min søster har to katte, søskende fra samme kuld, der virkelig er vokset fra hinanden, og hvis ikke de var udekatte, ville de formentlig slås døgnet rundt. Jeg vil aldrig kunne lukke Mille (og kat nr. 2) ud, da vi bor i midtbyen og har rigtig meget trafik på vejene.

Jeg er SÅ modtagelig for gode råd og lover, at jeg nok skal lade være med at spamme med flere, lange opslag, hvis bare dette problem bliver løst.

TAK på forhånd!!!

Min første tanke er udfra hendes alder ud fra hendes alder alene - hun kan være i løbetid. De fleste hunkatte har deres første løbetid mellem 5-7 måneder og efter som du ikke skriver hun er neutraliseret… Hvis det er løbetid så står det på en 8 dages tid og så har du fri i 14 dage før hun starter op igen.

En legekammeret til hende lyder som en god ide, men hun skal neutraliseres først og så bør du vælge en vælge en hun killing (må gerne være yngre end hende du har). Hun og han katte leger nemlig forskelligt og det kan give gnidninger,

Tak for svar, men hun er allerede neutraliseret. Det blev hun allerede på internatet da hun var killing.

Ok. Jeg viste ikke internatterne var begyndt at neutralisere tidligt.

Jo, hun var kun lige fyldt 3 måneder i følge hendes sundhedsbog, da hun blev neutraliseret. Jeg synes måske det er lige tidligt nok, men det er nok for at få dem klar til adoption hurtigst muligt efter de må tages fra moderen. Hun var 14 uger da vi fik hende.

Når hun mijauer? Svarer du hende så?

Jeg reagerer helt pr. refleks ved enten at svare noget med “hej lille skat er du her”, tage hende op eller lege med hende. Jeg ved det ikke er mad hun tigger for det går hun - grundet hendes alder - ad libitum.

Hver gang du svarer hende, så “belønner” du hendes mijauen.

Jeg vil helt klart anbefale en legekammerat af samme køn og alder.

Ja som Velfa skriver, så hver gang hun mijauer uden et formål, og du svarer hende. Så “roser” du adfærden og dermed fortsætter hun med det.

Det kan være svært at lade være med at svare hende. Det ved jeg. Jeg svarer alle mine katte, også når de råber fra et andet rum. :sweat_smile: Men jeg vidste også at jeg anskaffede mig en snakkende race. Ligesom Velfa også skriver, så er det altid godt at have en katteven til ens kat. Uanset hvor meget vi er sammen med dem og aktiverer dem, så er det alligevel et utroligt fåtal af ejere (forhåbentlig ingen faktisk) som slikker deres kat i ører og numse. :joy::see_no_evil: Og det gør en katteven. :+1:
En kat i samme køn og nogenlunde samme alder plejer at give det bedste resultat ift sammenføring.

1 Like

Jeg har ikke nogen råd til dig i denne ombæring (det er der heldigvis andre, der har), men det her er ikke et forum, hvor man skal undskylde for at bede om hjælp. Faktisk tværtimod. Hvis en ny katteejer har brug for råd og vejledning, og vi i øvrigt synes, det er noget, vi ved noget om, så hjælper vi gerne. Både for ejerens og for kattens skyld. Så det er kun godt, du spørger, når du er i tvivl om noget.

8 Likes

Tusind tak - jeg er meget taknemmelig for al den hjælp jeg har fået herinde til at kunne skabe det bedst mulige hjem for Mille Mis :slight_smile:

Det giver rigtig god mening, det I svarer om at jeg faktisk opmuntrer hendes mjaven ved at reagere/svare hende! Jeg har nok haft tendens til at sammenligne hendes mjaven med min søns gråd da han var spæd, hvor der altid var en årsag der krævede reaktion (sult, behov for tryghed osv.). Det var med andre ord tabu for mig ikke at reagere. Nu kan jeg godt se, at mjaven og babygråd ikke kan eller skal sammenlignes.

Jeg vil forsøge at ignorere hendes mjaven de næste par dage, og når hun så ikke mjaver får den fuld gas med kæl og leg.

Tak :slight_smile:

Der skal nok mere end et par dage til før hun opdager/erkender/fatter at det ikke giver gevinst bare at mijaue hver gang. Katte er meget stædige, og det er lidt svært at tage noget fra dem som man allerede har givet dem. :stuck_out_tongue:

Vær forberedt på at hun intensiverer sin larm først.

Det er samme tumult hvis man lukker katten ude af soveværelset hvis den altid har været vant til at måtte være derinde. De kan ikke lide at man ændrer vaner. Sjovt nok er de langt mere positivt indstillede på ændrede vaner hvis man flytter deres miljø. F.eks flytter med kattene og laver nye regler det nye sted.

Herhjemme har vi også en voldsom snakkende kat. Hun snakker 24/7. Det er dog blevet bedre med tiden. Ofte kommer hun ind i stuen og mjiaver helt vildt, men når vi så ikke svarer, så går hun og stopper.

Som de andre siger, så tror jeg også, det vil hjælpe lidt at ikke svare igen.

Det skal dog siges, at hun stadigvæk snakker meget herhjemme, men ikke SÅ meget som hun engang gjorde samt hun er blevet bedre til lægge sig istedet for.

Den ene af mine første 2 katte, mjavede helt vildt og skrabede på altandøren i soveværelset fordi han ville ud, mellem kl. 3 og 4 hver nat. Det tog 2 måneder i helvede at få ham vænnet af med det (total ignorering når han startede), bare for at forberede dig på at de virkelig kan være meget insisterende når de virkelig vil noget :wink:

Puha, jeg får vist min sag for :open_mouth:. Jeg væbner mig med tålmodighed - og ørepropper.

Min rigtig meget tålmodige underbo flytter d. 15. januar, og derfor skal hun helst være vænnet så meget fra som muligt inden da, hvis det nu bliver sådan en superklager der flytter ind.

Jeg går i træningslejr (det er svært pludselig at stoppe med at svare hende) … :smile: