“Vi gør meget ud af, at stimulere vores katte med leg, træning og socialisering under opvæksten.
De har et stort lokale med varme og hver kat har sin egen boks og udendørs gård.
Vores barsels-/føderum har gulvvarme og andre varmekilder til killingerne. Rummet er indrettet med seng, så en af os kan overnatte hos moderen og de nyfødte killinger. Rummet har radio og fjernsyn, så killingerne vænnes til lyde og billeder…
Vores egne katte - og dem vi sælger videre - er vores “børn” og de skal have et godt og sundt liv.”
At skal man have kat på den måde, så lyder det bedre end så mange der har kat på den måde (den måde = i bygninger for sig, ikke en del af hjemmet).
Jeg vil dog aldrig selv købe kat fra sådan et sted. Som Susanne W skrev i tråden med hvordan ens killinger voksede op.
Dermed ikke sagt at kattene nødvendigvis har et dårligt/dårligere liv, men den er ikke egnet til det jeg ønsker af en kat
Jeg vil have en kat der er opvokset lige i midten af familien.
Ikke i en boks med løbegård til og lyden af tv og radio.
Jeg vil købe en kat der er vant til at blive snakket med mange gange i løbet af dagen,som kan vælge hvornår den gerne lige vil stryges ned af ryggen og blive fortalt at den er skøn.
Sådan tror jeg man laver de bedste katte…
Nu vælger Regitze at læse det positivt, men det kan også læses modsat, for jeg tror, de katte går adskilt fra familiens normale liv (hver kat har sin egen boks med løbegård) og ikke er vant til at gå i selv en mindre flok af katte.
[quote=Temple Bar;414510]Nu vælger Regitze at læse det positivt, men det kan også læses modsat, for jeg tror, de katte går adskilt fra familiens normale liv (hver kat har sin egen boks med løbegård) og ikke er vant til at gå i selv en mindre flok af katte.
Og det synes jeg ikke er positivt :([/quote]
hvis det er sådan det skal læses - så trækker jeg mit udsagn tilbage
jeg gik udfra at det var beskrivelsen af et killinglokale hvor moren kunne få fred og killinger have mindre plads til de var klar til at lande MIDT i familien og blive stimuleret…
for det lyder da som en god start hvor moren har ustressede omgivelser hvor mor/far har mulighed for at sove om nødvendigt og hvor der er tænkt over hvordan en mor med helt nyfødte små får det godt
hvis det er kontinuerlig isolation synes jeg det er noget svineri
Jeg skal så indrømme at ordet katte er manipuleret af mig, for der er tale om hunde.
Jeg postede dette indlæg i går “Til os med hund” og ikke en har reageret på det, hvilket fik mig til at tænke på om der er forskel på hundeejere og katteejers tolerance overfor måden at holde dyr på.
Så jeg måtte lige afprøve min hypotese og noget tyder (desværre) på det.
Bare det at skrive at: Vi gør meget ud af, at stimulere vores katte med leg, træning og socialisering under opvæksten. [COLOR=black]og så forsætte med at beskrive hvorledes hundende går i bokse (der er sågar billeder af disse bokse og de er ikke ret store, rene men ikke store og løbegården er en lille indhegning på fliser.
[/COLOR]
Opdrætterne skriver desuden at de tager en hund ind om dagen hvor den så bliver nusset.
Vores egne katte - og dem vi sælger videre - er vores “børn” og de skal have et godt og sundt liv."
For mig er det bare ikke et godt og sundt liv for noget som helst dyr og det skuer vildt i mine øre at læse sådan noget, og ja jeg syntes det er svineri at holde dyr på den måde. Det er avlsdyr og intet andet efter min mening! De er medlem af DKK men fatter ikke at det er lovligt.
Ps. Den oprindelige tråd er læst af 27 og ikke én har reageret på den (nå ja det kan jo også være pga trådstarteren - det håber jeg da - for det kan da ikke være acceptabelt blandt hundeejere at holde hund på den måde!
Interessant nok læste jeg det faktisk automatisk som hundeopdræt, da jeg så dit første indlæg igår - det er først nu det går op for mig, at der stod kat For lige netop den beskrivelse stemmer overnes med hvad jeg kender fra nogle meget velorganiserede og respekterede hundekenneler, hvor jeg så absolut ikke ville være nervøs for at købe hvalp. Det er meget anderledes at opdrætte hundehvalpe end det er at opdrætte kattekillinger!
VH
Susanne
[quote=Mai;414603]Nu er jeg jo både “katte og hunde”- menneske, men er der forskel på de to grupper eller tager jeg fejl. (Det håber jeg virkelig!)
Hvad er jeres erfaring?[/quote]
Jeg så skam godt dit indlæg i går aftes… eller rettere i nat sådan ca ved 1.30 tiden…
Jeg må indrømme, at jeg helt klart syntes at dét var for sent at “tænke tanker” og siden har jeg bare glemt det igen
Det du har beskrevet er en ganske almindelig kennel… altså et sted hvor der opdrættes hunde - og hvor der nok er en del avlsdyr.
Nej jeg bryder mig ikke om sådan en kennel! Jeg vil aldrig selv have sådan en kennel! OG jeg vil (forsøge) ikke købe fra en sådan kennel!
MEN - Der behøver bestemt ikke at være noget galt med sådan et sted - eller stedet hunde for den sags skyld!
Det handler meget om hvor reelt det er når det siges at man arbejder med stimulering, prægning og socialisering!
Ofte laver sådan nogle steder faktisk nogle ganske gode hvalpe, som vokser op til at blive ganske gode familiehunde…
Der hvor det ofte kniber er med kennelens (gamle) avlshunde… Disse kan være ganske understimulerede, fordi man koncentrerer sig så meget om hvalpe, ungdyr og udstilingsdyr…
Kan en lidt sød historie om netop kennelhunde…
Nogle bekendte af mig tog en ca 10 år gammel hanhund til sig… han havde levet hele sit liv som kennelhund og bortset fra deltagelse på nogle udstillinger i hans ungdom havde hans liv været levet på kennelen og i dens omgivelser…
Han var en vældig sød og social lille vappe, så meget hurtigt havde han vænnet sig til sin nye familie og så var det tid til at deltage i familiens hverdag…
Som bla indebar at man hveranden dag gik i hundeskoven.
Dét havde han aldrig prøvet!!! I starten stod han da også bare helt overvældet ved siden af familiens bil og rørte sig ikke ud af stedet, men da hans nye “Far” begyndte at gå ind i skoven af stien fulgte han med - meget forsigtig og skeptisk overfor alt det nye… Ny-Far var et erfarent hundemenneske, så der blev ikke presset eller jaget med ham - kun fjernede man sig væk fra ham i begyndelsen af turen…
Efter ca ½ time havde han forstået hvad SKOVEN var - nemlig det sjoveste og mest spændende sted i hele verden - så da man igen var ved bilen, var han næsten ikke til at lokke ind igen!
De næste par uger var familien i skoven hver dag - så var det lige som om han havde fået forstået at skoven ikke forsvandt igen selv om han gik hjem fra den…
Han blev aflivet pgr cancer ca 17 år gammel… efter en lang tur i skoven med Ny-Far
Da jeg læste de to første linier i Mai’s første indlæg, troede jeg, der var tale om en kattepension.
Jeg har ikke den store erfaring med hundeopdrættere, men da jeg for snart 16 år siden købte Mandy (som var fra en ups-parring) fra en opdrætter, var hendes mor + hvalpe samt et par andre hunde inde i huset.
Og endnu længere tid tilbage, da jeg købte en boxerhvalp hos en dengang kendt opdrætter, var der mange hunde inde i huset. De lå i lænestolene og i sofaen!
Skulle jeg igen (og det skal jeg ikke) købe en hund, blev det fra sådant et sted.
Vil du uddybe dit svar for jeg forstår ikke hvori forskellen er.
Jeg er jo gammel rottweilere-ejer og vil altså gerne have sådan en vaps igen (kun en i første omgang) og jeg må indrømme at jeg blev noget forbavset over den hjemmeside for jeg vil bestemt ikke købe hund sådan et sted.
Jeg forstår ikke at man kan socialisere sine dyr på den måde langt mindre hvalpene som skal ud i familier.
Vel var de små bokse pæne og rene, men der var ikke meget varme (udover den de åbenbart har i gulvene) Så vidt jeg kan se ingen legetøj kun kurv og foderstativ. Løbegården - ja hvis man kan kalde dem det når det fysisk er umuligt at en rottweiler kan løbe deri, var ligeledes tomme og flisebelagt.
Jeg kan ikke forstå hvordan nogen kan udsætte sine dyr for det og samtidig opfatter dem som ens “børn” - de er jo netop ikke en del af familien - de skrev selv at hundene kom ind på skift 1 dag ad gangen. Det svarer til med det antal hunde de har (5 stk) ca en gang om ugen.
Vedhæfter lige billederne så I selv kan bedømme og det er så slemt som jeg altså syntes det er.
Jeg beklager hvis nogen genkender kennelen for det er ikke min mening at hænge nogen ud. Mit eneste formål er at få en debat om hvordan vi hver især ser på opdræt. Dette er jo på ingen måder i strid med lovgivningen omkring dyrehold.
Mine rottweilere gik inde i huset og var en del af vores familie og hverdag. Det eneste tidspunkt de var adskilt var når tæven var i løb så var de på hver deres etage i huset men der blev skiftet etage hver time, så de ikke var isoleret fra os mennesker ret længe af gangen. For det meste delte vi mennesker os også på etagerne sammen med hundene, den korte tid tæven var i løb, og ikke skulle parres.
Måske er det derfor at den her metode som de benytter er mig så fremmed!
Mai, de kenneler jeg har kendt har for det første meget større bokse end disse! Jeg synes de der er alt for små til så store hunde! Og for det andet har de kenneler, jeg tænker på og refererer til, dagligt haft sine hvalpe inde i nogle timer og drøne rundt i huset og på den måde lært at være familiehund. Det har fungeret udmærket - det har været gode, velsocialiserede hunde. Jeg kendte én af deres gamle avlshanner, som i årevis var “julehund” på det årlige skue for racen, han var bestemt ikke overset eller hengemt Det KAN være udmærket - måske jeg har været heldig at kende nogle meget seriøse opdrættere, der virkelig har været sit ansvar bevidst. På en anden side kan jeg heller ikke forestille mig, at min mor havde introduceret mig til dem, hvis ikke de havde
Og det ER anderledes at opdrætte hundehvalpe end kattekillinger. Mine forældre har haft en del huskattekillinger gennem årene - og ét kuld hvalpe. Killingerne efterlod ikke alverdens spor, hvor hvalpene nærmest raserede det hele De er (alt efter race!) både større og stærkere end killinger, langt mindre elegante og bider alting itu. Og sådan er det jo at være hundehvalp - det er bare anderledes end at være kattekilling - og de kunne jo aaaaaldrig finde på at bide i noget…
VH
Susanne
Jeg tillod mig jo at undre mig over den manglende respons, som tillage det lidt som om at det åbenbart er meget “normalt” indenfor hundeopdræt og derfor ikke vagte opsigt.
Det rystede mig lidt at ingen reponderede imod denne form for opdræt, for i mit stille sind tænkte jeg jo at havde det været katteopdræt vil mange herinde helt sikkert reagere.
Var det en pension vil jeg syntes forholdene var ideele (ok ikke lige løbegården, hvis det var eneste luftemulighed), men det er jo ikke en hundepension men deres “hjem”.
Susanne W.
Tak for dit svar - jeg har jo ikke opdrætte katte så …
Som opdrætter skal man jo gå shows med sine dyr så de komme da ud blandt andre mennesker og dyr og ja de luftes da sikkert også fuldt ud disse rottweilere men… ja jeg forstår stadig ikke at man vil byde hundene dette.
Sjovt nok har jeg det ikke så svært ved måden mange holder fertile hankatte på, men det skyldes jo nok at jeg ser katte som sociale væsner men ikke som flokdyr som hunde jo er. (Hmm er jeg egentlig ikke dobbeltmoralsk nu?)
Ja hvalpe sviner, bider og flår i ting, men det er jo netop en del af opdrætterens opgave at fralære dem denne naturlige adfærd, og jeg forstår ikke rigtig hvordan man kan socialisere dem til menneske-flokken hvis de ikke er sammen med mennesker når de er vågne i løbet af dagen og udsættes for de ting der nu engang foregår i et hjem.
Et andet moralsk opstød fra min side er at hundene er udstyret med “kvælerhalsbånd”. Det er “no-go” i min verden. Alle mine hunde har haft læderhalsbånd. Kvælerhalsbånd og pighalsbånd er direkte skadlige i mine øjne og er ikke nødvendige for at styre en hund.
[quote=Susanne W;414687]Og det ER anderledes at opdrætte hundehvalpe end kattekillinger. Mine forældre har haft en del huskattekillinger gennem årene - og ét kuld hvalpe. Killingerne efterlod ikke alverdens spor, hvor hvalpene nærmest raserede det hele De er (alt efter race!) både større og stærkere end killinger, langt mindre elegante og bider alting itu. Og sådan er det jo at være hundehvalp - det er bare anderledes end at være kattekilling - og de kunne jo aaaaaldrig finde på at bide i noget…
VH
Susanne[/quote]
Jeg har så oplevet det stik modsatte, nemlig at det er meget nemmere at “opdrætte” hundehvalpe end kattekillinger.
Jeg har ganske vist kun oplevet to kuld hvalpe og efter hunde i størrelse med Cairn Terrier. Min hund fik samme mørke fødekasse som kattene og hvalpene samme forhold som mine killinger. De stavrede også pænt uden for fødekassen, når de skulle tisse, og de blev hurtigt renlige. Men hele deres opvækst og udvikling kunne jeg skrive meget mere om.
I skal nok slippe :høhø:
PS: Hvalpe klatrer heller ikke op overalt og river ting på gulvet. De hvæsser heller ikke kløer i møblerne, og mine hvalpe bed heller ikke ting i stykker. - De havde deres legetøj.
