Nogen med FIC-katte?

Kunne godt tænke mig at høre jeres erfaringer, hvis I har haft katte med FIC (Feline Idiopathic Cystitis)?? :slight_smile:

Hvad vil du høre? :slight_smile:

Junior har lige fået diagnosen før jul :slight_smile:

Hvordan håndterer I det? Hvad erfaringer har I gjort jer? Hvad virker, hvad virker ikke? Osv :slight_smile:

Langtidsvirkninger er det for tidligt til at jeg kan udtale mig om, men jeg kan da gengive behandlingsforløbet som det indtil videre er gået.

I begyndelsen af oktober 2013 blev Junior indlagt på dyrehospitalet fordi han var helt stoppet til. Han blev lagt i narkose, røntgenfotograferet og skyllet igennem og derefter observeret til næste eftermiddag. Urinprøven viste struvitter men ikke i alarmerende antal og ingen betændelse. Blæren så ok ud på røntgenbillede, ingen overvældende tegn på at krystallerne havde fæstnet sig i blærevæggen. Han blev sendt hjem med struvitopløsende foder og det håbede jeg så på var det.

Fredagen før jul begyndte han så at rende meget på bakken igen, der kom godt nok noget hver gang, selvfølgelig i små mængder fordi han rendte så ofte, men han gjorde mig nervøs nok til at jeg fik en tid samme dag hos dyrlægen. Her diskuterede vi så oktobers hændelser godt igennem imens Junior blev undersøgt, ingen tegn på spændt blære, så han kom helt sikkert af med urinen.

Dyrlægen giver så på dette tidspunkt diagnosen Felin Idiopatisk Cystitis, der som hun sagde, er diagnosen man desværre giver når man ikke aner hvad der får problemet til at opstå. FIC giver ofte mange tilbagefald så noget skulle prøves for at han ikke stoppede helt til igen.

Så vi startede samme dag op på Cystophan der indeholder N-acetyl-D-glucosamin og hyaluronsyre der hjælper med at styrke blærevæggen og give et sundere “miljø” i blæren. Derudover indeholder Cystophan tryptophan der er en aminosyre der jumpstarter produktionen af serotonin og melatonin, en form for lykkepille der reducerer stress der ofte associeres med FIC. Startdosis er 2 kapsler dagligt i 14 dage, derefter 1 kapsel dagligt i 30 dage og derefter efter behov. Junior er ved at nærme sig de sidste kapsler i de 30 dage, han spiser dem uden problemer hele (jeg lægger den på hans tunge og så synker han) eller drysset ud over mad (der er tilsat smag af kylling)

Derudover startede vi en Cartrophen behandling op. Cartrophen er godt for mange ting og ved Junior skulle det gerne betyde dobbeltvirkning da Cartrophen både skulle hjælpe på blærens integritet, men også have smertestillende virkning i forhold til hans gigt. I forbindelse med både Cystophan og Cartrophen behandlingen skulle jeg stoppe med hans smertestillende behandling med Metacam/Moxicom da de præparater ikke spiller godt sammen.

Cartrophenbehandlingen består af fire injektioner givet i et relativt kort interval, Juniors blev lidt forlænget på grund af alle helligdagene, men vi besøgte dyrlægen den 23., den 27., den 30. og den 3.
Derefter er behandlingen - ligesom med Cystophan - efter behov.

Derudover kan behandling med terapilaser hjælpe.

Langt henad vejen er jeg så utrolig heldig at Juniors to diagnoser: FIC og slidgigt, går så utroligt godt i spænd. Som det kan ses virker behandlingen for det ene oftest også på det andet. Havde han haft sukkersyge i stedet for en af de andre diagnoser havde det straks været værre, for der ses en del kontraindikationer på de præparater man behandler med.

Men indtil videre (og det siger ikke ret meget med det korte tidsinterval) går det godt med ham. Det sidste struvitfoder er spist herhjemme, og der kommer et foderskift ind til februar hvor mine to kræ går over til en blanding af et seniorfoder og et gigtfoder der også skulle hjælpe på urinvejene jævnfør at det er de samme virksomme stoffer der virker på begge dele. For især Juniors vedkommende er vådt med vand blevet en større bestanddel af dagligdagen (Devi elsker sit tørfoder - basta). Godt nok er det Kitekat pouches han gider spise, men det vigtigste her er også at han får alt det ekstra vand jeg hælder på, den gode næring får han stadig fra tørfoderet.

Han skal tabe sig - det skulle også have en virkning på både gigt og FIC.

Og ellers holder jeg øje med ham og så hedder det Cystophan, Cartrophen og terapilaser efter behov. Håber det er det sidste vi ser til urinvejsproblemer selvom jeg ikke helt tør tro på det.

P.S. Cartrophenbehandlingen koster nærmest ingenting, katte skal bruge nærmest ingenting i injektionen så det der koster i den forbindelse, er det dyrlægen tager for konsultation/efterkontrol.

Cystophan er dyrt, 30 kapsler koster herhjemme 99 kroner, 240 kapsler koster 599. Der kan spares lidt ved at handle på medicanimal, der kommer det store glas ned i omkring 53 pund. Jeg har indtil videre valgt at give de 99 kroner hos dyrlægen to gange efter dyrlægen fortalte at han skulle holde pause efter de 60 kapsler. Det kan være det viser sig at han skal have Cystophan resten af livet og i så tilfælde vil jeg nok vælge at handle et stort glas hos medicanimal simpelthen for at spare lidt.

Terapilaser tilbydes langt fra af alle dyrlæger da laseren er dyr i anskaffelse og det også koster at uddanne dyrlægen til at bruge den. Min egen dyrlæge tilbyder 5- og 10-turskort så prisen ved sidstnævnte kommer ned på 220 kroner pr. behandling. Og der opkræves ikke penge for konsultation/efterkontrol i forbindelse med behandlingen, de 220 dækker det hele.

Håber den meget lange svada kan hjælpe dig lidt, i hvert fald til et par ting at vende med egen dyrlæge :slight_smile:

http://veterinarymedicine.dvm360.com/vetmed/Feline+Center/Pandora-syndrome-Rethinking-our-approach-to-idiopa/ArticleStandard/Article/detail/743091 - stof til tanke og eftertanke, det tager lidt tid at komme igennem alle sider, men han er “the man” når vi taler om FIC.
VH
Susanne

Tina, tusind tak fordi du vil dele dine erfaringer med mig :slight_smile:

Min kat gider desværre ikke spise Cystophan pulveret…trods de er smagsregulerede. Har dog held med at mose det i en lille klump smør :-/

Hill’s har netop lavet et foder til FIC katte… C/D urinary stress… Det starter jeg ham på…sammen med Cystophan, Onsior, zylkene og fokus på væskeindtag + feliway i kontakten… :S Pyh!

Susanne: tak, læser det i morgen når min hjerne er lidt mere vågen til engelsk-læsning :slight_smile:

Jeg så lige, at Feliway også har lavet sådan et produkt til FIC-katte: http://www.medicanimal.com/product/~feliway-cystease/~product_id=107837/~category_id=MACTGR-CATS_HEALTH_AND_WELLBEING