Ny kat

Hej derude.
Vi står i den situation, at vi for nylig mistede den ene af vores to katte.
Begge katte kom fra samme kuld, hanner begge to, og et år gamle.
Nu overvejer vi at få en ny kat, ikke som erstatning for ham der gik tabt, for han kan aldrig erstattes (!), men fordi der ligesom mangler et element i vores liv, og fordi vi frygter, at ham vi har tilbage, vil blive ensom, nu hvor han ikke længere har sin bror.
Men er det en god ide? Risikerer vi at han vender sig mod den nye killing, og ser den som en trussel?
Kunne en killing af hunkøn minimere risikoen for problemer, eller gør det ingen forskel?
Håber I kan gøre os klogere.

1 Synes om

Velkommen til :slight_smile:

Hvis jeres nuværende kat kun er 1 år gammel, bliver det næppe noget problem at sætte ham sammen med en killing. Han er uden tvivl stadig killing i hjertet og klar til leg og ballade med sådan en ny lille fredsforstyrrer.

Måske bliver han fornærmet de første par dage, men det går sikkert hurtigt over. Hvis det sker.

Jeg ville vælge en hankat. Så er det mest sandsynligt, at de har samme opfattelse af, hvordan det er sjovt at tumle. Også når de først bliver voksne og mere satte.

Sørg for, at de begge er neutraliserede. Så kommer der ikke så mange hormoner på tværs, som kan gøre deres adfærd mere uforudsigelig. Jeg ved ikke, hvor meget det betyder i forhold til 2 hankatte, men så er der så mange andre fordele ved det :slight_smile:

8 Synes om

HanKastrater er normalvis nogle kælepotter hvorimod fertile hanner ikke er legetøj.

Så ja enig i at få en hankilling og enig i at alt nok skal gå godt blot de begge er neutraliserede

1 Synes om

Det er godt at høre. Carlo er neutraluseret, og det bliver lille Eddie også, når han får alderen og vægten til det :+1:

1 Synes om

I har valgt en? Må vi se ham? :slight_smile:

Ham her :heart::heart:

9 Synes om

Han ser ud til at være en skøn, lille kat :heart:

Men vær altid på vagt over for folk, der vil sælge dig noget, der er en blanding med en race. Som regel handler det om at få mulighed for at forlange flere penge for katten uden at katten i øvrigt nogen sinde har været i nærheden af den race, de opgiver. Jeg tror helt ærligt ikke, der er voldsomt meget Maine Coon i ham der.

Det ændrer dog ikke på, at han ser dejlig ud og kan blive en rigtig god kat for jer :slight_smile:

3 Synes om

Enig dette er ikke en maine coon og hvis du betaler mere end ganske lidt for ham, i og med du selv skal sundhedstjekke og kastrere, så bliver du snydt.

Det er en sød korthåret stribemis, køb ham fordi han er sød, men køb ham ikke fordi du tror han bliver en semilanghåret stor maine coon, det gør han aldrig.

Rolig nu, alle I “race-facister”… :sunglasses:
Killingen står så vidt jeg kan se kategoriseret som huskat i annoncen, og der er vel ikke noget galt i supplerende at oplyse, at en del af ophavet er MC - naturligvis under forudsætning af at pågældende forældredyr er registreret som sådan… ? :wink:

@Naimina - hvor ser han skøn ud! :heart_eyes:
Nope, han bli’r aldrig MC, men kan stadig blive stor og semilanghåret - og i hvert fald en helt fantastisk HUSKAT, hvilket i min optik laaaaangt opvejer det første… :laughing:

PS. Når jeg bliver spurgt hvad min vallak er for en fætter, svarer jeg også “en blanding af DV og Pinto” - ikke fordi det gør ham “finere”, men fordi det er lidt mere beskrivende end “blanding”… :wink:

4 Synes om

Stor - ja … semilanghåret - nej, så ville han være det allerede :wink:
Men hold nu op hvor ser han skøn ud :heart_eyes: @Naimina

2 Synes om

OK - så mange detaljer kan jeg ikke se her på min lille telefon… :nerd_face:

1 Synes om

Jeg har tilladt mig at skære billedet ud :ups:

6 Synes om

ikke korrekt @DorteH han er korthåret og det bliver han ved med at være. Dette har intet med at gøre med at være race-facist, men alt at gøre at så mange køber katten-i-sækken (pun intended) når de køber på dba og lignende steder.

Om han bliver stor er der ingen der kan forudsige ret meget om. Små katte kan give kæmpeafkom og viceversa.

Men ja sød ser han ud! :slight_smile:

Tjek - jeg har allerede erkendt mit manglende syn, og jeg skrev altså kan blive, ikke bliver:wink:

Det jeg bare anfægtede var grundlæggende, at der (igen!) fokuseres primært på, at der nævnes en “race” i annoncen - jeg ser ingen steder at TS forventer at købe noget andet end en huskat, eller for den sags skyld en pris, der kan/skal anfægtes, og uden de detaljer synes jeg ikke man som udgangspunkt behøver at gå ud fra, at sælger ikke har rent mel i posen, eller at køber for den sags skyld ikke er klar over hvad hun går ind til.

Det var såmænd det hele…

EDIT: Der ligger faktisk nok lidt mere bag det, der trigger mig her - men det tager jeg op som separat emne, når jeg har lidt bedre tid (læs: Ikke er på arbejde… :sunglasses:)

4 Synes om

Jeg er helt enig, men i dette tilfælde koster den bette gut en flad 50’er og er passet med orme- og loppekur :slight_smile:

Hvor ser han sød ud :smiley:

7 Synes om

Vi er såmænd heller ikke blevet lokket af at han efter sigende skulle være 1/4 Maine Coon. Vi vil bare gerne have ham, fordi han ser så kær ud :heart:
Vi har haft en Maine Coon, og han var udstyret med enormt tyk underuld, så at holde hans pels var nærmest et fuldtidsjob. Vi har det helt fint med at lille Eddie vokser op og bliver en ganske almindelig huskat, ligesom ham vi har i forvejen :blush:

16 Synes om

Det var bestemt ikke min mening at starte en lang diskussion om det, og jeg er ikke hverken helt eller halvt eller i anførselstegn racefascist. Det var bare en anbefaling om at være forsigtig.

Og så er det jo heldigvis næppe motivet, så det er godt :slight_smile: Som jeg hele tiden har skrevet, ser han dejlig ud :heart:

1 Synes om

Sådan ser jeg dig bestemt heller ikke, Ingrid :smiley: Man ser mange gange, at folk lader sig forlede til at give en formue for halve racekatte - det er om at kigge sig godt for :slight_smile:

1 Synes om

Første del var nu heller ikke så meget henvendt til dig, Pernille :slight_smile:

Hvor ser han sød ud, og selv om han har store ører tror jeg ikke han er god til at høre efter :wink:

4 Synes om