Nye tider på vej, kæledyr bliver anset som en del af familien, ikke blot en købsgenstand. Jeg tænker selv, det er både godt og skidt. For dyrene forhåbentlig kun godt, men jeg kan ikke lade være med at tænke, tænk hvis en af mine ekskærester havde fået min kat da vi gik fra hinanden. Den tanke kan jeg da slet ikke holde ud! Heldigvis har mine katte været mere knyttet til mig end til nogen af mine kærester, og vi har ikke boet sammen. Men jeg har haft kæreste der havde bedre helbred end mig, bedre arbejde/indtjening, og bedre bolig, så måske min kat kunne være endt hos dem. Jeg tror heldigvis ikke nogen af mine ekskæreste ville have ønsket at få min kat, men næsten alle mine ekskæreste er endt op med at være ret glad for katten.
At dyrs behov og liv bliver taget mere alvorligt, synes jeg jo er en god ting. Men havde vi sådan en lov i Danmark, kunne det godt medvirke til at jeg ikke ville flytte sammen med en kæreste. Ikke den store fare her, jeg har aldrig boet sammen med nogen, men realiteten kunne det ske. Hvad tænker I om sådan en lov?
Uden at ha’ sat mig mere end perifert ind i lovteksten, tænker jeg at der ligger en - vigtig - signalværdi i loven, ikke mindst i et land som Spanien, hvor tyrefægtning stadig er accepteret.
Men i praksis - tjaaaa, har tidligere hørt om hunde der er endt i samkvems-cirkus og dele-hunde aftaler i DK, og der hopper kæden af for mig…
Ja jeg læste artiklen (googleoversat), og der stod bl.a. dette:
“I oktober gav en dommer i Madrid fælles forældremyndighed over en hund til et ugift par, der søgte en domstolsafgørelse om, hvem kæledyret skulle bo hos, efter at de var gået fra hinanden. Hunden tilbringer en måned med hver af dem, og begge er juridisk ansvarlige.”
Jeg har set det i amerikanske film og serier, men mindes ikke at være stødt på det i det virkelig liv før. Jo vent, har vist hørt om et dansk par, der også “delte” hunden på den måned. Og der tænker jeg, er det i dyrets bedste interesse? Børn i en vis alder, kan man jo forklare hvorfor de skal skiftes til at bo hos deres forældre. Men dyr, de vil jo bare opleve hele tiden at blive flyttet frem og tilbage. Det har jeg svært ved at forestille mig en kat vil trives med, men jeg ved det selvfølgelig ikke, da det ikke er en erfaring jeg har, eller kender nogen der har.
Det giver mening i den forstand, som de er inde på i artiklen, at dyret bliver tilkendt den med de bedste muligheder for at varetage dyrets behov. Og at hvis den ene forælder får tilkendt retten til børn i forholdet, vil de ofte også få retten til dyr i forholdet, da børn og dyr ofte er knyttet til hinanden. Og begrundelsen for at de er den med bedste bolig og økonomi, er for at undgå dyr der ender på gaden, som åbenbart er et stort problem i Spanien. Og det giver jo mening, men deledyr… Det er jeg ikke sikker på at det bedste for dyrene.
Tænker det i det sore hele er godt nok, men selvfølgelig vil der også ske fejlvurderinger der.
Mine første racekatte var fra en skilmissesag. Manden ville absolut have kattene, da de var penge værd. De levede 2-3 år i en stald, hvor de kun så mennesker når de skulle have nyt foder og hunkatten have en p-pille. Det var Maine Coon, stærkt undervægtige og en stor knud i pelsen. De kunne slet ikke finde sig til rette i et almindelig hjem og endte med at blive aflivet, for de skulle ikke gå som ren udekatte
At det er et problem, er der vel ingen, der er uenige i. Men det kan de åbenbart ikke. Ellers havde det vel ikke været nødvendigt at lave en lov om det? Man bliver nødt til at forholde sig til virkeligheden, som den er, og ikke som den burde være
Jeg glemte at skrive at når min kæreste og vores datter skal på ferie (jeg gider oftest ikke med alligevel pga jeg stresser nemt) så kommer kaninen herhjem
Den hader mig, da jeg gør de sure ting som at klippe klør på ham, men vi af finder os begge med det
Hvis jeg skulle blive syg og indlagt er jeg sikker på at min kæreste enten ville komme dagligt her (sikkert sammen med vores datter, da hun har styr på hvor mad osv er, da onde mor tvinger hende til at hjælpe med pasning når hun er her :p) eller også tage kat og vandrende pinde med hjem til dem (pindene skal bare have en masse efeu og så sprøjtes hver dag, så er dejlig nemme)
Og hvis han blev syg kom kaninen herhjem og vores datter hjem til hendes farfar (jeg må ikke bo med hende, og er ikke god til forandringer = stress = forvirret mor) plus hun sover hos farfar hver onsdag og 1 dag i den weekend hun ikke er her som aflastning, så farfar kender det med skole osv.
men kaninen er rent økonomisk stadig min, men sådan ellers er det vores datters 