Hej Kattegale,
Det er lang tid siden 
Nu får I et meget langt indlæg, men jeg har brug for at komme med hele historien, da vi står overfor nogle svære valg.
Vi står desværre i en uheldig situation ift. kattene… For omkring 2 måneder siden havde vi besøg af en snog ude i kattegården. Vi opdagede det om aftenen, efter at kattene har været derude hele dagen. Vi skyndte os at få kattene indenfor. Jesper går ud i værkstedet, for at finde noget han kan tage slangen med. Da han går ud, kommer Zoe (vores hund) ind fra den store have. Det er der intet mærkeligt i, katte og hund går fint sammen.
Men da Zoe kommer ind i stuen begynder hun at snuse helt febrilsk rundt. Jeg forstår ikke hvad hun laver, der er ingenting at se. Hun har pludseligt retning mod Slaggy og jeg når lige at rejse mig og kalde på Zoe, idet Zoe farer aggressivt imod Slaggy – Zoe knurrer og gøer og napper advarende mod Slaggy. Hun bider ikke, heldigvis, for Slaggy er trængt op i en krog. Det er tydeligt at Zoe bare vil have Slaggy VÆK! Jeg får hurtigt løbet hen og løftet Zoe op, og lukker hende ind i et andet rum. Slaggy er styrtet ind under sofaen og ligger – Vi får hende ud og tjekket hende igennem, hun er ikke kommet fysisk til skade.
Mens dyrene er adskilt får vi fjernet snogen. Den lå og så død ud, men det var den ikke. Vi læser senere, da vi skal finde ud af om det var en snog eller hugorm, at hvis de er i fare, så spiller de døde og udskiller en gift. Vores teori er derfor, at Slaggy har leget med snogen (det ville ærligt talt være typisk hende) og at hun derfor har fået noget af snogens gift på sig. Det er denne lugt Zoe har reageret på og derfor, hun mener, at Slaggy er farlig og skal VÆK fra os.
Da snogen er væk kommer kattene ud i kattegården igen og vi lukker Zoe ind i stuen, hvor det hele er foregået. Hun følger meget tydeligt Slaggys spor ind under sofaen osv.
Det hører med til historien at vi blev forældre en måneds tid forinden og Zoe har taget rigtig godt imod vores lille dreng, men var stresset over den store omvæltning og skulle konstant vide hvor han og vi var.
Problemet er nu at deres forhold er ødelagt og hund og katte har været adskilt lige siden. Zoe er især på dupperne overfor Slaggy, men reagerer også på Mosier. Vi har haft en adfærdsterapeut herhjemme, der har hjulpet os med at reducere Zoes stress og beskyttertrang, og vi har fået træningsøvelser til at hjælpe på hendes forhold til kattene. Siden de har været adskilt er det tydeligt at Zoes stressniveau er blevet meget lavere og vi har fået vores glade hund tilbage. Vi er begyndt på træningsøvelserne med kattene, men det er tydeligt at det vil tage meget meget lang tid. I sidste ende vil de måske kunne være i rum sammen, men vi vil konstant være på vagt og frygte en reaktion og at vi bliver sat tilbage til start.
Nu går jeg jo hjemme på barsel og jeg kan mærke, at det ikke går at blive ved på den her måde. Det er meget frustrerende for mig at gå hjemme og konstant have dårlig samvittighed overfor enten hund eller katte, da jeg hele tiden skal prioritere hvem der skal have selskab og hvem der må lukkes fra.
Vi har derfor besluttet at finde nye hjem til kattene – Og jeg skriver nye hjem i flertal, da vi håber at finde et hjem til dem hver især. For ud over konflikten mellem hund og katte, så er kattene heller ikke bedste venner… De går ok sammen det meste af tiden, men har nogle kampe ind i mellem.
Slaggy ville helt sikkert elske at være enekat og få al opmærksomheden. Det er ikke vigtigt med ude-adgang, da hun meget hurtigt tilpasser sig. Mosier har jeg lidt sværere ved at placere. Han ville have rigtig godt af at have en legekammerat, han kunne krudte af med, men han er samtidig lidt af en bølle – Det er han i hvert fald overfor Slaggy, men måske bunder det i at hun ikke gider lege. Jeg er derfor usikker på om han skal være enekat eller ej.
Det jeg vil spørge Jer om, er om I har nogle forslag til hvordan vi formidler dem bedst muligt? De er jo ældre katte (begge 9 år), men ved godt helbred, skidesøde og supernuttede.
Vi er ikke interesserede i at aflevere dem på et internat, da det er vigtigt for os at vide hvor de kommer hen.
Det er heller ikke en ”Vi-har-fået-barn-og-nu-afliver-vi-kattene-hvis-der-ikke-er-nogle-der-henter-dem” situation. Vi vil bare alle vores dyr det bedste, i denne desværre uforudsete situation.
Det var virkelig dejligt at se og jeg har sådan en god mavefornemmelse. Jeg var helt lettet bagefter.
Det går godt med ham i det nye hjem og hans nye ejer er bare helt vild med ham, så det er dejligt. Men puha…
Også selv om man ved, de har det godt det nye sted.
Han er blevet en puttekat og hun er bare helt vild med ham. Det føles efterhånden helt rigtigt. Mosier fortjener den opmærksomhed og kærlighed