Mit Navn er Simon, og jeg er herinde, fordi jeg lige har fået min første lille killing for et par uger siden. Da jeg boede hjemme, havde vi ellers hunde, og har aldrig haft en kat før nu, men jeg må indrømme, at katte altså siger mig mest.
Min lille killing er alt for ung. Han er nemlig kun 10 uger gammel, men her får i historien:
Victor og hans søskende boede ude i bebyggelsens affaldskur, UDEN en mor!!!
Jeg vidste det, fordi jeg i en længere periode holdt øje med dem. De sidste aftner, som Victor havde i affaldsskuret, tog jeg mad ud til ham og hans søskende, fordi jeg kunne se at de ellers kun spiste affald.
På aftenen hvor jeg så endelig havde besluttet mig for at fange Victor, regnede jeg med at jeg skulle have en lille kasse med, som jeg kunne fange ham under, men den fik jeg aldrig brug for, for Victor havde fået øjenbetændelse 
Så mens hans små søskende skyndte sig væk, da de opdagede hvad jeg var ude på, så var Victor altså ikke så hurtig, da han ikke så så godt, og jeg kunne derfor snuppe ham i nakkeskindet. Han hvæsede og spruttede men jeg holdt ham tæt ind til kroppen i et fast greb, på vejen over til min opgang. Jeg tænkte hele vejen: “Nu smutter han ud af mit greb! Nej okay men så nu, eller også ligeså snart jeg skal til at fumle med nøglerne!”
Men nej, Victor smuttede ikke. Han brokkede sig, men han blev i mit greb helt til vi var inde på mit badeværelse.
Her fik jeg lyn-hurtigt serveret en halv dåse makrel i tomat til ham, som han guffede hurtigt i sig. Han fik derfor resten med det samme, som han dog ikke spiste op. Dagen efter fik han kattebakke, killingefodder, kradsetræ, og katteskåle… sågar en katteseng fik han. Det eneste jeg skulle betale for, var maden og kattegrus, for resten fik jeg på arbejdet af en sød kunde der var blevet helt rørt af historien, og derfor gladeligt hjalp mig med at starte op.
Victor blev hurtig tryg ved mig, og snart kunne jeg uden større brok, behandle hans øjenbetændelse med kamille-te, mens jeg ventede på at det blev mandag, hvor vi skulle til dyrelægen.
Nu er Victor helt rask, og er en værre bølle, men sådan er killinger jo 
Håber i fik gnavet jer igennem den lidt længere historie. Jeg glæder mig til at snakke med jer alle sammen! 
), og har også lært ham ikke at bide i ledninger. Men jeg aner ikke hvordan jeg lærer ham at lade være med at bide i mine fingre og arme :S
