Jeg har lidt problemer med min ene nabos drenge. De er fra 10 til 15 år, og driver en del rundt i den lille by, hvor vi bor.
Jeg er mærket fra da jeg boede i Viborg, for der var der børn, som smed sten på kattene i løbegården. Nu er jeg pludselig begyndt “piske” en steming op om disse børn. Det er pokkers - jeg arbejder virkelig på at bremse det. Jeg kan naturligvis ikke leve et liv baseret på frygt.
De lusker en del rundt om huset her - det ligger i en lille landsby med naboer på alle sider, og mine katte har fri adgang til løbegården via en kattelem. Nogle gange slår de på mine ruder, og kaster ting på ruderne, når de suser forbi (drengene). De keder sig, og det er ikke kun mit hus, det går ud over kan jeg se.
Jeg har ignoreret dem - vidende, at er jeg en sur tante, så bliver det først sjovt.
Jeg har boet her i halvandet år, og de har aldrig gjort kattene noget - er det mig der overdriver nu?
I går lukkede jeg kattelemmen, da jeg kørte, men det kan ikke passe, at mine dyr skal gå inde, fordi nogle unger lusker rundt herude vel?
så nu er den åben igen.
Men tanken nager mig lidt.
Jeg KAN ikke gå til deres forældre, for det vil forværre sitautionen. Mit forhold til forældrene er ikke godt - deres hund løber løs i hele byen og skider alle steder i folks haver og slås med andre folks hunde i gårdene. Jeg har bedt dem holde hunden inde, og følge loven. Ellers må jeg anmelde det - jeg har sagt det virkelig pænt til dem. Forklaret, at det skaber frygt i mig at have en stor løs hund rendende uden for mine dyrs løbegård, da den kan rive hul på hegnet. Hunden har dog ikke vist kattene interesse. Den komemr stadig, og den er SÅ krypende og bange. Jeg har indfanget den en gang, med fare for at blive bidt. Manden deroppe er meget hård ved den hund, når den kommer hjem. Det har jeg desværre set.
Drengene får samme behandling. Jeg KAN derfor ikke gå til forældrene og have det godt i mit hjerte - hvis I forstår.
Men kan jeg gå til drengene selv?
Hvad synes I?
Eller skal jeg bare arbejde med mig selv og sige, at frygten er ubegrundet…?
Det sidste er det nemmeste. Men er det også det mest rigtige?
Det er desværre ikke muligt at samle de andre naboer om sagen - hver passer sit. Så jeg står alene med at være “kværulant”.
Håber på nogle råd. Jeg TROR ikke de drenge gør kattene noget, men det skaber altså stor utryghed i mig det her, og jeg ønsker egentlig bare at bo i fred.
MVH