Møde fremmede katte i haven

Hej

Har 2 neutraliserede huskatte (hun og han) på knapt 7 måneder.

Vi bor i rækkehus, og da katte ikke må gå frit i området, tager jeg dem med i haven i snor et par gange om dagen.

En anden beboer har så (uagtet reglerne) valgt at lade sine to voksne hankatte gå frit (Jeg vil tro, at de er neutraliserede). De går så nogle gange ind i vores have, også når mine katte og jeg er derude.

Første gang de mødte hinanden, sad min hankat og den ene kat med ½ meters mellemrum og knurrede af hinanden i 20 min. (ikke i vores have, men på parkeringspladsen - altså neutral grund). Derfra er nysgerrigheden steget gensidigt - ihvertfald for min hankats vedkommende. Igår valsede en af de fremmede katte ind i min have og hen til mine katte. Efter lidt gensidig og forsigtig sniffen endte det med at min hankat kurrede (altså lavede venliglyd) til den fremmede kat, og katten miavede igen, sådan ikke aggressivt. Derefter gik de lidt efter hinanden og blev optaget af at lege med noget på terrassen i stedet for at holde fokus på hinanden.

Min hunkat bliver derimod stadig stiv af skræk og hvæsende, når der nærmer sig et dyr, hun ikke kender. Da katten kom ind i haven satte hun sig ind under bænken, men løb ikke ind i huset. Efter et stykke tid blev hun dog nysgerrig og nærmede sig forsigtigt den fremmede hankat bagfra for at snuse til ham. Da han vendte sig om mod hende, hvæsede hun dog af ham og trak sig væk. Derefter holdt han sig også væk fra hende.

Til sidst kom den anden fremmede kat ind i haven, men da min hankat og han nærmede sig hinanden, hvæsede den og forsvandt igen.

Mit spørgsmål er:
Hvordan skal jeg reagere på, at disse katte går ind i vores have til mine katte? Skal jeg jage dem ud, lade dem lære hinanden at kende eller…? Her tænker jeg også på, at min have jo er MINE kattes have, og derfor skulle den helst ikke udvikle sig til at være en anden kats territorium, hvis det betyder, at mine egne katte ikke er trygge ved at komme ud. Hvis kattene kan få glæde af hinandens selskab, så fint for mig, men jeg er stadig nervøs i forhold til hvis der skulle komme aggression mellem kattene - mine katte skal ikke overfaldes! - og slet ikke i snor i deres egen have.

Hvad ville i gøre?

Og hvilke advarselssignaler skal jeg holde øje med?

Med fremmede katte er der altid en risiko for sygdomme og slagsmål., og hvis I vil være sikre på,
at det jeres katte, der er herrer i jeres have, bliver I nødt til at holde de fremmede væk.
Har I ikke mulighed for at indhegne?

Vi startede med en løbegård på terrassen - nu er hele vores lille have sikret.
Jeg har en samling links til andre indhegninger her.

:tihi: ja det er da tydeligt at se, hvad Prinsesse Snehvide mener om besøg :slight_smile:

Men ang. fremmede katte…

Ja accepter at der vader fremmede katte i haven eller hegn den ind. For mig at se er der ikke så mange andre alternativer :slight_smile:

Puha … Jeg ville slet ikke turde lade mine katte komme så tæt på de andre.
Det går sandsynligvis fint nu og et par måneder frem, pga dine kattes unge alder. Derefter vil de sikkert slås om territoriet.

Jeg vil også sige at det vil være en god ide at hegne din have ind og få hegnet den ind på sådan en måde at det ikke bliver attraktivt for kat at hoppe ind i den. Og mens I ikke har den hegnet ind i øjeblikket så garderer der med en vandpistol, og når du ser en af kattene gå ind i jeres have så gå ud uden at have dine egne katte med, og skyd efter den med vandet. På den måde viser du den at den er ikke velkommen hos jer hvis du gør dette konsekvent :slight_smile:

Men bedste og holdbare løsning er at hegne haven ind :smiley:

Det er naboens Molly, hun “hilser på”. I modsætning til os andre kan Snehvide slet ikke med naboerne.
En af hendes yndlingsfornøjelser, når vi går tur, er at kradse meget omhyggeligt på stolperne i Mollys indkørsel… :smiley:

Der ser lidt bart ud på på dette efterårsbillede, men det skal nok blive pænt igen.
Hækken blev jo klippet meget tæt af hensyn til det nye hegn, men den vokser forhåbentligt ud igen i løbet af foråret. Og så mangler der lige en halv græsplæne… :tihi:

Vi har i hvert fald ikke ikke fortrudt, at vi flyttede fra andensal til rækkehus. Og kattene heller ikke. :slight_smile:

FF, jeg tænker kan fremmede katte ikke komme ind i haven:?

Vi har også trådnet over kattenes løbegård, så jeg er sikker på, der ikke kommer fremmede ind.
Er også sikker på at Chili nok skulle komme over, hvis der ikke var hermetisk lukket; hun er en klatre-abe :smiley:

:slight_smile:

Det kan de for så vidt godt, når strømmen ikke er tændt - og det er den kun, når vore katte er ude.
Men jeg er ret sikker på, at der ikke har været gæster indenfor endnu, for de ville have svært ved at komme ud, sådan som hegnet er med 30 cm indfald foroven…

Det har vi så fravalgt af hensyn til fuglelivet (når kattene er inde).

Vi håber det rækker med indfald for oven og strøm her i kattealderdomshjemmet. :slight_smile:

[QUOTE=Vivi_Fletcher;774223]Puha … Jeg ville slet ikke turde lade mine katte komme så tæt på de andre.
Det går sandsynligvis fint nu og et par måneder frem, pga dine kattes unge alder. Derefter vil de sikkert slås om territoriet.[/QUOTE]

Tak for svaret. Det var netop sådan et fremtidsperspektiv jeg frygtede :blegne: Så tror, at jeg fremover jager kattene ud af haven.

Desværre er det (indtil videre) ikke tilladt at sætte hegn op :thumbdown: og den nyplantede hæk er ikke stor nok til at camuflere et hegn Håber virkelig snart, at vi bliver indkaldt til det første beboermøde i boligforeningen, så beboerne selv får mulighed for at præge reglerne. Jeg tror, mine katte ville æælske at komme i haven uden snor, selvom de ser ud til at trives fint med den. Godt, at de ikke ved bedre :høhø:

Her må man heller ikke sætte hegn op - medmindre det altså er net … bare for at støtte hækken, når den gror :wink: