Norsk skovkat behandlet dårligt, af et familiemedlem

Hej alle sammen.
en af mine familiemedlemmer har en nfo, han er rigtig sød og rigtig kælen og udekat. Men jeg har det ret svært med det, for det første så reder hun ham ikke, han har en knude på ca 5 cm lang, 2 cm tyk og helt ind til huden, den sidder bagtil. den må da irriterer ham helt vildt. Hun siger hun ikke kan komme til ham og rede ham og det har jeg altså meget svært ved at tro på. jeg spurgte hende i torsdags om hun godt vidste han altså havde mange knuder, og det svarede hun ja til. så spurgte jeg hende om hvis nu jeg holdte ham om hun så ikke kunne klippe dem af fordi jeg syntes det er synd. der sagde hun nej og at hun ikke måtte for ham . og så er det jeg tænker, så må du tage fat i katten og vise ham hvem der bestemmer, og hun ville jo ikke være alene om det. jeg var der jo. nå men ikke nok med det. siger hun at han ikke spiser særlig meget, og hun siger at han har en slags spiseforstyrelser. men det er da klart at katten intet spiser når skålen er tom . og vanskålen smadder ulækker. min pointe er at jeg ikke sys de passer godt nok på ham. og jeg tør ikke tænke på hvordan han har det når de er på camping.

har helt lyst til at tage ham med hjem hver gang jeg er der, hun tror en pelspleje en gang om året er godt nok. Er det mig der er helt galt på den her ? Jeg er ikke i tvivl om hun er glad for ham, men hun har to små børn nu, og et stort hus hun gerne vil holde. det virker for mig som om hun ikke kan overskue at have ham . Men hvordan skal jeg sige det til hende ? for vil jo ikke være ond eller noget .

nogle gode råd ?

mvh Anika.

det er ikke dig der er for pylret…

at behandle sin kat sådan er ikke alene en skandale - det er det rene dyrplageri…

hvis jeg var dig, så ville jeg foreslå at du tilbyder hende at tage dig af katten hvad angår pelspleje… jeg ville ikke kunne lade være at tilbyde det og tage det fra hende når hun tydeligvis ikke formår det…

alternativt ville jeg nok spørge direkte hvis jeg troede hun kunne tage det - tilbyde hende at overtage katten…,.

Men det er jo ikke alle mennesker der kan tage den slags - nogle ville blive rasende fordi de godt ved man har ret og forsdi det er den ultimative falliterklæring at nogen spørger…

men dukender hende bedst… spørg dig forsigtigt frem og følg din mavefornemmelse… den er din bedste guide

Knuser og held og lykke

jeg var deroppe i dag. min kæreste og jeg gjorde det at vi tog fat i katten og klippede den. han spandt hele vejen igennem og legede med børsten til sidst gad han ikke mere men det er forståeligt for der havde vi været i gang længe. jeg har købt noget til hans pels som jeg har tænkt mig at give hende. jeg er bange for at jeg ikke får lov at tage over hvad angår katten. hvis jeg kunne ville jeg gerne tage ham med hjem. men vi har to i forvejen og han er også vant til at være udekat ham her og det er vores ikke. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. fik i dag da jeg sagde min ærlige mening smidt den i hovedet der hedder : er du måske dyrlæge anika ? hvorpå jeg svarede : nej det er jeg ikke, men det her er bestemt ikke sundt for katten. det er synd for ham.

årh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hun bor i frederiksværk og jeg i helsingør. der er lang vej . men jeg tror at jeg fremover giver han en omgang med børsten og saksen når jeg er der. andet kan jeg jo ikke gøre når hun ikke vil give slip på ham . desværre. er bare så ked indeni.

Stakkels kat! Ja, du burde gøre noget, selvom afstanden og faktummet med at det er et familiemedlem gør det svært.
Men nogle gange må man bide i det sure æble og sige tingene som de er, også selvom der er tale om familie - familie skal jo kunne tilgive! altså jeg ville sige noget i retning af: Jeg har læst en kattebog, og der står, at katte kan blive meget generede af hårknuder, og det er rigtig synd. Desuden kan katte ikke have spiseforstyrrelser, men mange katte er meget renlige, og foretrækker at deres vand og madskåle bliver gjort rent mindst 1 gang om dagen, desuden bør der altid stå med fremme til katten. Jeg ved godt at du holder super meget af din dejlige kat, og jeg ved godt at du vil gøre meget for ham, men den behandling du giver ham er ikke tilstrækkelig! Måske burde du overveje hvorfor du vil beholde din kat? For din egen skyld eller for kattens?

Jeg håber virkeligt for kattens skyld at der bliver fundet en løsning -jegkrydser

håber jeg bestemt også . men jeg tror desværre ikke hun vil af med ham . jeg hentyede lidt til det i dag . ved at sige, tror du ikke det ville være bedre han var et sted hvor der er mere overskud til ham . det svarede hun ikke på.

Hvor irriterende! Måske er der så ikke så meget mere at gøre: det er jo hendes kat. På den anden side, synes jeg at man skal tage konfrontationer “lige på og hårdt” - så kommer de hurtigere ud af verdenen, og man føler at man har gjort hvad man kunne. Måske var hentydningen for svag? Men jeg kan godt forstå at det er svært når det er familie… -blåblå

Synes det er skønt du tager dig af missen, rigtig, rigtig godt -thumbs
Ja der er desværre flere, der ikke sætter sig ind i, hvad det vil sige at få en mis, som man er nødt til at hjælpe med pelsen,øv