Hej 
Det er laenge siden jeg sidst har vaeret paa, men jeg har for nyligt haft en ubehagelig oplevelse hvor dyrlaegen har talt grimt til mig og det har virkelig gjort mig ked af det. Vedkommende var unoedvendigt grov og det har virkelig overrasket mig at blive talt til saadan.
Har nogen her oplevet noget lignende, og hvordan har I haandteret det?
Ikke rigtigt, men det er umuligt at udtale sig om sådan noget, uden at kende situationen 
For er du blevet kaldt ukvemsord eller har vet “bare” været en arrogant skiderik 
Der er alt for mange ubekendte i behandlet dårligt, til et kvalificeret og ordentligt svar
Ja da - jeg har mødt mange selvstændigt erhvervsdrivende, som har talt grimt til mig, men jeg er så gammel at det er ikke noget jeg behøver blive ked ad. Folk taler grimt til andre af og til - der kan være masser af grunde til det, som ikke nødvendigvis omfatter den der står i den modtagende ende. Let it go…
Jeg taler også af og til rigtigt grimt til mine kunder, hvis det er nødvendigt for at nå helt ind til dem. Tror nok den fuldebøtte jeg i sidste weekend til sidst bed rigtigt skarpt af, da jeg for 3. gang forklarede hende at baren var lukket og at nu skulle hun stoppe med at genere mit personale over det, synes jeg var noget grov i munden. Og det var jeg også - til gengæld forstod hun det endelig
Og endelig er der jo den mulighed med selvstændigt erhvervsdrivende, at hvis man ikke synes om måden de kommunikerer på, så er der jo andre i deres branche, som man kan benytte sig af fremover
VH
Susanne
Nej, men jeg har helt sikkert oplevet at der er nogen hvor jeg bare slet ikke har kemi med dem. Hvorefter jeg jo bare vælger en anden dyrlæge…
Jo og jeg har også snakket grimt til en dyrlæge
Han snakkede grimt til mig, da han ville bruge sin tid på noget andet. Jeg snakkede grimt tilbage da jeg havde behov for at få det jeg ringede om
(Det handlede om at jeg var løbet tør for medicin, som var ret vigtig. Jeg var sur på mig selv over ikke at have opdaget det.
Dyrelægen gad ikke køre ud i sin vagt, så han bad mig komme mandag for at aflive…
Jeg ville ikke aflive så jeg blev pænt gal og endte med at møde op til en meget høflig dyrlæge… sagen var om en killing som endte med aflivning 10 år senere)
Men jeg snakkede ikke pænt og det gjorde han heller ikke… brugte nu ALDRIG den dyrlæge igen, men han endte også med at lukke sin praksis få år efter
Hvad er det præcis, du har været ude for? At snakke grimt til er jo et vidt begreb, men jeg forstår sagtens, at man kan blive chokeret, hvis man pludselig bliver overfuset i en situation, hvor man forventer det modsatte.
Jeg har tit tænkt, at jeg ville ønske, min dyrlæge var min læge. Ikke fordi min dyrlæge sikkert ved så meget om menneskesygdomme, men fordi min dyrlæge behandler mig som et menneske og ikke som en besværlig patient, der gerne skal ud af vagten igen på 5 minutter. Hvilket også hænger sammen med det, de andre skriver om at være selvstændig. Dyrlægen ved godt, at jeg bare kan skifte til en anden, hvis jeg ikke føler mig ordentligt behandlet. Det kan lægen være fuldstændig ligeglad med.