Når hovedet ikke følger med

når man piller en flåt af katten…
Hvad er det der sker, hvis man ikke får hovedet med?
Jeg har netop pillet en flåt af Buster, kunne tage den med neglene, men kunne ikke se om hovedet kom med ud… Og når jeg mærker på halsen, hvor flåten sad, er Buster lidt hævet…

Jeg har ikke den store erfaring i flåter, da det kun er nr to Buster har fået på 5½ år…

Det er helt normalt at der kan komme en lille hævelse der hvor man har hævet flåten ud. Hvis hovedet sidder tilbage kan man se en sort plet og kan se på det man hecv af at der ikke sidder noget hoved på.
Men hvad man gør hvis hovedet ikke kommer med, ved jeg faktisk ikke. Måske ringer til dyrlægen så snart de har almindeligt åbent igen?

Der er ingen sort plet, der hvor jeg har fjernet flåten, men det er rødt og lidt hævet.
På selve flåten kunne jeg ikke se om hovedet sad på - for som skrevet har jeg - heldigvis - ikke den store erfaring i flåter.

Ingenting…

Hovedet falder ud af sig selv, hvis ikke man får det med, og det gør man næsten altid.
Det sker en (yderst sjælden) gang i mellem at der kan komme en byld fordi hovedet ikke falder ud af sig selv, men jeg har til dato aldrig set det, kun hørt om det.

Og jeg tør godt påstå at jeg har fjernet mere end 1000 flåter fra alle mine dyr igennem årene.

Det samme med dig selv, bare få skidtet hevet af i en fart, så er der størst chance for at man ikke får noget skrammel slæbt til sig af de små fandner.
alle de der gamle husgeråd med at smøre vaseline eller smør på, eller dreje den rundt, er faktisk det værste man kan gøre, for så risikerer man at flåten “kaster op” og så kan man netop få borrelia og alt mulig andet godt over i sit system.

Så bare af med kræet, og hold øje med der hvor den sad, så er du godt hjulpet.

Jeg lytter lige lidt med her, eftersom det altid er mig der fjerner flåter på svigerfars katte når vi er i sommerhus.
Jeg kigger altid om den stadig er i live og kan bevæge sig når jeg har fjernet den. Kan den det, så tror jeg det hele er kommet med.
Men har faktisk ingen anelse om, om man kan se det sådan, eller om den stadig kan være levedygtig i lang tid efter, selv uden hoved :?

Jeg er helt enig med ‘baremig’…

Bare få skidtet af hurtigst muligt og jeg har endnu også tilgode at se, at der sker noget ved, at man ikke får hovedet med…jeg fik ikke hovedet med da jeg fjernede en’ på mig selv sidste år og det kom det ud af sig selv efter et par dage…(kroppen afstøder det som fremmedelegeme)…Og det nytter INTET at købe dyre pipetter for de slår først flåterne ihjel efter 48 timer, så det er både nemmere, billigere og MEGET hurtigere at gøre det selv…

[QUOTE=anne p;621245]
…jeg fik ikke hovedet med da jeg fjernede en’ på mig selv sidste år og det kom det ud af sig selv efter et par dage….(kroppen afstøder det som fremmedelegeme)…Og det nytter INTET at købe dyre pipetter for de slår først flåterne ihjel efter 48 timer, så det er både nemmere, billigere og MEGET hurtigere at gøre det selv…[/QUOTE]
Ja det burde kroppen gøre, men indimellem gør den ikke. Jeg endte op med et såkaldt granulom (en helt ufarlig lille knude på 1x1cm) på overarmen, som følge af en flåt der havde siddet der :slight_smile:

Tak for jeres svar.
Jeg holder naturligvis øje med stedet hvor flåten sad - foran på halsen.
Her til morgen er Buster overhovedet ikke øm på stedet, så tror ikke der er noget. kan dog stadig mærke en lille “kugle” der hvor flåten sad.

Kan jeg se rester efter jeg har fjernet en flåt (har jeg dog ikke set siden jeg købte en genial tang - nej ikke dem i plastik), tager jeg lige lidt sprit på en vatpind og spriter det :slight_smile: