Var på besøg ved en af mine dagpleje børn i dag, fordi hun havde 2 års fødselsdag. :juhu:
Den Familie har en Bengal kat, og jeg havde glædet mig til at se den “live” havde kun hørt om den.
Men jeg kiggede da godr nok lidt da den kom mig i møde i hjemmet, dens ører var små og afrundet på str. med en femkrone og jeg spurgte selvfølgelig ind til det, da det jo så unatruligt ud. :?
Forklaringen var at det var morkatten der havde bidt ørene af/ i stykker på katten da den var killing, og forklaringen var at det var fordi morkatten havde været stresset. :S
Kender i til det fænomen at morkatten kan finde på at skade dens killinger hvis hun bliver stresset ?
Jeg har ikke hørt så meget om det ved katte (men synes det ringer en klokke), men det er ofte set ved de store kattedyr i eks zoo.
Måske ikke så meget i DK, men jeg har en periode i en zoo i Spanien, hvor det var en almindeligt fænomen, da man ikke alle steder har samme fokus på dyrenes velfærd, som i eks de danske zoologiske haver.
[QUOTE=Kattetøsen-too;935319]Men jeg tænker at der er ikke noget man ser så tit ved “alm” katteopdræt herhjemme eller ?
[/QUOTE]
Nu ved jeg ikke, hvad du kalder almindeligt katteopdræt, men der er ingen hunkat, der er 100% fri for risiko for at stresse i forbindelse med, at hun har killinger - så det er IMO absolut noget, der kan ske for enhver
Det vil altså sige alle opdrættere og alle huskatteejere, der har fertile hunkatte? Så vil jeg blot endnu engang understrege, at “det er IMO absolut noget, der kan ske for enhver”
Nej, det er ikke noget der sker ‘almindeligvis’ hos opdrætterne … Vi er sædvanligvis ret opmærksomme på, om hunkatte er stressede og sørger for at give hunkatten et roligt sted sammen med killingerne de første uger/så længe hunkatten har brug for det.
Hvis jeg havde en hunkat, der blev så stresset, at hun tyggede i sine killinger, så ville hun kun få det ene kuld.
Jeg har haft een killing, som blev skadet af sin mor - den pågældende killing var fladbrystet og opførte sig derfor anderledes end hendes tidligere killinger (det var hendes 4. kuld), og den fik et sår på halsen da hun åbenbart havde været lidt for ivrig med at ville flytte den. Det ses somme tider, at større killinger får sår i nakken fordi moderen stadig gerne vil slæbe rundt på dem og de faktisk er for tunge.
Jeg har aldrig hørt om det fænomen før; altså at en morkat skader sine killinger
Min umiddelbare tanke er, at hvis det skete i mit opdræt, så ville den pågældende kat have haft sit sidste kuld.
Det kan godt være, at det kan ske for alle, men IMO er en gang én gang for meget :surrender1:
Når det er sagt, så ville jeg selvfølgelig undersøge sagen nærmere.
Der kan jo være en grund til, at hunkatten har haft denne uønskede adfærd.
En af mine opdrættervenner hvor jeg har købt kat fra oplevede noget ganske forfærdeligt.
Hun havde to kuld killinger gående i et værelse sammen med deres mødre.
Killingerne var blevet 3-4 uger da den ene mor stresse helt vildt pludselig og bider flere killinger fra det andet kuld ihjel
[QUOTE=DK Lindvig;935464]Jeg har aldrig hørt om det fænomen før; altså at en morkat skader sine killinger
Min umiddelbare tanke er, at hvis det skete i mit opdræt, så ville den pågældende kat have haft sit sidste kuld.
Det kan godt være, at det kan ske for alle, men IMO er en gang én gang for meget :surrender1:
Når det er sagt, så ville jeg selvfølgelig undersøge sagen nærmere. Der kan jo være en grund til, at hunkatten har haft denne uønskede adfærd.[/QUOTE]
I et af de tilfælde, jeg hørte om, boede hunkatten permanent i et soveværelse, da familien havde 3 hunde, den var meget bange for.
Hundene stod ofte uden for døren, gøede som rasende og kradsede på døren for at komme ind.
I et andet tilfælde fik familiens børn og deres venner lov til at “lege” med killingerne, da de kun var en uges tid gamle.
Og i et tilfælde havde familien taget en ny, højdrægtig hunkat ind. De havde katte i forvejen og isolerede ikke den nye hunkat, da hun fødte.
Hunkatte i naturen kan også bide deres unger ihjel, hvis de føler sig truede og ikke har mulighed for at flytte med dem.
Selv har jeg én gang oplevet, at en hunkat bed en af sine killinger ihjel - ikke de andre killinger.
Hun blev ved med at flytte den væk fra de andre og jeg blev ved med at lægge den tilbage.
Sidste gang havde hun båret den nedenunder i bryggerset på det kolde cementgulv og jeg tåbe lagde den tilbage.
Så bed hun den ihjel. - De andre passede hun til UG.
[QUOTE=Mega;935497]Selv har jeg én gang oplevet, at en hunkat bed en af sine killinger ihjel - ikke de andre killinger.
Hun blev ved med at flytte den væk fra de andre og jeg blev ved med at lægge den tilbage.
Sidste gang havde hun båret den nedenunder i bryggerset på det kolde cementgulv og jeg tåbe lagde den tilbage.
Så bed hun den ihjel. - De andre passede hun til UG.[/QUOTE]
Så er det jeg tænker…
Viste den mormis noget om den killing, som ikke var synligt for dit øje? Den var tilsyneladende ikke “værd” at bruge kræfter på.
Godt det ikke er noget der sker ret tit, det havde jeg nu heller ikke forestillet mig ! … blev bare lidt chokeret da jeg hørte grunden til, at kattens ører så sådan ud !
Hunkatte i naturen kan også bide deres unger ihjel, hvis de føler sig truede og ikke har mulighed for at flytte med dem.
Selv har jeg én gang oplevet, at en hunkat bed en af sine killinger ihjel - ikke de andre killinger.
Hun blev ved med at flytte den væk fra de andre og jeg blev ved med at lægge den tilbage.
Sidste gang havde hun båret den nedenunder i bryggerset på det kolde cementgulv og jeg tåbe lagde den tilbage.
Så bed hun den ihjel. - De andre passede hun til UG.[/QUOTE]
[QUOTE=DK Sugieh;935513]Så er det jeg tænker…
Viste den mormis noget om den killing, som ikke var synligt for dit øje? Den var tilsyneladende ikke “værd” at bruge kræfter på.[/QUOTE]
Jeg tror mødrene er supergode til at mærke om der er noget galt med deres nyfødte afkom. Den beskreven situation har jeg oplevet med nyfødte hvalpe i mine forædrenes hundeopdræt en 3X. Fælles for situationen var hver gang at en af hvalpene blev skubbet væk af moderen, også selv om den blev lagt tilbage. I alle tilfælde døde hvalpen i løbet af de næste par timer eller var døde om morgenen
En af min mors katte, Antonie, blev mor i en meget ung alder - under et år (deder vanartede huskatte har en fantastisk evne til at gylpe p-pillerne op igen). Da hun fik sit første kuld var det samtidig med, at hendes egen mor (Lise) fik et kuld, Det var lidt hyggeligt - de boede i kasser lige ved siden af hinanden, som min far havde bygget ud af gamle ølkasser, og havde megen fornøjelse af at rende frem og tilbage (tror faktisk også de byttede killinger). MEN! Hun troede, at killingerne var legetøj, dvs hun daskede rundt med dem, og her måtte min mor træde i karakter og irettesætte hende! jeg tror bare ikke hun var gammel nok til killinger (Antonie, ikke min mor). Jeg kunne godt forestille mig, at f.eks. katte, der ertaget fra deres mor og søskende for tidligt, aldrig rigtig bliver modne til at være mødre, og ikke er socialiserede nok til at indtage rollen som ansvarlig katteforælder. Til alt held var der Lise til at hjælpe med opdragelsen af de små (og så min mor og far og lillebror, som altid har været god til at hjælpe små katte).
