Når ulykken rammer - eller kunne være ramt *tude*

I nat fik jeg levering fra gris og ko…

super fint - de kom kl ca 3 og jeg stod op og vil så til at genne mislingerne ind i stuen så jeg kan åbne døren og få mine kasser indenfor uden for meget bøvl…

Jeg genner hele flokken ind og lukker døren… men ak…

der hvor Ramses sidder på billedet sidder Obelix (min lille hvide) og har hovedet ud gennem døren ud i entreen da jeg smækker døren

Selvsagt lukker døren ikke - men jeg hører tilgengæld et vræl og ned falder Obelix hele vejen og lander på højre hofte…

Af ALLE mine katte er det den kat med defekte smertereceptorer, der er faldet 2,20 meter ned og er landet forkert… :ked:

og hvad endnu værre er - det var min skyld :cry:

Jeg lader pakker være pakker og får fat i mis der synligt har slået sig… for helvede da din dumme kat!!!

jeg tjekker nakke rotation og forpoter for at sikre mig at han i hvert fald er ok fortil… inden jeg mærker om bækkenet sidder lige og det mindste er symmetrisk…

jeg kan ikke mærke noget og han hverken skriger eller noget - men jeg kan jo ikke regne med ham for jeg aner ikke hvad han overhovedet kan mærke - katten kan gå på varme kogeplader uden at blive hys…

ryggen, bagben og bækken virker ok og jeg tør næsten tro på at det er gået godt… men tager ham alligevel med i seng - det er begrænset hvad han kan hoppe og springe på soveværelset…

Kl 8 holder jeg hos skovlunde og insisterer på at se Frederik - jeg ved at han selv har haft en MCO der har lavet nøjagtig same stunt og at han selv fixede sin egen kat - så må han også kunne mærke om min er ok…

Jeg får en rimelig forsikring om at alt virker normalt og at han ikke er bekymret hvis Obelix ikke udvikler nogen symptomer i løbet af weekenden…

Fair nok - jeg krydser fingre…

og da jeg sad ude i bilen og skulle køre hjem SÅ begyndte jeg ellers at tude… min dejlige lille misling var faldet pga mig… og selv om det ikke var worst case scenariet der var sket - så var det stadig MIN skyld at lille mis har ondt…

jeg har verdens værste samvittighed - hvordan kunne jeg ikke se op - jeg ved jo de er alle vegne…

jeg ved jeg aldrig havde tilgivet mig selv hvis der rent faktisk var sket ham noget

min lille misling… mors lille bebs :ked:

Så søde Regitze. Nu skal du ikke være så hård ved dig selv:trøste:
Det var et uheld og du har gjort alt hvad der var muligt for at tjekke om han var ok.
Uheld sker. Både med dyr og børn og jeg kender godt samvittighedsnaget bagefter, men det synes jeg altså ikke du har nogen grund til.

Du får lige en ekstra :knuser: som du kan dele med Obelix.

Hold nu straks op med at bebrejde dig selv…

Du ER EN GOD KATTEMOR…

Og uheld sker, og det kan vi ikke gøre meget ved, kun prise os lykkelig for når det går godt…

Sender en masse kram, og minder dig igen om at det gik jo godt, så lad være med at banke dig selv mere nu…

:kram: Det var jo ikke med vilje. Uheld SKER. Som Maja siger, både med katte OG børn.

Jeg kan sagtens forstå reaktionen, der bagefter. Det er kun naturligt. Følelserne man har haft oppe og køre skal ud. Enten tuder man eller også sidder man og griner hysterisk.

Vær glad for at der ikke skete noget med Obelix og giv ham et stort kram :slight_smile:

(Det var da forresten et GRUSOMT tidspunkt at levere varer på?! Der er de fleste mennesker da absolut ikke vågne - træthed har nok også en del af skylden!)

selvfølgelig gør jeg hvad jeg kan for at trække på alle rationaler og fortælle mig selv at uheld sker og at jeg ikke gjorde det med vilje og at det hele jo endte godt…

og jeg er ikke just tilfreds med at det bare SLET ikke virker og jeg stadig har lyst til at tude hvert 5 min…

for rent intellektuelt ved jeg godt at det var et uheld og at det ikke var andet… men det var jo min opgave at den slags ikke skal ske… og det gjorde jeg sgi ikke ret godt

men gudskelov at konsekvensen ikke var større :bebe:

Puha en grim oplevelse :S
Jeg ville godt nok også have dårlig samvittighed selvom man “slap med skrækken”

:slight_smile: Du lyder som om du vil blive en endnu værre hønemor end jeg var da specielt Alex var lille GG Og DET siger altså en del :slight_smile:

Ikke at jeg ikke sagtens kan forstå dig. Man VIL jo ikke ha’ at der sker ens børn (med eller uden pels) noget. Og selvfølgelig bebrejder man da sig selv. Som når man får jokket en kat på halen og sådan noget. Der har jeg også GRUSOM dårlig samvittighed selvom det jo naturligvis heller ikke er noget man gør med vilje.

Som du selv siger: Gudskelov at der ikke skete noget. Det KUNNE der jo ha’ gjort.

Det med de defekte smertereceptorer… er det egentlig noget du har fået testet eller er det “bare” det at han går på varme kogeplader? For det lyder da godt nok upraktisk. Smertegrænser er noget sært noget, jeg kan se at f. eks. Alex’ ligger en PÆN del højere end normalen, ting som andre absolut ville mene gør ONDT … er ikke sådan noget rigtigt…

[QUOTE=TrekkieGrrrl;910962]
Det med de defekte smertereceptorer… er det egentlig noget du har fået testet eller er det “bare” det at han går på varme kogeplader? For det lyder da godt nok upraktisk. Smertegrænser er noget sært noget, jeg kan se at f. eks. Alex’ ligger en PÆN del højere end normalen, ting som andre absolut ville mene gør ONDT … er ikke sådan noget rigtigt…[/QUOTE]

det er en arvelig defekt :frowning: hans oldemor led af det og har givet det videre… hun blev testet jeg kan ikke huske hvad det hedder… det var opdrætter der fortalte mig det…

det er nærmest totalt ligemeget hvad han udsættes for - jeg har aldrig hørt ham vræle i andet end forskrækkelse… som den dag med kanonslaget… der skreg han, men det var i ren forskrækkelse…

jeg satte engang en varm gryde på hans hale - absolut ingen reaktion før han ville flytte sig… han er kilden flere steder men ingen piv når man træder på hans hale fx… det er meget frustrerende for jeg aner aldrig om han er ok…

en af grundende til at jeg insisterede på at lære at mærke katten igennem for brud og skævvridninger - for jeg har ingen garanti for at jeg finder ud af det hvis han kommer til skade… der er ingen videre signaler

Det må da godt nok være upraktisk :slight_smile:

Phumba har engang omtrent sat ild i sin hale ved at lægge den hen over en varm kogeplade (NØJ hvor det stank!) men der nåede jeg at gribe hende og holde halen under vandhanen inden det var gået helt igennem al ulden, så der tror jegbare ikke hun selv havde opdatet det. Hun kan GODT mærke når jeg kommer til at jokke hende på halen (som den anden dag hvor jeg undrede mig over hvem det var der miauede så sært… inden jeg fandt ud af at det var fordi jeg STOD på Phumbas hale… og at det var hende…Jeg syntes nemlig det lød som om det kom lidt længere væk :pose: Jeg SKAL snart ha’ et hørerør…

Jeg har også engang prøvet at klemme en kat - det er så væmmeligt, også selv om der ikke sker noget. Og man kan ikke andet end være ulykkelig bagefter.
Jeg krydser alle fingre for at Obelix ikke har fået mén af det. :kryds:

Jeg kan godt forstå du er blevet forskrækket og ked af det. Jeg forstår også god den efterfølgnde dårlige samvittighed, selv om jeg bestem ikke synes du skal ha’ det, men det bestemmer vi jo ikke altid selv over om den kommer eller ej.

Jeg var heller ikke mange sure sild værd da bette Bølle hoppede op på en kogeplade der lige havde været tændt og brændte den ene bagpote. Jeg havde så dårlig samvittighed over at jeg ikke havde passet besre på, men set i bagspejlet var der intet jeg kunne have gjort. Jeg havde lige taget en gryde af og vendte kun ryggen til i 5sec. men det var nok til at han så sit snit til at springe op.

Du får lige et :kram:herfra.

Håber missen kommer godt over forskrækkelsen uden men.

Uhhhh får helt ondt i maven, når jeg læser sådan noget.

For pokker hvor får man dårlig samvittighed og skyldfølelse, jeg kunne jo også bare …
Men Regitze, kl 3 om natten kan man ikke ‘bare’ …

Godt han er blevet undersøgt og uskadt.
I må ha’ en rigtig hygge-aften i aften med ekstra forkælelse

:kram:

Stakkels, men godt at katte altid tilgiver en. Jeg har også gjort det med døren hvor jeg kom til at smække den, så Aby’en fik slået sin hale…Men han tilgav mig hurtigt igen.

Puha sidder her med tårerne ned ad kinderne, fordi jeg forstår dine følelser fuldt ud, og på dine vegne lettet over, at det trods alt ser ud til, at være gået godt.

Uanset hvor utilsigtet en handling er, så er det ulideligt, at ens dyr bliver påført et eller andet, som man egentlig selv er skyld i, selvom handlingerne jo er fuldstændig utilsigtede. Man bebrejder sig selv tusind gange :doh: og bagefter kommer tankerne lynhurtigt om, hvad der ikke kunne være sket. Jeg bilder mig selv ind, at det er en helt naturlig reaktion, når man elsker sine dyr højt, så føler jeg mig nemlig ikke, så skør igen.

Men lige netop blødheden overfor ens dyr, hvad enten det er sygdom eller hvad som helst, var årsagen til, at jeg efter et langt hundeliv havde sagt, at nu skulle det være slut. Tænk hvis jeg stædigt havde holdt fast på det løfte, jeg havde givet mig selv. Så havde vi aldrig haft vores lille skønne mis trippende rundt her i dag. Ikke om jeg kunne fortsætte som jeg blev ældre, med de evige bekymringer om de firbenede. Men i dag ville jeg for alt i verdenen ikke undvære alle bekymringerne, med den lille mis der dagligt, giver os så stor glæde. :love2:

Her er der heldigvis ikke sket noget i sammenligning overhovedet, men nogle få gange, er vores mis sluppet ud i friheden, og forleden på en gåtur kom jeg dælme til, at træde hende over den ene forpote, fordi hun på et splitsekund gik ind foran mig, og JEG idiot :doh: var jo i netop det øjeblik ikke opmærksom nok. Kors et vræl der kom fra den lille pige, og hun blev rigtig bange. Heldigvis er der ikke sket noget med hendes pote, og det tog kun et par minutter, at få hende tryg og glad igen. Men indvendig bandede jeg mig selv langt væk.

De gange hun er sluppet ud, har jeg bebrejdet mig selv og selvom hun er opdaget hurtigt, fordi hun er så nem at spotte og har holdt sig i haven og meget tæt på huset, så ville det jo være vores skyld hvis hun var kommet til skade. Vi har trods alt et par hæftige motorveje liggende ret tæt på hvor vi bor, hvorfor jeg altid har ment, at vores område absolut ikke er misseegnet, altså hvis de løber frit derude.

En kæmpe krammer herfra, både fordi du netop tager dig det nært, det betyder bare, at du elsker dine missere højt, samt til lillemissen som der heldigvis umiddelbart ikke er sket noget med. Du tog endda omgående til dyrlægen bare for en sikkerheds skyld.

Helt enig - synes heller ikke du skal have den - men kan ikke tage den fra dig, for som Bølles mor så rigtigt siger - man er slet ikke herre over lige den følelse, og det er en følelese ingen kan fravriste en, uagtet hvor gerne de en ville.

En rigtig god aften ønskes herfra til både dig og misserne.
Mvh
Yvonne

Tak for jeres opbakning allesammen

Jeg er lige kommet hjem - Obelix ser ud til at have det ok - ingen videre halten eller synligt ubehag… det er da fremskridt…

om ikke andet er han glad for at se mig… det trøster i sig selv :slight_smile:

Godt at høre, at han har det bedre :slight_smile:

Som flere siger: Du gjorde dit bedste, mere kan man ikke gøre.
Selvfølgelig sker der uheld og fejl, men de er jo netop det: En fejl, som man ikke begik med vilje, men som skete pga uheld.
Glæder mig til at høre, at den store bjørn fræser glad rundt igen.

[QUOTE=Battlestar;911123]Tak for jeres opbakning allesammen

Jeg er lige kommet hjem - Obelix ser ud til at have det ok - ingen videre halten eller synligt ubehag… det er da fremskridt…

om ikke andet er han glad for at se mig… det trøster i sig selv :)[/QUOTE]

Det er dejligt, at Obelix er OK. Masser af tender love and care til ham…:hjerte:

:yikes:
Puha sikke en forskrækkelse :blegne: Godt at høre der ikke skete mere… Du må holde lidt ekstra øje med ham over de næste par dage…

Stor krammer til dig, og Obelix :kram:

Jeg har ikke mere at tilføje de andres indlæg, er helt enig.
Men du og missen skal da have et par store kram herfra

:kram::kram:

Tak skal i have allesammen :tak:

Obelix ligger og putter hos mig lige nu mens jeg trøster mig selv ved at indulge lidt i INOMC syndromet… det er en meget tidskrævende sygdom menObelix ved lige hvad der skal til at kurere mor for den slags :høhø:

mega dårlig samvittighed + truslen om en MEGA dyrlæge regning + mere dårlig samvittighed er en udemærket midlertidig kur mon INOMC