Ny hundeven

Holly (Lhasa Apso på tre år) vil gerne lege “fange” og stæse rundt, men den leg kan jeg ikke deltage i, desværre.
Hun prøver af og til at puffe lidt til kattene for at få dem med på ideen, men de glor kun dovent på hende og gider ikke.

Jeg lader hende aldrig gå uden line og de hunde, vi møder, hilser hun (som regel) på med begejstring, men også de er i line.

Det er ikke muligt for mig at tage til træning og hundetræf med hende pga. afstandene.

Jeg har to gange haft god erfaring med at have to hunde, men første gang var en ung hunhund og en kastreret han - anden gang mor og datter.

Hvis hun skal have en hundeven, vil det så være muligt at sætte to hunhunde sammen og skal de være jævnaldrende?
Jeg vil helst have en nogenlunde voksen hunhund på samme størrelse.
Selv har jeg nok i Holly, men tror bare ikke, hun har helt nok i mig.

Jeg har kendskab til en hunhund på 9 mdr., også Lhasa Apso, der søger nyt hjem.

Hvad råder I til og hvad er jeres erfaring med at sammenføre to hunhunde?

Der skulle absolut ingen problemer være med at anskaffe endnu en tæve. Og sammenføringen er jo intet at tale om i forhold til vores katte.
Lad de to hunde mødes på neutralt territorie og gå så hjem til dig sammen… Sammenførsel overstået :slight_smile:
Der er en eneste ting du skal passe på… Tæverne må ALDRIG komme op al slås for alvor! Tæver kæmper gerne til døden…

Enig med Ann - og aldersmæssigt lyder 3 år og 9 mdr helt ok…

Lad dem mødes et neutralt sted, gå en tur sammen uden at hilse i snoren og slip dem på et tidspunkt og gå videre - hold jer i bevægelse og se hvad der sker. Hvis de sender nogle aggressive signaler når I går så skal I ikke slippe dem naturligvis. Men denne måde er den mest skånsomme

[QUOTE=Ann K;739765]Der skulle absolut ingen problemer være med at anskaffe endnu en tæve. Og sammenføringen er jo intet at tale om i forhold til vores katte.
Lad de to hunde mødes på neutralt territorie og gå så hjem til dig sammen… Sammenførsel overstået :slight_smile:
Der er en eneste ting du skal passe på… Tæverne må ALDRIG komme op al slås for alvor! Tæver kæmper gerne til døden…[/QUOTE]

Helt enig. Vi har 4 tæver fra 2-14 år og de er sammeført en af gangen og kun Bellina var hvalp de andre har været voksne når de flyttede ind til Klarissa. De har så altid mødtes derhjemme, men nu kunne Klarissa så heller ikke finde på noget :wink: Men er man lidt usikker så altid på neutralgrund, også gå hjem derfra.

Mange tak for jeres svar - Jeg går lidt i tænkeboks, for det vil være noget af en satsning, da nr. evt. 2 hund befinder sig i Sønderjylland.