Ny kat og udenfor - har måske dummet mig

Hej alle,

jeg er ny her på forum men erfaren katteejer. Dog 4 år siden sidst så nu melder sig et godt spørgsmål :?

Vi købte hende på dyrenes beskyttelse for 11 dage siden. Hun er super skøn og allerede fra første øjeblik i huset har hun været social og gået om mine fødder, leget med pigerne (har to stk på 9 og 6 år), været kælen og på ingen måde bange. Hun bliver utryg når der er for meget gang i dørene hvilket der jo er i denne sommertid. Men nok fordi hun ikke kan lide vi forsvinder.

Hun ligger hele tiden max 3-4 meter fra mig og sover det meste af dagen. Og når jeg rejser mig så går hun med.
Som sagt virker hun som hun har boet her altid.

Hun bliver meget stresset over at vi går udenfor og hopper op i vinduet og holder øje med os. Hun piver og hyler hvis hun kan se mig og vil bare gerne ud.

Jeg har fået rådet med at tage hende med ud … Så her til aften tog jeg hende i armene og gik udenfor i 5 min. Nu vil hun så gerne ud og står ved døren og miaver af mig når jeg går forbi.
For lidt siden fik hun mad og sover nu på gulvet som hun plejer.

Mit spørgsmål er nu… Er det for tidligt at lukke hende ud? Er chancen størst for hun løber væk når hun ikke har boet her længere??
Tænker jeg har dummet mig med at have hende en tur ude i gårdhaven og kigge.

Hvad anbefaler i? DB siger mindst 14 dage og helst 1 måned … Men det vil være hårdt for Diva-pigen og os :S

Kh Tine

Hav hende med ude i snor indtil der er gået en måned. :slight_smile:

Eller lav en dejlig løbegård med træstammer hun kan klatre i. Og så behøver du heller ikke bekymre dig for hun bliver væk, kørt ihjel eller noget 3. slemt

Brug skiftet til et nyt hjem til at lære hende at bo inde med sikker udeadgang.

www.katteindhegning.dk kan give inspiration til folks løsninger, hvis det har interesse :slight_smile:

Jeg synes også, en sele er en god idé i begyndelsen lige meget, hvor længe I venter med at lukke hende ud. Så kan hun lære omgivelserne at kende under sikre forhold og jeres kontrol, før hun selv skal finde rundt.

Vi har 2 katte som begge stammer fra DB Roskilde og det er det bedste råd.

Vi har en Inde\ude kat - han trives bare ikke hvis han ikke kan komme ud og udforske. Tro mig vi har forsøgt at holde ham inde og kun lade ham have adgang til vores lille indhegning. Han bliver grumpy og agressiv og mistrives.
Vores anden kat har aldrig været udekat og går ikke frit men vi har en lille "katteudestue på 2x2 x 3 m bygget af voilierenet uden på vores mindste stuevindue. Her tilbringer hun en stor del af dagen under sikre forhold

Begge katte kom ud i sele den første måneds tid og den lille kommer stadig ud engang i mellem i sele og nyder det. Vi ville være sikker på at selv vores indekat kendte området godt i tilfælde af at hun skulle se sit snit til at “gå på tur”. Der er mange katte i området og hun bliver meget let skræmt over nye ting så vi ville være sikker på at hun ved hvor hun bor. Derfor har vi bevidst også gået ind og ud af både have, hoveddør og bagdør og vi har et lille “katteskjul” ved begge døre. Det at de begge er vant til selen er også en fordel når de skal til dr. dyr. Hvis det bare er almindeligt “eftersyn” og de ikke er syge, så får den store lov til at være i sin sele som kan monteres i det normale sikkerhedssele spænde. Det er han langt mere glad ved end at skulle i “boksen” og sidder stille og roligt under kørslen. og går selv frejdig ind til dyrelægen i selen. Det mindsker ganske meget det som ellers kunne være en stresset oplevelse