Tja… det med balancen, kan sagtens være en legende kat, og umuligheden vad at tage gode billeder af den slags
Min anke er snarere, at jeg virkelig ikke mener at hverken morkatten eller killingen er særligt specielle… Morkatten ligner det hun er - og killingen en dårlig typet Manx
En drøm om at væremed til at grundlægge en ny race - alle - nej ikke alle men størstedelen - af racerne er startet på den måde - med en drøm. Det er ikke mit indtryk at de der startede har fået deres navne udødeliggjort - jeg kan ikke nævne andet end en eller to - nemlig bengalopstarteren og hende med ocikattene.
jeg siger ikke at det er en god idé - jeg siger bare, at en drøm måske er forklaringen:-)
Jo, men der er jo ingen grund til at “drømme om” at lave en race, som allerede findes. Kodeordet her er “ny”. Hvis jeg fx drømte om en stor, busket kat med barsk udtryk og mildt sind, med store poter og firkantet snudeparti, var det så klogest at:
a) Købe en perser og en huskat og begynde at parre dem sammen i håb om at nå mit mål?
eller:
b) Købe en Maine coon?
Jeg tænker, at “opdrætteren” ikke er klar over, at hendes “drømmerace” allerede findes. Det er i min bog temmelig sjusket ikke at undersøge tingene, før man går i gang med et avlsprogram. Og jeg fatter ikke, at historien kan have nyhedsværdi nok, til at man bringer den i avisen - der er jo ikke nogen nyhed, når der ingen ny race er?
Det tror jeg faktisk ikke… meget ofte kan man læse, at der snarere har været tale om tilfældigheder, som så har optaget folk. Disse harom regel været enten opdrættere og i nogle tilfælde genetikere, som har kunne se en mulighed for at arbejde videre med noget nyt og spændende… men drømt har de sjældent. Der opstår utallige nye racer hvert år - hvis altså man skal tage til troende, hvad man kan læse sig til på nogle kattesider…
Det passer ikke helt…
Burmillaen nævnes altid sammen med navnet Birgit Niehammer og Sokoken i forbindelse med en anden dansk opdrætter (som jeg ikke lige kan huske navnet på ) Siam og Burmeser omtales også i forbindelse med en engelsk genetikers arbejde…
Til gengæld har jeg ikke hørt om en, der stod som ansvarlig for udviklingen af Bengal, men i stedet om et samarbejde mellem flere - og en oprindelse som forsøgsdyr, for at kunne finde en evt ku med leukæmi…
Ocikattene er også en blandingskat men igen i et opdrættersamarbejde…
Så jo, man kan sagtens blive “anerkendt” som en races ophavsmand"… Helt uden at av drømt om det først
Se ovenfor…
[quote=lenschow;124521]Hvem er Sif?
[/quote]
Sif var vores dejlige blandingshund… ½ labrador, 1/4 collie, 1/4 irsk setter.
Racenavn " Sydafrikansk Slædehund- korthårsvarianten" rasende god brugshund, med et fabelagtig godt og stabilt temperament… afgjort lige det hundeverdenen mangler!!!
[QUOTE=Ann K;125930]Underligt… det kunne jeg ikke finde ved gennemlæsning af standarden… der tales om at alle farver er tilladt.
Nå, my bad - måske ;)[/QUOTE]
Du har ret - der står intet om det i FIFe standarden. Det gør der til gengæld i CFA standarden:
COLOR and MARKINGS: Manx colors and tabby patterns are recognized as described under colors. Color/patterns showing evidence of hybridization (chocolate/lavender/ ticked tabby/pointed or these combinations with white) are not allowed. Cats with no more white than a locket and/or button(s) do not qualify for the bi-color or OMC Class. Such cats shall be judged in the color class of their basic color with no penalty for such locket or button(s).
FIFes standard for Manx. “all colour varieties and patterns are permitted including all colour varieties with white; any amount of white permissible” TICAs standard for Manx: “CATEGORY: All. DIVISION: All. COLORS: All.” WCFs standard for Manx: “All colours with and without white are allowed, as well as any amount of white.”
Om cs-genet så rent faktisk eksisterer i Manx-genpuljen, er en anden snak. Men farvevarianten er under alle omstændigheder godkendt i ovenstående tre forbund.