Nogen der kan/vil passe Sigga d. 11-14. november

Kære alle,

Sigga og jeg står i den uheldige situation, at vores faste og højtelskede kattepasser, Marie, desværre skal på ferie samtidig med mig i dagene d. 11.-14 november. Derfor søger vi med lys og lygte efter en katteglad og ansvarsbevidst person, som har lyst til at træde til (og tjene lidt lommepenge). Det særlige (og besværlige) ved Sigga er, at hun har sukkersyge og får insulin. Derfor har hun brug for besøg både morgen om aften (med 10-12) timers mellemrum - og passeren skal have mod på at stikke hende i nakken. Det er selvfølgelig muligt at to personer deler opgaven, så man kun skal forbi en gang om dagen - det kræver så bare lidt koordinering. Jeg bor på Nørrebro i København, så det kan også være en mulighed, at nogen har lyst til en billig weekend i København og bor i min lejlighed, mens jeg er væk. Sigga kommer gerne og nusser en 2-3 gange i løbet af natten. Endelig er Sigga faktisk ret flytbar, så hvis nogen - uden kat i forvejen - hellere vil passe hende hjemme hos sig selv, er det også en mulighed. Så vil jeg bare helst have, at det er en som bor i nærheden.

Da Sigga er min bedste ven, og hun har de her lidt særlige behov, er det MEGET vigtigt for mig, at den/de personer, som passer hende, tager opgaven seriøst - og jeg vil lægge vægt på, at jeg føler mig tryg ved vedkommende. Om Sigga kan jeg sige, at hun er en meget nem kat, som finder sig i at blive stukket uden at kny - og som gerne vil snakke med de fleste gæster.

Nå, det blev en lang smøre. Håber at nogen har mod på at hjælpe Sigga og mig. Og jeg er selvfølgelig villig til at gengælde hjælpen på et andet tidspunkt:)