Jeg sad og så Animal Planet her den anden dag, hvor der er et klip fra et dyrehospital, der udfører nyretransplantationer.
Når de får en syg kat ind, finder de en donorkat på et internat. Donorkatten bliver så garanteret et hjem, enten hos nyre-modtagerens ejer, ellers får den plads på hospitalet indtil de finder et nyt hjem til den.
Den kat der var i udsendelsen led af CRF; Kronisk nyresvigt, og havde kun måneder tilbage at leve i. Den var 12 år gammel.
Programmet var “Must Love Cats”, så det kan jo være der er andre der har set det. Hvad er jer andres holdning til den slags? :?
Hm, jeg synes der er grænser for, hvad man kan ‘udsætte’ et dyr for. Jeg ville aldrig lade en 12 år gammel kat gennemgå en transplantation. Eller…for den sags skyld en yngre…det overskrider mine grænser for, hvor meget et dyr skal gennemgå.
Og den ‘stakkels’ kat, der skal donere nyren - jo, den får måske et nyt hjem (eller et langvarigt ophold på et dyrehospital?!) - meeen, er det det værd? At tage en rask kat og udsætte den for smerte, ubehag og eventuelle senere komplikationer…nej, det synes jeg ikke, man kan.
Jeg bryder mig absolut ikke om det…og ville aldrig selv medvirke til sådan noget.
Det kan da godt være, at det viste dyrehospital har den politik, men der vil helt sikkert være andre, der vil være parate til at slagte “værdiløse vildkatte” for at høste deres organer. Tanken er ikke rar.
Nej… det tror jeg ikke. Dels er der jo hele etikken omkring donordyret. Og dels… så gammel en kat er jeg ikke sikker på ville leve så længe selv med en ny nyre, det er den alder hvor andre sygdomme støder til. (jeg er nok farvet af at min kat med nyreinsufficiens blev rettet op med diæt - for kort efter at måtte aflives p.g.a kræft). Og selv en ynge kat… mennesker der bliver transplanterede skal jo have medicin - vist nok livet ud? - der forhindrer immunsystemet i at afstøde det nye organ. Det må vel også gælde for katte? Og det er garanteret ikke bivirknings-frit.
Jeg synes også det er alt for meget at udsætte dyrene for. Jeg har set en del programmer på Animal Planet fra amerikanske dyrehospitaler, hvor jeg tit, synes de går meget længere i deres behandling/forsøg på behandling end godt er. Jeg synes, der er en klar tendens (i de programmer) til at man går for vidt fordi videnskaben og økonomien tillader det. Det er som óm, man har glem, at man har med levende væsner at gøre. Det er som om man opererer og behandler for operationens og behandlingens skyld. De dyrlæger påtager sig et meget stort ansvar, som jeg ikke helt kan se, de lever op til. Jeg har på fornemmelsen (håber og tror) at danske dyrlæger går mere etisk til værks.
Primært pga. mængden af bivirkninger og komplikationer hos mennesker, synes jeg ikke det er et rimeligt valg at tage på vegne af et af mine dyr. Det er noget andet for det menneske, der selv kan tage en afvejet beslutning.
Jeg synes, at noget af det etisk mest komplicerede i det spørgsmål er, at man ikke kan indhente samtykke hos donoren. Hvis jeg vælger at give min ene nyre til et sygt familiemedlem, så ved jeg (nogenlunde) hvad jeg går ind til. Men man kan jo ikke indhente samtykke fra en kat - og hvorfor skal en sund og rask kat gennemgå operation og deraf følgende gener og mulige komplikationer for at redde en anden kat? Så jeg synes ikke umiddelbart om tanken.
Aldrig i livet ville jeg udsætte min kat for det - og selvfølgelig heller ikke donorkatten. Det er vores fornemmeste pligt at sørge for at holde vores dyr raske, og ikke mindst sørge for, at de får en så værdig afsked som muligt uden unødig lidelse - det ville jeg opfatte en sådan operation som. Jeg ville heller ikke udsætte min kat for kemo eller strålebehandling for cancer, jeg har set hvad det gør ved mennesker, som jo forstår at bivirkningerne er midlertidige og forhåbentlig hjælper dem, det forstår dyr ikke, så jeg vil betragte det som unødig lidelse.
Jeg er også af den holdning at det helt klart er at gå over stregen. Men jeg synes det er en meget interessant problemstilling, netop fordi at disse ting, hvad vi vil det eller ej, er på vej ind i Danmark også.
På dyrehospitalet på LIFE, er der jo gang i den store kræftforskning for dyr, og også kemoterapi. Der er flere og flere dyre-ejere der vælger at strække den til det sidste. Mange mener bl.a. at det skyldes det stigende antal dyr der er forsikrede. Det synes jeg så også afspejler noget helt forkert. Man er ikke villig til at ofre pengene hvis det er ud af egen pengepung, men det er ok at udsætte dyret for en voldsom omgang, hvis pengene kommer via forsikringen?
I hvert fald, synes jeg også man skal være meget påpasselige på hvad man udsætter sine dyr for. jeg ville heller aldrig vælge en nyretransplantation. Som mange skriver, er der jo både katten og donor-katten, der udsættes for en masse smerte, som de ikke kan forstå. Så lad dem dog få fred. Jeg synes bare det var interessant at høre andres mening også
Jeg synes helt klart også, at problemstillingen er interessant og meget relevant at diskutere. For når de har det i USA, er det usandsynligt, at det ikke også i en eller anden form kommer her til.
Min holdning er helt generelt, at dyr skal behandles med værdighed og respekt, men de skal ikke behandles som mennesker. Og man skal være meget opmærksom på, om man udsætter et dyr for store indgreb (eller i øvrigt hvad som helst) for sin egen eller for dyrets skyld. Eller for den sags skyld for dyrlægens skyld, jf. det Guccis skriver om forsikringer.
Som søster til 2 CRF katte, (den ene er gået over broen), kan jeg godt se idéen i det.
Hvis det var en kat der i forvejen skulle aflives… På den anden side… Jeg undgår antibiotika og ting jeg godt selv kan undvære for ikke at opbygge resistens.
Nej, selv hvis det var en mulighed for min pels-bror, tror jeg ikke at vi ville gøre det.
Edit : Ved ikke lige hvor mine øjne var henne, havde ikke set det med livslang medicin bagefter…
Så herefter må mit svar også være et NEJ.
Nej er min holdning. Det er ikke i orden. Vi kan som menneske selv tage stilling til hvad vi vil gennemgå som mennesker i forbindelse med organdonation.
Det kan mine katte ikke og selvom jeg har mistet en mis, der kun var fire år til akut nyresvigt, så ville det ikke være en løsning, med en ny nyre, og da ikke hvis den skulle have medicin resten af dens liv.
Nej er min holdning. Det er ikke i orden. Vi kan som menneske selv tage stilling til hvad vi vil gennemgå som mennesker i forbindelse med organdonation.
Det kan mine katte ikke og selvom jeg har mistet en mis, der kun var fire år til akut nyresvigt, så ville det ikke være en løsning, med en ny nyre, og da ikke hvis den skulle have medicin resten af dens liv.
