Min “gamle” burmeser pige, Columbine, har været en tur ved dyrlægen (igen) idag.
Grunden til dyrlæge besøget var at hun har tabt sig sindssygt meget på en uge faktisk. Hun vejer kun 2,9 lige pludseligt. Og hun sover rigtig meget.
Jeg havde mistænkt det kunne gøre noget med tænderne, da hun virker til kun at spise at sit vådfoder, men omend hun trænger til en tandrensning, mente dyrlægen bestemt ikke at det var det.
Blodprøver blevet taget og en masse tests lavet.
Dyrlægen ringede så for kort tid siden, og fortalte hvordan og hvorledes.
Nyreværdierne var fine, men hun lå lige på grænsen til at der var en infektion, så jeg skulle holde godt øje med hende.
Men udover det, var hendes blodsukker skyhøjt åbenbart. Som dyrlægen sagde kunne det godt være pga. stress fra at være hos dyrlægen (og hun var enormt stresset), men hun synes det var meget højt til at det kun skulle være det.
Nu skal jeg så op med en urinprøve fra hende en af de nærmeste dage, for at få be- eller afkræftet om Columbine faktisk har sukkersyge, og på mandag skal hun have taget en blodprøve mere, pga. de manglede noget for at kunne tjekke hendes stofskifte…
Men nu er mit spørgsmål så… Er der nogen af jer der har eller har haft, en kat med sukkersyge?
Eller bare ved noget om emnet…
Hvad vil det sige, altså hvilke tiltag skal der gøres, skal en sukkersyge kat have medicin resten af sine dage, og er det overhovedet etisk korrekt at fylde hende med medicin, hvis det er det der skal til?
Håber på nogen opmuntrende ord, er sq både bekymret og forvirret.
Columbine er i øvrigt 10 år gammel.