Naboens drenge

Jeg har lidt problemer med min ene nabos drenge. De er fra 10 til 15 år, og driver en del rundt i den lille by, hvor vi bor.

Jeg er mærket fra da jeg boede i Viborg, for der var der børn, som smed sten på kattene i løbegården. Nu er jeg pludselig begyndt “piske” en steming op om disse børn. Det er pokkers - jeg arbejder virkelig på at bremse det. Jeg kan naturligvis ikke leve et liv baseret på frygt.

De lusker en del rundt om huset her - det ligger i en lille landsby med naboer på alle sider, og mine katte har fri adgang til løbegården via en kattelem. Nogle gange slår de på mine ruder, og kaster ting på ruderne, når de suser forbi (drengene). De keder sig, og det er ikke kun mit hus, det går ud over kan jeg se.

Jeg har ignoreret dem - vidende, at er jeg en sur tante, så bliver det først sjovt.

Jeg har boet her i halvandet år, og de har aldrig gjort kattene noget - er det mig der overdriver nu?
I går lukkede jeg kattelemmen, da jeg kørte, men det kan ikke passe, at mine dyr skal gå inde, fordi nogle unger lusker rundt herude vel?

så nu er den åben igen.

Men tanken nager mig lidt.

Jeg KAN ikke gå til deres forældre, for det vil forværre sitautionen. Mit forhold til forældrene er ikke godt - deres hund løber løs i hele byen og skider alle steder i folks haver og slås med andre folks hunde i gårdene. Jeg har bedt dem holde hunden inde, og følge loven. Ellers må jeg anmelde det - jeg har sagt det virkelig pænt til dem. Forklaret, at det skaber frygt i mig at have en stor løs hund rendende uden for mine dyrs løbegård, da den kan rive hul på hegnet. Hunden har dog ikke vist kattene interesse. Den komemr stadig, og den er SÅ krypende og bange. Jeg har indfanget den en gang, med fare for at blive bidt. Manden deroppe er meget hård ved den hund, når den kommer hjem. Det har jeg desværre set.

Drengene får samme behandling. Jeg KAN derfor ikke gå til forældrene og have det godt i mit hjerte - hvis I forstår.

Men kan jeg gå til drengene selv?

Hvad synes I?

Eller skal jeg bare arbejde med mig selv og sige, at frygten er ubegrundet…?

Det sidste er det nemmeste. Men er det også det mest rigtige?

Det er desværre ikke muligt at samle de andre naboer om sagen - hver passer sit. Så jeg står alene med at være “kværulant”.

Håber på nogle råd. Jeg TROR ikke de drenge gør kattene noget, men det skaber altså stor utryghed i mig det her, og jeg ønsker egentlig bare at bo i fred.

MVH

Jeg ved godt, at du ikke har lommerne fulde af penge … men nu er det snart forår og der skal laves noget praktisk arbejde i haven.
Var det en mulighed at ‘‘ansætte’’ drengene til at hjælpe dig ? Sådan at det blev et fælles projekt at hygge mest muligt om kattene :?
Så fik de et forhold til dem og det ville måske være med til, at de tænkte sig mere om når de omgåes dyr …

Lige min tanke, Skattekat.

De kan vel hjælpe dig med at så jordbær eller eet eller andet. Afhængig af hvor materielt orientere børnene er kan det vel også sagtens være betaling. Udover kattekæl ad libitum, selvfølgelig. :slight_smile:

Og så kan du fortælle dem røverhistorie om amerikanerkattens oprindelse. Det ville jeg gøre.

Sikken et dilemma Helle :frowning: Det er så svært at råde dig. Men jeg har det princip, at når der ikke er mennesker hjemme, så er kattene lukket inde i huset, først når vi er hjemme, har de adgang til kattegården… og det er ud fra et sikkerhedssynspunkt :slight_smile:

Jeg tænkte at du kunne sige til dem at du havde set de virkede interesserede i katten, og om de havde lyst til at komme og hilse på dem?

Når først de har gjort det, tror jeg de vil komme hen til hegnet for at hilse på dem, og ikke for at kaste ting på løbegården :slight_smile:

[quote=Skattekat;142315]Jeg ved godt, at du ikke har lommerne fulde af penge … men nu er det snart forår og der skal laves noget praktisk arbejde i haven.
Var det en mulighed at ‘‘ansætte’’ drengene til at hjælpe dig ? Sådan at det blev et fælles projekt at hygge mest muligt om kattene :?
Så fik de et forhold til dem og det ville måske være med til, at de tænkte sig mere om når de omgåes dyr …[/quote]

Det var da et fabelagtigt godt forslag! Det ville jeg prøve…

Kære Helle…:wehuu:

Jeg ville invitere dem indenfor
og fortælle dem lidt om kattene.

Give dem en gang boller og kakao -
Og evt. høre dem - om de vil hjælpe dig med at se
efter, at der ikke er nogen, som “er efter” dine katte. :slight_smile:

Jeg gjorde det for mange år siden -
da der også var nogle børn på vejen; som syntes, at det var
“sjovt” at jagte vores 2 katte.

Jeg fortalte dem; at jeg havde brug for deres hjælp -
så der ikke skete vores katte noget.

Og så inviterede jeg én gang om ugen til hjemmebag
og kakao m/flødeskum.

Det virkede…og lykkelig var vores lille familie. -lazykitty
Mange gode hilsner
Mona

Rettelse - det med jordbærerne er vist lige nummeret for pattet til aldersgruppen, kom jeg lige til at tænke på… -tihi

Men jeg kan da huske jeg som ca. 10 årig rendte rundt på gaderne i Vanløse (super cool, ikk?), med nogle drenge blandt andet også, og der var en have hvor der var nogle Karelske Bjørnehunde som vi bare var helt vilde med. Og når de ikke var ude så kunne vi stå og hive og flå i havens plankeværk i lang tid. Når jeg tænker tilbage på det har vi nok ikke været ret populære, og vi blev da også råbt ad et par gange. Men når damen var hjemme kom hun af og til ud og snakkede og vi fik lov at kæle med hundene og det var bare lykken, kan jeg huske. De var bare så flotte, de hunde.

Skriver du her at drengene enten får tæv eller udsættes for andre former for overgreb?

Det er nemlig en rigtig god taktik :ok:
Bed dem om hjælp til at holde øje med kattene, fortæl at du engang har set “nogen” kaste sten efter dem og de blev bange, men at du gerne vil have hjælp til at det ikke sker igen :slight_smile:

Skattekat - RIGTIG god idé at gøre drengene til medspillere i stedet for modspillere! Lad dem klippe kanter på græsplænen først så er de tætte på kattene gennem et hehn først og dine katte er vist tilpas nysgerrige til at de ville snakkes med!

Og hvis sagen er at drengene bliver slået synes jeg måske (uden at blæse noget helt vildt op) at der skulle tages brug af ens underretningspligt. Det er jo slet ikke sikkert, men hvis det er ville det jo være frygteligt!

Held og lykke med det hele!!

Jeg skal være mere sikker før jeg melder det. Generelt er han bare hård mod dem, råber, river i dem osv… jeg ved ikke om det er nok til en anmeldelse, og er det ikke, så er jeg på skideren. Det er ikke sjovt at stå foran ham, når han får mit navn at vide… men jeg holder øje, og ser jeg noget, så anmelder jeg. Det har jeg desværre gjort før et andet sted.

Ang. jeres forslag - tusind tak det er gode forslag - jeg har dog ingen have:-) Jeg har en jungle nede bagved, som ikke er anlagt:-)

Men jeg vil inviterer dem ind og se kattene og fortælle dem om MCOerne - de har sikkert ikke set andet end gårdkatte, og I har ret - jeg tror ikke de vil gøre kattene noget - de er nysgerrige…

Tusind tak for gode råd:-)

MVH

Jeg synes du skal ringe og spørge hvornår der rent faktisk er tale om vold =)

Kan sådan noget forresten ikke anmeldes anonymt??

Jeg har før anmeldt den slags - der skulle mit navn frem - det er en meget skidt regel - hvis den er ændret så ville det gøre mig glad da

Det er jo tåbeligt at den slags ikke kan gøres anonymt, da det kan skabe en utrolig splid…

det kan gøres anonymt, for det blev gjort da jeg var lille anhg min mors kæreste.

Så jeg ved det kan gøres anonymt.

Jeg boede ved siden af en pusher og stiknarkoman i Viborg og hjemmet var ekstrem voldeligt - de havde deres børn hjemme på weekend!
Jeg anmeldte det der skete derinde blandt andet blev dr solgt narko mens børnene var der og de tævede hinanden.

Men der skete ikke andet end at min nabo fik mit navn og forsøgte at sparke min dør ind en nat.

Så der var det ikke anonymt, selv om jeg havde bedt om det. Det var en meget grim oplevelse.

MVH

Hvor er det forfærdeligt , når man tænker på hvor mange børn og dyr ,der har et grufuld liv , hvor vold er en hverdags kost :ked:

Jeg tror heller ikke du opnår noget , med at tage kontakt med drenges forældre… Køb nogle ispinde , kald på dem , bed dem hjælpe dig med at spise dem … Så kan du ihvertfald kontakt til dem på en positiv måde , man kan nå langt med gulerodsmetoden … Husk der er ingen der er født onde .

Den slags kan gøres anonymt, men i det øjeblik du oplyser dit navn, så er du ikke anonym længere.

Fremgangsmåden er, at du ringer op og siger: “Goddag, jeg vil gerne være anonym. Det drejer sig om, att jeg gerne vil indgive en underretning vedr. nogle børn jeg har kendskab til. Det er således, at børnene Kim Kimmesen og Per Kimmesen fra Grusvej i Katterup udsættes for verbale overgreb og generelt hårdhændet behandling af deres far. Efter servicelovens § 154 har alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold mishandling, seksuelle overgreb mv. eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen. Da jeg mener, at disse børns udvikling er truet på baggrund af deres fars behandling af dem, så har jeg hermed underrettet jer”.

Når du bliver spurgt hvad “hårdhændet behandling” dækker over, så skal du være så detaljeret som muligt uden at røbe hvem du er. Kommunen foretager først en indledende vurdering af sagen og vurderingen beror jo blandt andet på dine detaljer.

KH Dorthe - socialrådgiver på børneområdet

tak dorte!