Jeg stoler aldrig på mine kattes vurderinger af folk…! Enten så smyger de sig trygt op ad psykopater, eller også sidder de forskræmt i hjørnet og skriger af de sødeste venligste kattemennesker.
Men ligesom jer, så dømmer jeg mine gæster efter hvordan de behandler mine katte. Jeg opremser først hvad kattene må, og hvad de gør, og vurderer så gæsternes adfærd derefter.
Jeg har 2 svogere med katteallergi, og de ved godt at hvis de besøger mig så bør de være super-dopede, eller i det mindste medbringe medicin…!
Min morfar sagde altid at man kunne kende et menneske på hvordan det behandlede dyr.
Det råd har jeg taget med mig i mit liv og jeg kan ikke komme på et eneste eksempel, hvor det ikke passer på.
De som kan lide dyr har også været gode mennesker og er blevet i mit liv. De som ikke kunne lide dyr, tjaa de venskaber er ikke blevet gamle.
Det behøves ikke være kattetosser som mig selv, men det skader ikke
Jeg har åbenbart bare en lalleglad flok katte, for de kommer alle hen og hilser på alle vores gæster :høhø:
Diva er den eneste i flokken, der ikke kan lide små børn (2-3 årige). Dem hvæser hun ad Det betyder dog ikke at jeg tænker, der er noget galt med børn(ene) :cool2:
[QUOTE=HolmeInc;1293195]Min morfar sagde altid at man kunne kende et menneske på hvordan det behandlede dyr.
Det råd har jeg taget med mig i mit liv og jeg kan ikke komme på et eneste eksempel, hvor det ikke passer på.
De som kan lide dyr har også været gode mennesker og er blevet i mit liv. De som ikke kunne lide dyr, tjaa de venskaber er ikke blevet gamle.
Det behøves ikke være kattetosser som mig selv, men det skader ikke [/QUOTE]
Nu, du nævner din morfar, kommer jeg til at tænke på noget, jeg læste om min oldefar. Noget, min moster havde skrevet. Min oldefar havde en kat, der sad ved ham, når han spiste. Så spiste han selv af den forkede ende af gaflen - og fodrede katten med den anden ende :klapper:
Det var nok engang i 1940’erne, så selv dengang var der folk på landet, der var glade for katte og ikke kun så dem som musefængere
I virkeligheden er det nok til OT for tråden her, men jeg kom bare lige til at tænke på det Og min oldefar var åbenbart god ved dyr. Den del passer vel godt nok.
Åh ja…
jeg kan stadig huske første gang jeg havde besøg af Ann Dorrit (Thanes opdrætter)… Hun “kendte” jo Banden udfra hvad jeg havde fortalt om dem, så da en af kattene kom hen til hende og begyndte at gnide hoved og i det hele taget var meget indsmigrende, så konstaterede hun bare højt at “Dette må så være Aske”… “Njaehhh, jeg synes at…” begyndte jeg - og så løftede AD ved gud i himlen TJALFE af alle katte op i sin favn!!! Tjalfe, der normalt bare konstaterede at vi igen igen havde tilladt os at forstyrre hans cirkler ved at invitere gæster, og som derfor gerne meget demonstrativt tog ophold inde på det lille værelse, hvor han kunne nidstirre de formastelige, mens de sad på hans plads i sofen
På det tidspunkt var Camilla fast inventar i mit hjem, havde været det vel 5 - 7 år… og kunne ikke komme så meget som en armslængde i nærheden af Tjalfe
Så jo… Nogen mennesker kan bare det der : )
(Michelle Garnier har også en eller anden forbindelse med Brian… han er tydeligt glad, når hun kommer ind af døren og er den første som kommer for at hilse… Han kunne i øvrigt ikke drømme om at stå op, bare fordi Jan kommer hjem… Anns Dreng )
Min lillebror kan også et eller andet. Han har mødt Julias katte (dengang vi boede sammen, Julia og jeg).
Den ellers så underkuede og ynkelige kat :høhø:, Scarface, veg ikke fra hans skød.
Også Fnuggi (og de andre, for den sags skyld), er vilde med ham.
[QUOTE=Tea;1293044]Jeg var dybt imponeret, og han er vist stadig lidt stolt og smigret.
[/QUOTE]
Det fede ved historien, for mig, er ikke kun, at Fnuggi har puttet med ham, men at han forstår, at dét er god grund til at være stolt og smigret. Så er han på det rigtige hold.
Og min oldefar var åbenbart god ved dyr. Den del passer vel godt nok.
Tjalfe, der normalt bare konstaterede at vi igen igen havde tilladt os at forstyrre hans cirkler ved at invitere gæster, og som derfor gerne meget demonstrativt tog ophold inde på det lille værelse, hvor han kunne nidstirre de formastelige, mens de sad på hans plads i sofen 
)