Når man får nye katte i huset - og timingen skrider

Sædvanligvis planlægger man nøje tidspunktet for at tilføre nye katte til hjemmet, men nogle gange skrider denne planlægning pga udefrakommende omstændigheder, hvor tidspunktet er uden for ens indflydelse. Under sådanne omstændigheder kan man føle sig tvunget til at prioritere anderledes end oprindeligt planlagt, både for ens egen skyld og for familiens skyld.

Hvordan prioriterer I så? Prioriterer I altid kattene over familien? eller sker det, at familien kommer før kattene (så længe kattene ikke lider afsavn, naturligvis)?
Kan man tillade sig at kritisere andres valg uden at kende situationen til bunds? Man kan naturligvis være mere eller mindre enig i andres valg - man kan mene, at man selv ville have valgt anderledes - men kan man tillade sig at dømme andre for forkerte prioriteringer i sådanne situationer?

Hvordan tackler I sædvanligvis at få nye katte i huset? katte fra andre forhold og med andre bakterieflora?

Jeg ville til enhver tid give min familie 1 proritet no matter what.

Og når det så er sagt så ville jeg af naturlige årsager , sørge for at mine katte var passet til punkt og prikke, mens jeg tog mig af familien, nøjagtigt som du gjorde, jeg havde gjort det samme:):):slight_smile:

Hej Camilla. For mig kommer familien altid i første række, selvfølgelig uden at kattene lider under det! Og ja, det er let, at dømme andre i deres gøren og laden, uden at kende baggrunden for det:?

Cats og Conni

Det kommer nok også an på hvem man er.

Jeg har det allerbedst indenfor min egen matrikel, så står jeg i en sorg situation vil jeg også helst være hjemme. Selvfølgelig skulle jeg nok tage til begravelse og vise min respekt og det videre kaffetamtam bagefter. Selvom det skulle være på Sjælland, så ville jeg køre hjem om aftenen/natten.

Nye katte bliver altid isoleret i mit soveværelse i mindst 14 dage, og det har det Felv-problem jeg har stået med, kun bekræftet mig i.

Men ellers ja, min menneske-familie kommer først og fremmest, og dernæst kommer kattene og hunden.

Min erfaring er at et er at forestille sig hvad man vil gøre noget andet er hvad man så rent faktisk gør i akutte krise situationer.

Dyrene kommer først, javel, men ikke i alle livets situationer.

Nu er det det sådan man kun kan forholde sig til det der er skrevet - og ud fra det danne sig en mening - den mening kan være kritisabel på grund af manglende viden.

Nu aner jeg ikke hvad baggrunden er for denne diskussion, men naturligvis kommer familien i første række. Jeg ville da også prioritere min familie over katteplaner, uden tvivl. At andre så har travlt med at dømme om det ene og det andet, det kan jeg ikke tage mig af. Synes helt ærligt at folk skulle holde op med at have så travlt med hvad andre gør hele tiden og istedet passe deres eget…

Min familie ville ALTID komme først.

Ikke at jeg nogensinde ville lade mine katte lide nogen nød. Men de kan sagtens klare sig med nus fra min faster et par dage hvis tingene gik galt…

Havde jeg lige fået en ny kat… Tjah… Så ville jeg dele dem, og så måtte det gå så godt som muligt… Det er der ikke noget at gøre ved, og de ville nok klare den alligevel… :slight_smile:

Jeg kan da også sidde og tænke mit - eksempelvis kender jeg nogen som fik en hundehvalp, og ugen efter sendte de den på en uges ferie ved min venindes forældre fordi de skulle på ferie :thumbdown: Så må jeg indrømme at jeg dømmer folk… Det synes jeg bare ikke er fair overfor den lille hvalp…

Havde de af en eller anden grund været nødt til at smutte, pga ja dødsfald eller en ulykke eller noget… Så havde jeg ikke tænkt sådan… Det kan man jo ikke planlægge sig fra…

Jeg vil til hver en tid prioritere min familie - det tror jeg vi alle vil gøre.

Der hvor vores forskel ligger, er nok, hvordan vi prioriterer familien, hvad der er nødvendigt, for den er prioriteret osv.

Synes altid det er vanskeligt med sådanne diskussioner, der udspringer af en konkret sag, hvor flertallet kommenterer på den konkrete sag - men gør det i generelle vendinger :wink:

Camilla, jeg ved det er min “dom” over dig, du hentyder til. Som jeg har skrevet til dig via PB, fordømmer jeg dig ikke. Jeg har udtrykt min holdning til den konkrete sag og længere er den ikke.

At jeg ville have foretaget et andet valg end du gjorde … tja … er det så frygteligt?

Jeg gik egentlig ud fra du havde det godt med det valg du foretog, men denne tråd får mig til at tvivle.

Ved ikke rigtig, hvad du vil opnå med den? Naturligvis vælger vi alle familien før kattene - hvem gør ikke det?

Tjaa, jeg vil til enhver tid vælge mine katte frem for familien.

Men jeg har så stort set heller ikke familie, jeg har forbindelse med, så det valg er let.

Men når det så er sagt, så kan jeg sagtens forstå, at andre vælger familen før kattene - ingen tvivl om det.

Familien kommer i første række, ingen tvivl om det. Selv om hvis man spørg dem ( altså familien), er de hvis ikke sikker på, hvad jeg vil svarer :høhø:

I den konkrete sag - for det må være den, du hentyder til - ville jeg have bedt min mand om at blive hjemme - og selv være taget afsted.

Du spørger her i tråden.
Du får min mening.
Den er der ikke noget fordømmende i. :slight_smile:

[quote=Vivi_Fletcher;373776]
Jeg gik egentlig ud fra du havde det godt med det valg du foretog, men denne tråd får mig til at tvivle.

Ved ikke rigtig, hvad du vil opnå med den? Naturligvis vælger vi alle familien før kattene - hvem gør ikke det?[/quote]

Jeg har det helt fint med mine valg:) - jeg kunne ganske simpelt ikke have valgt anderledes, som situationen var:)

Eftersom der åbenbart er flere, der muligvis ville have valgt anderledes, tænkte jeg, en generel diskussion om det kunne være interessant - tager jeg fejl, så slutter diskussionen vel af sig selv, idet ingen læser eller skriver i tråden.

Jeg har faktisk svært ved at forestille mig familiære situationer, der ville holde mig hjemmefra i flere dage.
Eneste skulle være, at et af mine børn fx skulle indlægges akut. I så fald kommer barnet naturligvis i første række, men ikke mere end at jeg ville dele tjansen med deres far og dermed kunne være en del hjemme også.

Men alle øvrige familiemedlemmer ville jeg besøge nogle timer og derpå tage hjem igen.

Nu ved jeg ikke hvad den konkrete sag handler om. Jeg kan læse mig til noget med begravelse og kattens tav.

Da jeg var på nytårsferie i DK, døde min far meget pludseligt og vi forlængede opholdet i Kbh med en uge. Vores Misse måtte så blive passet den uge ekstra, 4 dage af naboen og 3 dage af en ven der kom og boede i vores lejlighed. Jeg havde dårlig samvittighed over, at hun i alt blev passet i 13 dage, men jeg valgte rigtigt. Da vi kom hjem var hun bare glad for at se os.

Mvh Eva M

[quote=Vivi_Fletcher;373800]Jeg har faktisk svært ved at forestille mig familiære situationer, der ville holde mig hjemmefra i flere dage.
Eneste skulle være, at et af mine børn fx skulle indlægges akut. I så fald kommer barnet naturligvis i første række, men ikke mere end at jeg ville dele tjansen med deres far og dermed kunne være en del hjemme også.

Men alle øvrige familiemedlemmer ville jeg besøge nogle timer og derpå tage hjem igen.[/quote]

Helt enig…jeg er forbandet pylret med mine katte, og jeg har meget svært ved at være væk hjemmefra en hel dag. Skal vi noget langvarigt familietam tam, kommer jeg enten senere, kører tidligere eller kører hjem en gang midt i og kigger til mine dyr.

Her kommer mennesker også før dyr. Nogle mennesker i hvert fald :slight_smile:

Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at gøre både mennesker og dyr glade og tilfredse, og jeg anerkender, at jeg har et “udvidet ansvar” over for dyrene, idet de ikke bare kan gå andre steder hen.

Men når jeg skal føde om et par uger, kommer jeg nok til at være væk hjemmefra et par uger bagefter. Et par veninder kommer og kattesitter, men selv om de har lovet at katteputte i sofaen, ved jeg godt, at det overhovedet ikke er nok for mine sociale kræ. Det er der bare ikke noget at gøre ved, livet er ikke altid perfekt, og jeg kender simpelt hen ikke nogen, der har lyst til lige at flytte ind. Kattene skal også nok overleve, og selv om de godt kan glemme det lidt engang imellem, så HAR de altså også hinanden.

Når det er sagt, så synes jeg, at man med dyr netop påtager sig dette her udvidede ansvar, som betyder, at man bør gøre, hvad man overhovedet kan for at få dyrene til at trives. Jeg synes ikke, det er ok at planlægge ferie en uge efter, at man har fået nye dyr i huset - det MÅ kunne gøres bedre, enten ved at flytte ferien eller dyrets ankomst, eller i yderste tilfælde simpelt hen erkende, at man ikke lige nu kan tilbyde dyret et godt ny hjem og give afkald på det. Men nogle gange kan livet altså spille en et puds, og pludselige dødsfald og ulykker KAN man altså bare ikke planlægge sig ud ad.

mvh. tina

Mine katte er til glæde og lykke i hverdagen.
Det samme kan man langt fra sige om min familie, ærgerligt nok.

Hvem prioriterer jeg? Kattene og vennerne, så klart! Og familien kan passe sig selv, i modsætning til kattene.

Men det er mit valg, udfra mine familieforhold. Hvis andre er i en anden situation, og har sørget for kompetent pasning af kattene, så kan jeg ikke se nogen problemer i det.

Hatten af for, at man evner at jonglere i en presset situation - hvad har man ellers venner til :slight_smile: hvis ikke assistance til misbamserne :ok:

Og i mine øjne er det ren stiften splid at tale mod bedre vidende om erfarne, samvittighedsfulde opdrættere, som har et mindre arsenal af gode katte-sittere linet op.

jeg synes ikke der er voldsomt forskel på hvad jeg har gjort når jeg har fået nye katte. De bliver lukket sammen men synes jeg ikke at jeg kan forsvare at de bliver sammen når jeg ikke kan være hos dem, ja så bliver de skilt ad når jeg ikke er hjemme.
I den situation du stod i havde jeg nok gjort det samme omend jeg nok var taget hjem og sove - sådan er vi forskellige Camilla men det betyder ikke at min måde er bedre end din. Vi reagerer alle forskellige når vi er i sorg og jeg tænker at der er lige så mange måder at gøre det på som der er folk.
Den eneste kat jeg har fået hjem via fly har været Koda og der var turen meget kortere end den dine små nye venner har været på, og så er min flok noget mindre end din så det er svært at sammenligne. Jeg har aldrig brugt at isolere mine nye dyr, men ved at mange gør det, og i din situation kan jeg forstå at du vidste det før i kom hjem og så havde jeg nok, som dig, valgt at udskyde sammenføringen til jeg selv kunne gøre og se hvordan hele dynamikken omkring flokken var.
slutteligt vil jeg sige at jeg ikke har oplevet dig som useriøs omkring dine katte.

uden at ane hvad sagen drejer sig om - så ville jeg selv udelukkende prioritere familien i virkelige kriser og så ville jeg pålægge min kære mand at tage sig af kattene imens jeg ordnede familie-problemer…

hvis jeg havde katteplaner før familie-krise ville jeg først og fremmest sørge for at tilrettelægge så mine katteplaner forløb smertefrit og så ville jeg tage op til familien…