Kender i det der med at et venskab slutter efter mange år fordi man finder ud af man faktisk intet har til fælles mere eller man ikke deler holdninger omkr.bl.a katte ?
Sådan har jeg det med nogle venner jeg har kendt i mange år ( musses tidl. ejere og nogle andre )
Vi var henne ved et andet vennepar idag,de har fået en lille hund for et stykke tid siden han bliver et år til okt.(DGS) De har også en kat en smuk sort / hvid hankat som de havde før hunden,katten er nok ca 2 -3 år.
Nå men vi var en tur derude idag og denne hund fik lov til at jagte katten,snappe efter ungerne,og ellers gøre hvad den ville,det var den der kørte showet,den er sød og jeg ved godt det ikke er hundens skyld når den ikke får opdragelse,men det værste er jeg kan se en gentagelse af nogen ar siden da de havde en schæfer,den dejligste tæve der heller ingen opdragelse fik,den fik lov til alt og en dag bed den efter et af børnene,så blev den aflivet
Nå men katten render ude,det har alle deres katte gjort og de er alle blevet kørt ned inden de er blevet 4 år
Da den jagtede katten og snappede efter ungerne både deres og mine ( det så man kunne høre tænderne smak) fik jeg simpelthen nok og spurgte om den hund ikke skulle opdrages til ikke at snappe eller jagte katten fik jeg det svar jamen han er jo sååååå søøøød,ja vel er han da sød,men opdrages skal han sgu ellers bliver det det samme som med schæferen
De gloede på mig og sagde : Neeej han er jo lille …Åh gud tænkte jeg
Så sagde moren i parret : Og hvis mis bliver kørt ned er det bare ærgeligt …’’ DER tabte jeg lysten til at være sammen med dem.Deres holdninger kan jeg simpelthen ikke klare mere,nok er nok som en eller anden berømt person sagde
Jeg har kendt de 2 par i næsten 20 år men vores holdninger er så forskellige.
De er også et par der har haft en masse katte og killinger som jeg også har forsøg at få til at sterillisere deres hunkatte
Ja, det lyder da som noget værre noget… Er nok ikke det helt store tab du lider ved at lade dem være sig selv, og ellers droppe venskabet… Er bare forfærdeligt at de har den holdning… Puha… Jeg var da blevet rødglødende hvis jeg havde været der… Og hvis jeg havde haft børn, som havde været med mig, og en hund havde snappet efter dem, så havde jeg nok lige fortalt den hund hvad den skule stoppe med… Og været ligeglad med om ejeren af hunden ikke synes det var i orden… Så må de lære at opdrage den… Små hunde, kan gøre lige så stor skade som store…
Ja det kender jeg godt, og det værste er man kan ikke tale med dem, der er lukket af for gode ideer og indput. -uha
Når de ikke fatter at hunden skal opdrages nu [smilie=hate-wall.gif] og ikke når den er blevet stor og det går galt -politi at kattene er levende væsner vi skal passe på -tænkekitty Ja så tror jeg ikke du har så meget tilfælles med dem mere -respekt-
Bare et eksempel : Deres to første hunkatte fik P-piller,men blev alligevel drægtige,jeg sagde så det var nemmere at sterilisere svar: Jamen det er for dyrt .Mig : Da ikke i længden,det er kun et engangsbeløb,og så er i sikker på i er fri for killinger
svar : Jaaaah men 65 kr hver tredje måned er ikke så dyrt( Mener jeg det var dengang)
Mig Ja men gang det lige med 10-15 år og hold det op med engangsbeløbet til steriliseringen
Dem : Det kan alligevel ikke betale sig,hvis den bliver kørt ned …Missemor blev kørt ned med killinger i maven et par uger senere
Ja, så er det man kan undre sig… Specielt når de før har prøvet at en hund har bidt deres børn, så burde de have større respekt for det…
Forstår udemærket godt at du ikke gider den ligegyldighed mere… Det er simpelthen heller ikke til at holde ud… Folk må godt have andre meninger end en selv, men når de er så dumme som de der er, så er det simpelthen for meget… Så må de got holde dem for dem selv… -grrr
*GG * I løbet af dagen mærkede jeg Jans hånd på mine lår mange gange,han kunne godt se jeg var ved at eksplodere flere gange -LOL
Det lykkedes ham ikke helt at holde mig nede
Kender det så godt -blåblå …det er dybt frusterende når man opdager, at ens venner ikke vokser i samme retning som en selv og det gør pokkers ondt når man bliver nød til at erkende, at deres holdninger og handlinger bare ikke kan gå sammen med ens egne og man får ondt i maven hver gang man er sammen med dem -ked …og det gør endnu mere ondt når det er nær familie…
Jeg har også ryddet ud i vennekredsen gennem årene. Både fordi vi vore interesser og indstillinger til livet var blevet for forskellige og for et pars vedkommende fordi jeg ikke kunne have med at gøre, at de ikke behandlede deres børn og dyr, som jeg mener, at man skal.
Jeg tror også det er den frustration man får hvis man gang på gang har påpeget noget og man nærmest bliver mødt af ligegyldighed,der gør man simpelthen ikke gider mere
Jeg tror også det er den frustration man får hvis man gang på gang har påpeget noget og man nærmest bliver mødt af ligegyldighed,der gør man simpelthen ikke gider mere[/quote]
Nu er det rigtig mange år siden med det par. Men jeg husker lige så tydeligt, hvordan sønnen nærmest blev smidt hen i sofaen fordi han snakkede lidt for meget. Og vores hund mente de var rigtig dum - og det skal man ikke sige om mine dyr -høhø -høhø
Jeg tror også det er den frustration man får hvis man gang på gang har påpeget noget og man nærmest bliver mødt af ligegyldighed,der gør man simpelthen ikke gider mere[/quote]
Jeg tror, at det er vigtigt at gøre, vi lever kun denne ene gang, og så skal man ikke spilde tiden. Jeg er med årene blevet mere kynisk i forhold til mine venner og det betyder, at der er ryddet ud i kredsen. Med familien er jeg lidt anderledes, her tåler jeg alle og begrænser selskabet med dem, som jeg nok ikke havde valgt, hvis det var til vennekredsen…
Men ja, det kan være svært, jeg oplever nu, at det er en lettelse, når man ikke længere skal hjem og bruge flere timer på at bearbejde en visit.
Ja man lever kun en gang,og jeg må da indrømme jeg er lettet,men alligevel kan jeg ikke lade være med at spekulere på Musses tidl.ejeres andre katte og dem vi var hos idag deres hund og kat,for som jeg skrev længere oppe de har den hund maks et år mere.
jeg har selv ryddet gevaldigt op i vennekredsen de sidste par år, jeg vil hellere ha kvalitet fremfor kvantitet, dvs jeg tager ikke bare en ven for at ha en ven, det skal være en ven som jeg ved jeg ka snakke med om alt og som altid er der for en uanset hvad. en af grundene til min oprydning har bla været alt for forskelligt livssyn osv, samt at jeg ikke har set meget støtte fra mine såkaldte venner imens jeg har været syg, der har virkelig været dage hvor jeg har været helt nede i kulkælderen og hvor tonya har været så tæt på at ringe efter lægen til mig af frygt for at et sammenbrud var undervejs, hun har mere end en gang siddet oppe hele natten og trøstet mig, når jeg har været et tudefjæs osv.
jeg har så igennem kg og her lært en masse dejlige mennesker som jeg faktisk betragter som rigtig gode venner og som jeg føler jeg kan snakke med om alt.
Ja, der har også været forskellige årsager til fravalget her. Jeg kan sagtens forstå, at du i den periode som du beskriver har haft brug for de rigtige venner, for hvad skal man da bruge de andre til, hvis de ikke er der, når der virkelig er brug for dem.
Det er dejligt, at du gennem KG har fundet nye venskaber, som er af den bestandige slags [bigloony] Og så lige en hurtig kommentar angående Tonya, sikke en dejlig kone at have, det er ikke alle forundt [bigloony]