Ny killing. Bengaler og brite samen?

Som en del af jer ved - hvis ikke alle - så vil vi jo gerne finde en rigtig god legekammerat til Aslan.

Jeg var lige inde og snuse på Johnnys hjemme side og det førte så til at jeg tjekkede inde på killingelisten og så den her skønhed:

http://www.trollspotting.dk/dansk/indexDK.htm

Det er hende der hedder: Xiao Qin Xian.

Mit spørgsmål er kan bengaler og Briter få glæde af hinanden eller er de for forskellige af sind.

Det tyder på at det opdræt der er nævnt inde på Duffys og Trixis hjemmeside har både bengaler og brite - Johnny ved du om det er en god kombination???

Jeg kan godt lyde pyldret, men jeg syntes altså at det er vigtigt at de katte man har passer sammen rent temperamentmæssigt.

Uff hvor er hun lækker. Kan godt forstå du er faldet for racen, der er super lækre. Hvorvidt de passer sammen, må jeg overlade til eksperterne, men følger spændt med [smilie=hate-smile.gif]

Har du fået en pris på hende?

Nej - vi har skrevet og forhørt os om hende i dag, men endnu intet svar.

Håber godt nok at der er nogen herinde der kan rådgive mig.

Heidie fortæller at bengaler er meget aktive.

Det jeg kan finde om racen er følgende:

Bengaler er meget adrætte, og de elsker at springe og klatre, og mange bengaler kan også godt lide at lege med vand - nogle følger endda med under bruseren.

Bengalkatten stammer fra krydsninger mellem den lille asiatiske leopardkat og almindelige tamkatte. Bengalerne har således “vilde” gener, og det kan ses!

At katten ser vild ud, betyder ikke, at den er vild. Målsætningen for opdrættet af bengalkatte har været at få en kat, der ser vild ud, men har en tamkats hengivne temperament - og hvor der stadigvæk er noget at arbejde med i fht. bengalens udseende, er tempermentet hos bengalerne allerede helt i top.

Bengalkatte er tit meget livlige, legesyge og kloge - og en bengal er alletiders familiekat. Ofte rigtig glad for børn.

Johnny linker til et opdræt “little big horn” og de har en brite sammen med bengaler så måske Johnny kan fortælle noget mere.

Umiddelbart har jeg også fået den opfattelse at begalere er meget aktive - lidt ligesom vores NFOere. Vi har jo MIko som er perserblanding og slet ikke er så aktiv, som vores NFOer. Hans sind er jo heller ikke helt, som det skulle være på grund af hans opvækst, så man kan nok ikke helt regne med ham.

Dog er det tydeligt, at han ikke helt kan være med i NFOernes leg. Han er ikke så hurtig og ikke nær så adræt og derfor kan han komme til kort og være lidt udenfor.

Der er mange, som har flere forskellige racer blandet og det fleste steder går det jo godt. Jeg er ikke i tvivl om, at en aktiv bengaler ville passe fint sammen med en NFO.

Mon ikke opdrætteren kan komme med et par gode råd til, hvorvidt det er en god sammensætning.

Umiddelbart ville jeg skyde på, at de bedste racer at sætte sammen med briten, er persere, hellig birmaer og Ragdolls.

Jeg kan simpelthen ikke finde noget om det nogen steder og er ret desperat.

Det jeg kan læse om bengaleren er at den kan gå med alle katte racer og andre slags dyr.

Om briten står der:

De fleste Briter er selskabeligt anlagt, og da de er så godmodige, kommer de som regel fint ud af det med andre katte. Også hunde kan Briter få et meget fint forhold til. Muligvis fordi Briten opfører sig lidt som en hund: den følger altid een i hælene, den går nydeligt i snor, hvis den får det lært som killing og den kommer, når man kalder.

I mange henseender opfører bengalkatten sig mere som en hund end som en kat! Den følger sin ejer overalt og følger med i, hvad familien foretager sig.

Umiddelbar lyder det jo som om det af sind ligner hinanden pånær aktivitetsniveauet og det er er nok det jeg er mest bekymret for. Altså at Aslan syntes den anden er for meget og den andens syntes at Aslan er for lidt således at de ikke får glæde af hinanden, hvis I forstår hvad jeg mener.

http://www.123hjemmeside.dk/British-Shorthair

Charlotte …Du er guld værd! Tusind tak.

hejsa

altså det kendskab jeg har til bengalere er at de er nogle vildbasser, der skal være fart over feltet hele tiden, og samtiddig er en bengaler jo en fortrinsvis ny katterace og desværre findes der nogle af dem der stadig har en del vildkat over sig.
briten kender jeg ikke meget til
jeg tror nu sagtens de 2 katteracer vil ku gå i spænd sammen , er jo osse selv helt vild med bengal katten, har så talt en del med hende her inde på kg http://www.kattegalleri.dk/html/gal_vis … serID=2805

hun er alletiders og fantasisk sød og hjælpsom og ved meget om bengaler, skal gerne formidle en kontakt imellem jer 2, ved jo du ikke selv vil bruge kg længere, hvilket jeg syntes er trist, men forståeligt

Iiiihhh takker - “Google er din ven” [smilie=hate-cool.gif]

ooorh hvor er den killing skøn Mai !

Kender en, som har exotic og bengal sammen - exotic minder jo en del om brite - og det går forrrygende -weee

Hej Mai…

Hvad så… jeg længes efter at hører nyt…

hjalp det dig lidt det jeg sendte til dig…??

Bengalen er ikke forskellig fra så mange andre racer i opførsel . Det HELE kommer an på socialiseringen , og desværre er der alt for mange bengalopdrættere som tilsidesætter den side af deres opdræt.

Jeg har alt for tit på udstillinger set og hørt bengaler tænde af og de har derfor desværre fået ry for at være arrige .

De utilfredse bengal jeg har kendskab til lever ofte i lukkede rum eller tilbygninger , og så kan jeg S** godt forstå at de ikke er i stand til at slappe af når de er på udstilling .

Bengalen er stadig en forholdsvis ny race og der er derfor stadig folk som kun opdrætter dem med fortjeneste for øje .

Jeg er både enig og uenig med dig i denne udtalelse.
Jeg har kendt en supersød Bengal, som havde instinkterne udenpå pelsen… forstået på den måde at hendes stresstærskel var meget lav… Hun kunne være flere dage om at “falde ned” efter en stressende oplevelse (fx et dyrlægebesøg) - det har jeg aldrig oplevet med nogle af mine egne katte. Hun var bestemt ikke en kat til en nybegynder - heldigvis boede hun hos en dame med stor katteerfaring og med interesse for katteadfærd, for det var denne Bengal et studie i;-) (Denne kat blev desværre aflivet alt for tidligt pga kræft.)
Samme ejer har nu to andre Bengalere, som er noget mere sociale og har en højere stresstærskel, så det kan have været et generationsspørgsmål…
mvh Camilla

Jeg er både enig og uenig med dig i denne udtalelse.
Jeg har kendt en supersød Bengal, som havde instinkterne udenpå pelsen… forstået på den måde at hendes stresstærskel var meget lav… Hun kunne være flere dage om at “falde ned” efter en stressende oplevelse (fx et dyrlægebesøg) - det har jeg aldrig oplevet med nogle af mine egne katte. [/quote]

Jeg blir jo lige nød til at blande mig lidt her… for jeg kendte en NFO som er lige som du beskriver herover… så jeg tror måske det kan forkomme også hos andre Racer… -pote

Men jeg kan jo se på mine egne når vi er på udstilling at de kan blive “rundforvirret” da det er en race der gerne vil have tjek på det HELE… og det er svært med alle de mennesker, katte og mange 17353830 nye lugte.

Jeg blir så ked af det når folk hiver det ekselmpel frem… -græd

For helt ærligt… Jeg har personligt aldrig set en Bengal bide eller kradse nogen på en udstilling… -engel
tilgengæld har jeg ikke været på en udstilling hvor jeg ikke har hørt om nogen der er blevet bidt eller lign.

Har endda engang set en MCO side i sin EJERS arm med bisserne og nægte at slippe… så den kan man ikke tørre af på Begalerne… Ikke mere ihvertfald!

At der så er nogle af Bengalerne der har en anden lyd… og kan lyde vrede selvom de ikke er det… er en anden sag… -høhø

Jo, alle racer har mere eller mindre"high strung" individder - men hos hende her var det helt tydeligt rovdyrsinstinkterne… Hun havde antennerne flere meter ude fra kroppen hele tiden - meget spændende kat at lære om katteadfærd fra:-) Ejeren har stor erfaring med andre racer også, så hun vidste, hvordan katten skulle tackles for ikke at blive for stresset. Jeg var med den ene gang hos dyrlægen som chauffør - katten ville ikke mere efter at være blevet vaccineret… den skulle også have taget blodprøve… den fandt ganske simpelt ukattelige kræfter frem, skreg som om den blev stukket med glødende pinde, og strintede så det lugtede af fertil hanløve i hele klinikken - vi opgav at tage blodprøven den dag. Alle på klinikken - personale som ventende klienter - drog et lettelsens suk, da vi kom ud fra konsultationsværelset, og spurgte hvad det dog var for et dyr, vi havde med?? Hverken før eller siden blev denne kat så vred, men det var sandelig en vildkat, vi havde med at gøre til den konsultation - både ejeren og jeg blev noget forskrækkede over hendes uanede kræfter.

Jeg beundrer alle de velsocialiserede og smukke Bengalere, jeg møder, med lav stresstærskel - det er absolut en cadeaux til Bengal opdrætterne, at de har tøjlet det vilde i racen… men der dukker altså ind i mellem nogle mere “spændende” individder op, som bestemt ikke skal i de forkerte hænder… for så får racen et dårligt ry, som den ikke fortjener.

mvh Camilla

Nej lige netop… Læste om en på det andet KG… der havde købt en Bengal der havde gået i bur og måtte slås med andre katte om maden… Jeg tænke det er den “slags” dyr der er med til at give det dårlige ry de desværre stadig har i dag. -græd
Og det er jo det man skal sikre sig… men alle racer… at det er et ordenligt sted man køber sin kat og at den har haft en god “opvækst”.

hmmm, altså, den slags tror jeg nu alle katteracer ka finde på.
sidst vi var på katteudstilling i karup oplevede vi en bengaler der ikke var tilfreds med situationen og den blev måske nok en smule mobset, men det gjorde det ikke bedre at folk vrimlede til for at se optrinet, det gør ihvertfald ikke en måske nervøs og bange kat mindre bange og nervøs, som jeg oplevede det var der ingen grund til panik, og ejeren af bengaleren havde nu osse det hele under kontrol
jeg har set adskillige katteracer opfører sig lign på udstillinger.
dog skal der ingen tvivl være om at en bengaler er noget af det tætteste en tamkat kommer på en rigtig vildkat.
jeg syntes stadig en bengaler er noget af det dejligste og den er en smuk katterace

Det lyder da helt grotesk -græd
Men jeg synes. det er svært at komme udenom. at Bengalen som race er anderledes end mange af de mere etablerede racer - det er jo det, der gør dem spændende;-)
mvh Camilla