Min “gamle” burmeser pige, Columbine, har været en tur ved dyrlægen (igen) idag.
Grunden til dyrlæge besøget var at hun har tabt sig sindssygt meget på en uge faktisk. Hun vejer kun 2,9 lige pludseligt. Og hun sover rigtig meget.
Jeg havde mistænkt det kunne gøre noget med tænderne, da hun virker til kun at spise at sit vådfoder, men omend hun trænger til en tandrensning, mente dyrlægen bestemt ikke at det var det.
Blodprøver blevet taget og en masse tests lavet.
Dyrlægen ringede så for kort tid siden, og fortalte hvordan og hvorledes.
Nyreværdierne var fine, men hun lå lige på grænsen til at der var en infektion, så jeg skulle holde godt øje med hende.
Men udover det, var hendes blodsukker skyhøjt åbenbart. Som dyrlægen sagde kunne det godt være pga. stress fra at være hos dyrlægen (og hun var enormt stresset), men hun synes det var meget højt til at det kun skulle være det.
Nu skal jeg så op med en urinprøve fra hende en af de nærmeste dage, for at få be- eller afkræftet om Columbine faktisk har sukkersyge, og på mandag skal hun have taget en blodprøve mere, pga. de manglede noget for at kunne tjekke hendes stofskifte…
Men nu er mit spørgsmål så… Er der nogen af jer der har eller har haft, en kat med sukkersyge?
Eller bare ved noget om emnet…
Hvad vil det sige, altså hvilke tiltag skal der gøres, skal en sukkersyge kat have medicin resten af sine dage, og er det overhovedet etisk korrekt at fylde hende med medicin, hvis det er det der skal til?
Håber på nogen opmuntrende ord, er sq både bekymret og forvirret.
Du er heldigvis det rette sted @louiseogbuster og @Trine - I kan garanteret hjælpe her.
Jeg har selv haft en kat, der havde højt blodsukker, også hendes langtidsblodsukker, men det kontrollerer vi med kosten alene. Det lyder, som om det kan være lidt værre for Columbine, når hun har tabt sig så meget og kun vil spise vådfoder (jeg ved, at mennesker kan blive meget tørstige, når de har sukkersyge - måske er det derfor, Columbine kun vil spise vådfoder?)
Louise og Trine har begge (haft) katte med behov for insulin - og i begge tilfælde med rigtig god effekt. Men det må de selv fortælle om.
Som flere skriver, har jeg Sigga, som fik konstateret sukkersyge for godt 4 år siden. Du kan læse om det i denne tråd: Sigga har sukkersyge :-(
Hun har siden fået diabetesfoder og insulin, som hun får via indsprøjtning 2 gange om dagen (med ca. 12 timers mellemrum). Jeg har selv tænkt en del over etikken og talt med dyrlægen om det, og det er stadig noget jeg er meget obs på. Men so far er ingen af os, som er i tvivl om, at hun har så god en livskvalitet, at det er det værd. Tanker om Siggas sygdom og trivsel - og hvad så nu? - #10 af Trine
Siden jeg skrev ovenstående tråd, er behandlingen blevet fuldstændig rutine for os begge (og for min far og en veninde, som nogle gange passer Sigga). Sigga reagerer ikke det mindste på at blive stukket - hun kommer ofte frivilligt, når jeg finder insulinpennen og kalder. Og hvis hun sover, når jeg stikker hende, vågner hun dårligt nok. Ifht livskvalitet er hun aktiv og leger så meget som man kan forvente af en gammel kat. Sidste sommer fangede hun for første gang en mus. Jægeren Sigga
Vi har en enkelt gang oplevet, at hun fik insulinchok, fordi hun ikke havde spist nok. Men det var kun den ene gang, og hun har ingen men. Siggas første insulinchok :-( - #17 af Trine
Sigga er i dag 12-14 år gammel, og så længe hun spiser, leger og ikke har for ondt i de lidt gigtramte ben, får hun lov at leve med sin sukkersyge. Hypersoigneringen, som nævnes i nogen af trådene er stort set væk, nu hvor hun er velbehandlet.
Og så bare lige et obs: katte med sukkersyge og/eller nedsat nyrefunktion tåler ikke binyrebarkhormon. Har en enkelt gang oplevet en dyrlæge, som ikke var obs på det, og der blev Sigga meget syg.
Åhh tusind tak for jeres svar, det er dejligt at høre det måske trods alt kan lykkedes
Har ikke lige overskud til at få svaret jer hver især…
Hvad er prisen på insulin til katte egentlig?
Desværre må jeg sige at jeg ikke selv tør “håbe” på at det er sukkersyge, det det er blevet meget værre med hende. Hun opfører sig præcis som dengang min elskede Simba dreng fik nyresvigt.
Men hendes nyreværdier så dog fine ud…
Men siden igår vi kom hjem har hun ikke spist, umiddelbart heller ikke drukket. Jeg har forsøgt at få en urinprøve fra hende, men hun bruger heller ikke bakken
Hun ligger det meste af tiden helt fladt på gulvet eller i min seng - når jeg løfter hende derop.
Hun var her til morgen våd omkring skedeåbningen.
Needless to say så tager jeg hende til dyrlægen igen igen, vi har en tid her kl. 14.
Kryds fingre for min lille pige, jeg tror sq vi har brug for det
Dyrlægen kan jo tage en urinprøve fra hende direkte fra blæren med en kanyle. Det er nemt og hurtigt overstået - i stedet for at du skal gå og vente på, at hun leverer noget.
Jeg håber, I hurtigt finder ud af, hvad der er i vejen, så I kan træffe den rette beslutning for hende.
Tak for jeres tanker og krydsede fingre.
Jeg talte med dyrlægen imorges, des sagde “ja hun har det jo altså ikke godt”.
Hun har fået væske med drop, men stadig hverken spist eller brugt bakken.
Dyrlægen vil ringe senere og i mellemtiden vil de forsøge med at give hende mad via en sonde
Og forsøge at tage en urinprøve ud af hende.
Så vi har vist stadig brug for gode tanker og krydsede fingre for lige pt. er det godt nok svært at være optimistisk
Hvor er det trist at læse. Jeg håber I finder ud af hvad der er galt… og krydser fingre for at hun kommer sig. Det er SÅ hårdt når man ikke ved hvad de fejler!
Nå… Dyrlægen har ringet, hun har sukkersyge min lille pige
Jeg er så ked af det, fordi jeg er i 7 sind. Hun er 10 år gammel og har døjet med SÅ mange ting gennem sit liv, mest af alt en allergi som hele tiden har været efter hende og vendt tilbage efter hver behandling.
Nu i december fik hun igen en behandling for allergi og for første gang nogensinde ser det ud til at have virket.
Men der jeg vil hen med det er at jeg synes hun har døjet så meget gennem sit liv med så mange ting, at jeg virkelig ikke ved om jeg synes hun skal igennem mere
Det gør mig ondt.
Jeg kan godt forstå, at der er en svær beslutning. Men uanset hvad du vælger, er jeg sikker på, at det vil være den rigtige fordi den er taget i kærlighed til din Columbine.
Det er sådan en beslutning man bliver nødt til at finde nogenlunde fred med selv. Men det kan være mega rart at vende det med andre katte gale mennesker. Jeg håber du finder en løsning du har det ok med på den lange bane. Det er ikke forkert at give et dyr fred, hvis man synes det har lidt nok. Omvendt kunne du måske give det chance og se om hun bliver meget bedre ved at komme i behandling. Du må mærke efter i dit katte hjerte.
Du siger hun for nylig har fået allergibehandling - var det tilfældigvis en form for binyrebarkhormon?
Det kan give symptomer på diabetes, både hos dyr og mennesker.
her fra
Men det kan være mega rart at vende det med andre katte gale mennesker. Jeg håber du finder en løsning du har det ok med på den lange bane. Det er ikke forkert at give et dyr fred, hvis man synes det har lidt nok. Omvendt kunne du måske give det chance og se om hun bliver meget bedre ved at komme i behandling. Du må mærke efter i dit katte hjerte. 