De sidste 5-6 uger er her kommet 3 små killinger. De er vilde men trods dèt kravler de ind i mine dyrs indhegning OG løbegårde. Jeg har virkelig prøvet at gøre dem tamme og den ene er nu så tam, jeg kan sidde en halv meter fra den og blinke med øjnene og smaske (godt kattesprog). Den har de sidste 2 måske 3 uger kravlet gennem kattelemmene ind i udestuen og sidder under sofaen sammen med mine dyr. Især Simba 3 syntes den er sødde. Ingen af mine dyr har udvist nogen som helst negativ adfærd over for nogen af de tre vilde misser.
Jeg er en smule træt af det for jeg ville være ked af at få lopper og det der er værre i min flok, men tilsyneladende er der intet.
De tre mislinger skønner jeg til at være fra midt i Juni…måske en anelse yngre. Det er 2 blåtabby (og de er virkelig blålige) med hvide poter. Det tog nogen tid før jeg blev klar over der var to for de ligner hinanden. Også fordi jeg som oftest kun ser dem flygtigt. Den sidste er kridhvid og oddeyed…og den fik jeg med list fanget her indenjeg kørte påarbejde, så nu er den hos dyrlægen hvor den i løbet af dagen vil blive testet for FIV & FeLV, neutraliseret, øremærket, ormekur, loppeditto, vacc og så bliver den hentet igen på lørdag. Med mindre den er så bange den ike hverken spiser eller drikke for så henter jeg den imorgen…det var aftalen da jeg gik fra klinikken idag.
Hvilket køn der er, ved jeg ikke, men håber på det er en dreng, fordi så er indgrebet mindre, og problematikken med medicingivningen er ikke-eksisterende OG min hittekattekonto slipper billigere så der er flere penge til de der kommer i fremtiden bl.a. de to søskende hvorafden ene er af hankøn (det så jeg en dag den kravlede over indhegningen, nemlig)
Denne Simba eller Savannah skal jo have en hjem med tiden, så kender nogen nogen der gerne vil have en delvis tam misling og som samtidig er villig til at gøre et fortsat arbejde med at gøre den tam eller rettere sagt tammere så er her den smukkeste hvide misling man kan tænke sig.
Hvor de kommer fra…aner det ikke.Ingen i området kender til dem. Men jeg har en fornemmelse deres mor har lagt dem og opfostret dem ovre i min nabo’s lade. Midt i somers kom her nemlig en helt hvid hunmissepige og spiste med Simba 16 (ham den fuldfede der blev neutraliseret etc. i juni) og da hun ko sammen med ham kunne jeg se hun havde babser der hang nedenud hendes pels…det passer også tidsmæssigt for det var fra midt i juli til engang i slutningen af august hvor de tre så dukkede op…pludselig ud af nothing.
Nu for den er fin og rask (hvad den så ud til) OG at det er en Simba 19 fremfor en Savannah 8
Stakkels lille misling…som er så bange, men på lang sigt er det det bedste og efter min meningdet bedste der kan gøres.
Jeg skal nok huske at tage billeder når det er ladesig gøreligt :høhø:
Det var en Simba 19 HURRA…det gør mange ting nemmere
Han er nu lavet færdig (neu. vacc og alt det andet)
Han var fin og flot, ingen øremider, end ingen lopper…det er faktisk en anelse utroligt når man tænker på det frie liv, men omvendt så maner det måske mange ting i jorden når man ofte tror vilde misser er fydlte med hvad-ved-jeg
Nu kommer han retur til os imorgen allerede for det var blevet lørdag hvis det havde været en Savannah.
Så er Simba landet igen herhjemme…stille og roligt gik han ind i kassen ovre hos dyrlægerne…han er godt nok rolig
Han sidder nu ude i udestuen og har tømt et tallerken med guf…han havde nemlig ikke hverken spist eller drukket derovre.
Jeg kunne have valgt at lukke ham ud i det fri igen, men skal han have en omplaceringschance så er det bedre at han er herinde og bliver mere og mere tryg. Jeg fik lov at ae og nusse ham i hovedet inden han kom ud af transportkassen og han sad lige så stille.
Jeg lægger billeder ind iaften, men nu skal der ordnes gulve.
Jøsses dette vejr giver arbejde…misserne panerer dem selv i blade og grene og våde vader de und for aå at tørre og så drysser det hele af.
Han har i vaccinationspapirene fået fødselsdag d. 14. juni men efter at have set hvad han vejede igår da han blev neutraliseret så tror jeg jeg er kommet til at gøre ham for gammel…skidt pyt…han er jo ligeglad.
Han vejede 1300 gram…men jeg ved jo også godt han KAN være ældre netop fordi hans første uger jo nok ikke har været ensbetydende med et super-menukort.
Nu skal han lige gøres tam og så bliver han sat på vildkat og andre steder og så skal der nok findes et godt hjem til ham…en gård hvor han kan få sin frihed OG selv bestemme hvad han vil…blot skal det inkludèrer en fyldt madskål af de bedste
NU er han også sort…sort i ørene for nu han er mærket.
Hans blå øje er HELT lyseblå og det andet er skriggult…sikke en kombination og han har ikke et hvidt hår…ikke hvad jeg har set.
“vi” ser lidt sure ud, men det er “vi” ikke…blot lidt bange eller forhåbenlig KUN trygget…det arbejdes der på. Nårf jeg lægger mig på mavsen ind under sofabordet ude i udestuen og rækker hånden ind til ham flytter han sig ikke men snuser til mig…det er en glimragende begyndelse. For en uge siden fræsede han ud af kattelemmen blot jeg kom derud.
Det er forøvrigt utroligt som øresværten er synlig på en hvid kat
Han er absolut hørende…da han var mere vild end han er nu (imorges var han oppe i stuen og jeg fik igen lov at aae ham på kinden) spundsede han væk bare jeg kom gående og for 1 uge siden løb han ud gennem lemmen ude i udestuen bare jeg kom derud i mine bløde futsko.
Et kommende hjem der passer lige til ham er forøvrigt på trapperne.
En lun stald, med et menukort der ligner det vi fodre med og så mange mus at den Simba der bor der nu ikke kan holde bestanden nede…derfor endnu en Simba.
OG ikke mindst…langt til en lille vej og heldigvis end endnu længere til en lidt større…store veje findes først efter 15 km