Ny kat gemmer sig

Hej Alle!!

Jeg har her for 14 dage siden fået mig en kat.

Men siden den er kommet hjem, ser jeg desværre ikke meget til den.

Den gemmer sig bag sofaen hele dagen lang.

Men når jeg ikke er hjemme, kan jeg se den har været rundt. Og om natten kan jeg høre den er på eventyr i huset.

Når jeg prøver age den bag ved sofaen går det. Så spinner den og tager imod man rører den.

Men prøver jeg at tage ham op, så går der 2 min så flygter den og finder et nyt gemmested.

Hvad kan jeg gøre, for at få den frem? Så jeg kan nyde dens selvskab.

Der er ikke meget sjovt i en kat bag en sofa :frowning:

Den er 5 måneder gammel og steriliseret.

Den besøger bakke og drikker og spise.

På forhånd tak.

Hej med dig - og velkommen til.

Det bedste, jeg kan råde dig til, er tålmodighed. Og at du prøver at lade katten komme til dig i stedet for at opsøge den. Når den gemmer sig, er det, fordi den føler sig utryg, og så er det bedst, at den har et sted, der er helle - hvor den får lov at være i fred, så den kan føle sig tryg lige der. Hvis du opsøger den der og tager den op, kan det godt være, du bare bekræfter den i, at det er bedst, at den bliver, hvor den er.

Det kan godt tage lidt tid, før den vænner sig til nye omgivelser, men i det mindste tør den godt komme ud, når du ikke er der, og undersøge ting og bruge bakken og den slags.

Prøv evt. at sætte dig på gulvet med lidt legetøj, en drillepind, du kan vifte med, eller noget, du kan trække hen over gulvet. Eller måske bedst af alt - nogle godbidder. Det er ikke sikkert, den lader sig lokke, men så prøver du bare igen i morgen :wink:

Du kan også prøve at købe en Feliway til at sætte i stikkontakten. Feliway er kunstige katteferomoner, der KAN være en hjælp til at få katten til at føle sig mere tryg. Det er dog ikke alle katte, der er modtagelige.

1 Synes om

Kommer katten fra internat eller opdrætter eller?

Katten skal nok komme frem når den har fået tillid til dig. Lad være med at tage den op, det lyder til at være så tæt på mennesker er en voldsom grænse overskridelse for den.

Jeg ville i stedet væbne mig med uendelig tålmodighed og så langsomt lokke den frem med sjovt legetøj og godbidder.

Måske kommer den kun frem i 10 sekunder første gang, 15 sekunder næste gang osv.

Det kommer sikkert til at tage mange uger/måneder at få den lille til at være tryg ved dig.

Pøjpøj med det og enig en kat der gemmer sig er der ikke meget sjov ved.

2 Synes om

haha @galath vi sad og skrev næsten det samme på samme tid :blush:

2 Synes om

Heldigt, at vi er enige - og ikke giver totalt modstridende råd :smiley:

2 Synes om

Hej i to,

Tak for jeres indput.
Der er tale om en kat fra et kattehjem/internat.

Har købt en Feliway som har været tændt i 5 dage pt.

Fik af vide fra stedet, at jeg skulle tage ham op så han kunne se jeg ikke var farlig. Jeg vil straks holde op med, at prøve tage ham op så.
Jeg vil prøve mig frem med godbidder og legetøj i stedet for. Og en rigtig god postion tålmodighed.

Skal jeg os helt stop med, at henvende mig til den. Dvs. age den bag sofaen?? Også bare gå over til lokke og lege metode??

Både og…

Du skal lige lade ham opdage at med dig sker der fantastiske ting. Han skal lige lærer at du ikke er farlig, men at han sammen med dig kan få lov til mange flere sjove ting…

Det er ikke dumt at snakke med ham, men det kan virke overvældende for en kat.

Prøv om du kan finde ting han elsker, godbidder, legetøj eller andet som han vil gøre alt for og tænk ham lidt som en hund der skal lære noget nyt.

Men giv det tid, snak evt også med internatet og spørg om der ved dem var noget han elskede.

2 Synes om

Lad os høre, hvordan det går - om det bliver bedre. I øvrigt vil internatet sikkert gerne være behjælpelig med råd om, hvad du kan gøre, hvis du har brug for det. De kender jo også katten.

Det skal jeg gøre. Vil tage et snak med dem, når jeg besøger dem i næste uge til vaccination nr. 2.

1 Synes om

Man kan imo lokke/ løfte en kat lidt frem, der gemmer sig- der skal bare ikke være tvang indover, så hvis den stikker af igen, så bare lad den.
Men evt. se om han kan lokkes lidt med vådfoder/ drillepind eller lignende.
Men ting kan sagtens tage lang tid, så vær tålmodig, så skal det nok komme.