Godt nok er det ikke august mere, men…
hold &%¤# en tycho brahes dag i dag… Nu går jeg snart meget forsigtigt op i seng og håber at verden er mindre spejlvendt i morgen…
Se selv:
Går i bad og min normale shampoo er bare IKKE i brusekabinen som den plejer. Np der er en anden. Ikke så god, men brugbar.
Kommer nedenunder og opdager at Phumba har slået mit store fine nye vinglas (nærmest en pokal) i stykker.
En af kattene har så også danset fandango på modelbanen, Manden mangler en lille godsvogn + et sæt hjul. De er som sunket i jorden
Han vil så rette op på skaderne og ordne noget ved modelbanen som er på en meget stor plade som KAN flyttes, med to menneskers hjælp. Den skal vendes ½ omgang så han kan komme til.
Da han ta’r ved den er der en ledning der hænger fast i en kasse hvor alle de dyre lokomotiver befinder sig. KRASH ned på gulvet med dem, 10.000 stykker dyre tog spredt.
Jeg kører en tur med den ældste som har haft en dårlig dag og har brug for frisk luft - det er der ikke når Far sidder og jamrer (fuldt forståeligt) over sine kvaste skatte…
På turen siger det pludselig BANG og jeg får to stenslag i forruden
Tager afsted på arbejde og da jeg sætter mig ind i bilen - lidt forjaget - smækker jeg bildøren i på min ene finger!
På arbejde er alting kaos pga et afsporet tog på Sjælland. Alle tog er forsinket mindst en time. Jubii…
Kommer afsted i et rettidigt tog mod Frederikshavn, med 6-8 passagerer (dagens lyspunkt)
Kaffemaskinen virker ikke i det tog, så ingen kaffe til hverken mig eller andre.
Lynlåsen på min computertaske bestemmer sig til at gå i stykker så den slet ikke virker mere.
Kommer endelig hjem og da jeg skal krydse sporet for at komme hen til min bil træder jeg forkert, vrikker om og knalder højre knæ ned i en af de store skruer som skinner nu engang er sat fast på svellerne med. Computeren skøjter afsted (håber den overlevede… jeg tør ikke kigge i dag) og jeg ligger der midt i sporet som en væltet skildpadde, fordi min rygsæk som er fyldt med tunge bøger vi SKAL ha’ med os er røget helt op i nakken på mig så jeg ikke kan rejse mig. Plus min fod og knæ gør så ondt at jeg bare har lyst til at rulle mig sammen og tude. Heldigvis var der da i det mindste ikke fyldt med mennesker der ku’ stå og grine…
Kommer på benene og konstaterer at der er gået hul på mine uniformsbukser. Som har 45 dages leveringstid når man er heldig og som koster en hulens bunke uniformspoint. Det var så DEN vinterfrakke i år…
Vakler hen til min bil og kommer til at køre et langt stykke efter nogle håndværkere på vej hjem der åbenbart har al tid i verden…
Hjemme er lysstofrøret på badeværelset gået ud og en eller anden har været i bad og anbragt vores dryppende bruser så den ku’ pladre ned i det kattesand jeg ellers lige havde skiftet i bund tidligere i dag…
Så nu VIL jeg ikke mere.
Og det værste er at den næste RIGTIGE Tycho Brahes dag er den 10… Jeg gider ikke en gang til!
Men… som et plaster på såret blev jeg mødt af Ozzy som kom nedenunder og storspindende hilste mig velkommen hjem. 
(ja der må godt grines. Det gør jeg nok osse selv… om nogle uger… 
)
