Nobby
04.04.2011-10.07.2016
Nobby var vores første kat. Endda mit første kæledyr.
Han stjal vores hjerter første gang vi besøgte ham hos daværende ejer. Han havde haft et omtumlet liv med 4 hjem før os, og var derfor meget reserveret overfor fremmede – de tog ham jo! Men til ejerens store overaskelse, og vores store glæde, fik vi begge lov til at nusse med ham. Vi var ikke i tvivl – han skulle hjem til os! Og vi har ikke fortrudt vores valg
Nobby var, som en veninde beskrev ham, sød, men sær. Han var VORES kat. Ville gerne snuse til gæster, men så heller ikke mere. Med tiden begyndte han dog at lade særligt udvalgte nusse ham. At sidde på skød var umuligt – altså, medmindre der var en bærbar imellem ham og ens lår
Når han bestemte sig for, at det var morgen, kom han storspindende kravlende op på dynen for at ligge helt oppe i ansigtet af en – helst med knurhår i ens næse – og så skulle han nusses! NU! Insisterende var han i hvert fald, når det faldt ham ind. Han kunne stange ens skinneben som ingen anden, hvis det var tid til at blive grøflet. Reagerede man ikke, så stangede han da bare hårdere til man fattede pointen.
Han var en dygtig jæger! Tit og ofte kom han brægende gennem lejligheden med en flot gummibold i munden, som han helt selv havde fanget. En aften blev det så grelt, at Rune måtte konfiskere først gummibold, så kanintot, og så regnbuen
Han var en god putteonkel, når vi fik killinger hjem. Jack var hans lille killing, og da Jack måtte flytte, kom Louis og overtog pladsen. De to var bare pot og pande til det sidste Hvis Nobby lå et sted, så var det sikkert, at pludseligt lå Louis klinet op ad ham. Og Nobby nød opmærksomheden, gav gerne en vasketur eller to.
Det største Nobby har gjort, var at hjælpe mig. Han var der gennem min stressreaktion på specialeproblemerne og min depression med sin rolige, konstante tilstedeværelse. Han har gjort mig tryggere ved dyr. Så tryg, at vi nu stadig har fire dejlige drenge til at glæde os hver dag. Og sidste sommer vovede jeg at fodre en hest med græs fra hånden!
Den sidste morgen havde vi en lille stund sammen. Nobby lagde sig ved siden af min side af sengen, og jeg kunne stikke en hånd ned for at stryge ham over ryggen. Han lå lige så sagte og spandt, det var ikke mere end en dyb vejrtrækning. En sidste god stund, et godt sidste minde.
Nobby, min sære, dejlige Nobby
Som vi kender ham bedst… OMG-kat med insisterende blik og kysseplet til skue. Det her udtryk blev altid fulgt af hans lille ynkelige miv
Det sidste billede af Nobby rask. Ved siden siden af hans bedste ven, naturligvis
Fjollegøjen
Der var en grund til Rune kaldte ham Smukke
Morgenhygge
Godbidder - NU!
Hvalerne sover…
Hygge med hans Louis