Når katte duftmarkerer

jeg har i længere tid observeret Sethi når han duftmarkerer… vel at mærke den duftmarkering der symboliserer - du er min og jeg er glad og alt er i orden…

den de sætfer med mundvigene/kinderne

det er min forståelse at katte har disse duftkirtler i begge sider - men er det normalt at de kun bruger den ene ?

Sethi bruger ALTID venstre side af hovedet… om han så skal dreje sig 180 grader for at sætte nummer 2 så bruger han aldrig højre… det er højest mærkværdigt at se…

Ramses bruger hele hovedet… men ok - han er nu heller ikke så elegant… men der er stor forskel på de to …

Sethis duftmarkering kan jeg decideret lugte - det kan jeg ikke med Ramses…

er der forskel på hvor meget de lugter ifht indbyrdes dominans mellem de 2 eller er det et tilfælde ?

og er Sethis ene kirtel defekt siden han slet ikke bruger den ??

jeg er faktisk temmelig nysgerrig for deres adfærd er enormt forskellig

[quote=Miss T;62768]
jeg er faktisk temmelig nysgerrig for deres adfærd er enormt forskellig[/quote]

Jeg tror at du roligt kan henføre deres forskellige adfærd til rubrikken “dyr har også personlighed” :slight_smile:
Jeg tror bestemt ikke at du kan sige, at en kirtel er defekt, blot fordi katten ikke bruger den… snarere at katten har fået en vane med at markere på den og den måde.

For et menneske vil der ganske sikkert ikke være forskel i kattenes lugt, men for en kat vil der være uendeligt små nuancer, som vil angive om katten er selvsikker, usikker, bange, glad, feeling sexy, osv osv… Kattenes duftkirtler afsætter jo feromoner.

Helt enig med Ann K.

Når det er sagt, så må jeg nok også erkende, at netop dette emne aldrig for alvor er udforsket til bunds og at det derfor falder ind under et af de emner om kattens adfærd, som vi stort set intet ved om for alvor.

Godt observeret!

Knus

Kunne det tænkes katten var ventrepotet og derfor også brugte venstre sides duftkirtler?

Sethi er generelt meget venstreorienteret :slight_smile: ikke i den socialistiske forstand, men ment på den måde at når han samler maden op og spiser af poten sker det med venstre og når han rækker ud efter min mad om aftenen - så er det også med venstre…

aner ikke om der er en sammenhæng med det er da nærliggende at tro :slight_smile:

og tak lenshow :slight_smile: jeg fandt ud af det fordi de altid går med på det lille hus og han altid gniiiiiiiiiiiiiiiiiiiiider sig op af mig derude :slight_smile: det var der jeg først opdagede at han aldrig afveg fra at bruge venstre side… for han slår knuder på sig selv for at få lov til at territorial markere mig -LOL