Modtagelse efter neutralisering?

Mine to killinger Sylvester og Karla er til dyrlægen lige nu og er blevet kastreret/steriliseret. Det er ifølge dyrlægens ord i telefonen gået godt, men de er meget trætte og jeg skal først hente dem kl. 16.15 to timer senere end vi først aftalte.
Hvad skal/kan jeg gøre for dem når de kommer hjem?
Dyrlægen siger de bare skal have ro og Karla ikke må komme ud de første 10-14 dage.
Kan I hjælpe mig med hvad jeg skal tænke på og forholdsregler jeg skal tage?

Uhh jeg glæder mig til at få dem hjem :kryds::wehu:

Du skal sørge for at de kan ligge varmt og godt. Og så hold øje med at de ikke forsøger at hoppe for meget rundt i deres skæve tilstand.

Mange katte er sultne og tørstige ovenpå den lange faste - men tilbyd dejlig lun vådmad på en flad tallerken, og pas på de ikke falder i søvn ned i vandskålen.

Men jeg vil tro at de er ved at være friske i aften igen.

Vi har lige fået fikset to killinger.
De var mere end friske da de kom hjem kl 14 - de var blevet opereret ved 9-tiden.

Vi har på ingen måde kunne mærke på dem, at de var blevet opereret.

Er enig med Chikabee. Sørg også for de ikke hopper op i højden, så de kan falde ned og komme til skade.

Normalt lægger jeg mine katte på en varmepude på laveste temperatur med et tyndt tæppe over dem hvis de stadig er søvnige, når jeg får dem hjem efter bedøvelse og jeg holder selvfølgelig øje med de ikke bliver for varme.

Det er meget forskelligt hvordan katte/killinger reagrerer på bedøvelse. Nogle er påvirkede længe efter man har fået dem hjem og andre er helt friske.

Mht. Karla så ved jeg at Lis Dahlstrøm herinde fra har en god opskrift på en bodystocking til hunkatte der er ny-steriliserede så hun kan undgå at skal gå med krave/skærm hvis hun gnaver i stingene. Den er vist nok lavet af en strømpe og enkel at lave.

God bedring med dem begge.

vores har også hoppet og sprunget rundt da de kom hjem efter 5 timer… så måske er de slet ikke så sølle endda.

Kh
Anja

Jeg synes, at der er lidt forskel om det er hun eller hankillinger, som man får hjem.

Hannerne springer glad rundt faktisk med det samme, mens hunkillingerne godt kan være noget mere ‘mærket’ af narkosen - ganske naturligt eftersom det jo er en større operation, som de skal igennem. Jeg er helt enig med Chicabee i hendes råd.

Den bodystocking som der bliver talt om, har jeg bare lavet ud af en microfiber knæstrømpe - du klipper rundingen til tæerne af og laver 4 huller til benene og missepigerne kan ikke komme til at pille i stingene. Men husk at tjekke hver dag om såret ser fint ud og ikke væsker eller hæver unaturligt.

Tusind tak for rådene :slight_smile: :tak:
Det er en rigtig fed bodystocking Lis har lavet!:thumbup: så jeg har fluks været ude og købe strømper og velcrobånd. Jeg kunne bare ikke få mikrostrømper så jeg prøver med en “hyggestrømpe” den er meget elastisk så jeg prøver. Desværre er jeg ikke en ørn til at sy:ups:
Men Karla skal bestemt ikke gå med krave hvis hun kan undgå det.:hjerte:

Wulli blev kastreret i onsdags, og der skulle jeg bare holde ham varm og forhindre ham i at hoppe for meget rundt. Nu fik vi gjort det i hjemmet, så jeg havde ham lige efter indgrebet, hvor han blev puttet i 2 håndklæder og lagt på en blød pude.
Men dine er sikkert friske når de kommer hjem :smiley: Så bare sørg for at de holder sig nogenlunde i ro (hvis det er muligt :slight_smile: )

NB - det var en han- og en hunkilling, og de var 13 uger gamle.

mine var også både hanner og hunner - men måske der også er forskel på hvordan dyrelægen gør det og hvad de bedøver med.

Mine er også syet med indvendige sting,så der ikke skal fjernes sting senere.

Kh
Anja

[quote=nixbix;430514]mine var også både hanner og hunner - men måske der også er forskel på hvordan dyrelægen gør det og hvad de bedøver med.

Mine er også syet med indvendige sting,så der ikke skal fjernes sting senere.

Kh
Anja[/quote]

Der syes i 3 lag - og selvom den yderste lukning er indvendig kan de godt vise det formeget interesse og ihærdighed

Jeg har haft dårlig erfaring med andre knæsokker end microfiber - allergisk reaktion

Her er modellen. Faktisk kan jeg bedt li’ mikrofiberknæstrømperne fra fakta

jep - men yderst ligger der et lille lag lim og ingen af mine,i denne omgang 6 styks har været i “såret”

Kh
Anja