Jeg har gjort mig nogle erfaringer med klikkertræning af katte, som jeg har lyst til at dele. Akkurat det samme må gælde andre dyrearter er mit bud:
Mød min huskat Nemo.
Nemo kom til mig i en alder af seks uger, han var tynd, fortidlig fra mormis, slået af mennesker, sky, angst for stor set alt og kunne ikke tale kattesprog. Han flygtede ikke, når du gik hen til ham, men frøs - blev passiv - du kunne forme ham - vende ham, dreje ham - katten frøs bare på stedet - helt slap - det var ganske skrækkeligt at se - men også MEGET lærerigt.
Hans adfærd var forfærdelig for at sige det mildt. Kom der mennesker, så gemte han sig ikke - lå bare “død” midt ude på gulvet indtil jeg tog ham væk. Hans lille hjerte bankede af angst - men han rørte sig ikke. Der var INTET initiativ i denne kat… Jeg konkluderede sammen med dyrlægen, at katten var indlært hjælpeløs og at han med stor sandsynlighed havde været levende legetøj for børn (plus måske en hund) og at han havde lært, at uanset hvad han gjorde så nyttede det ingenting. Han havde lært, at der ingen sammenhæng var mellem hans adfærd og de konsekvenser det gav.
Dyrlægen sagde, at indlært hjælpeløshed ikke kunne helbredes og da slet ikke hos en kat.
Jeg overvejede hans fremtid - er et værre stædigt rad -og gav ham et år i alt.
Jeg tænkte på det med konsekvenserne…
Så begyndte jeg at træne ham med klikker. Vi var alene, og han begyndte at bevæge sig. I starten meget lidt, men langsomt forstod han idéen - vi gik til sidst til en lydighedseksamen (jeg har det filmet og skal vise det ved lejlighed - teknik er ikke min stærke side).
Nemo arbejdede på eksamensdagen foran en vidtfremmed som filmede og han gik endda med til at lade sig håndtere af fremmede under optagelsen. Ikke en eneste gang frøs han!
Dagen før der var gået et år dvs dagen før jeg skulle atge stilling til aflivningen igen - bestod han eksamen!
I dag er Nemo to år og han kommer gæster i møde i døren, sover under min dyne om natten, spinder, triller om på ryggen foran fremmede, går ud og ind som det passer ham, giver de andre en skideballe, får en igen og leger helt vildt med den nye killing - ja er bare en helt igennem lækker nullerkat 
Min påstand er, at klikkertræningen har helbredt min kats indlærte hjælpeløshed.
Jeg har - heldigvis - intet at sammenligne med, da jeg aldrig har set en rigtig indlært hjælpeløshed før. Men for mig var det logisk, at klikkertræningen kunne have denne effekt… det handler jo netop om at adfærd har konsekvenser dvs det stikmodsatte af alt, hvad denne kat hidtil have lært.
En ting er i hvert tilfælde sikkert - ingen der ser Nemo tror på mig i dag, hvis jeg siger, at han “engang var HELT passiv”.
Nogle gange tror jeg knap på det selv…
Knus