Åh hvor jeg dog stadig savner ham 
Dagen startede så godt. Tidligt op, Nino var i godt humør og ville kæle og nusse. Turen til dyrlægen startede halv syv den morgen. Op og aflevere ham så de kunne fjerne hans manddøm. Kæresten tog afsted i skole og jeg tog hjem.
Et par timer efter tog jeg så af sted til et møde - og jeg nåede kun lige at komme hjem igen da telefon ringede.
Men ét viste jeg det!
“Jeg er ked af det Christina, men Nino er død!” - yirks - mit hjerte sank. Min lille baby - neeeeej -ked
Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Den sværre tid vi lige havde været igennem, og da vi fik Nino blev han vores lilel guldklump - min engel!
Jeg ringede til skolen og fik dem til at få kæresten til at ringe til mig. Han kom hjem 1½ time efter. I mellem tiden gik jeg ned til vores underbo.
Bare det at kigge på Nino’s legetøj fik mig til at bryde i gråd.
Da kæresten kom hjem, gik vi den “laaaaange” tur op til dyrlægen - hånd i hånd og med tåre rendende ned af begge kinder.
Vi fik set ham og sagt farvel til ham. Vi blev enige med dyrlæge om de ville åbne ham dagen efter og se om han havde haft en hjertefejl ell. lign. Men ak nej, det eneste svar de kunne give os var “Det har muligvis været en allergisk reaktion. Hverken hans nyre, hjerte, mave, tarme, lever fejlede noget”
Det var virkelig hårdt at komme hjem efter vi havde sagt farvel. Vi pakkede al hans lejetøg og divs. hen i et hjørne i stuen. Begga fast besluttet på det ikke skulle pakkes helt væk.
Jeg tror ikk jeg fik meget søvn den nat. Min baby var der ikke mere - ham som ellers altid lå mellem os og puttede, vækkede os fordi han ville nusses eller fordi han ville have vådefoder.
Der går ikke en dag uden han er i vores tanker.
RIP Nino <3
